Brådevej 32

Fra odswiki
Version fra 23. nov 2012, 23:45 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Brådevej 32, Hølkerup by, Egebjerg sogn, Odsherred.

Overfor Hølkerup Smedje lå i første halvdel af 1900-tallet et langt, gammelt og forfaldent hus med to lejligheder, som var lejet ud.

Huset var ældre end almindelige arbejderhuse var i den tid, så det har måske engang været stuehuset til en gård?

Ved århundredskiftet 1800/1900 var det ejet af Anders Clausen.

I tidens løb har der boet mange forskellige, mest subjekter.

En af dem var Skrædder Christiansen, som var en dygtig skrædder.

Et andet subjekt var "Kragen", en stor grim uhyggelig fyr med skæg.

Anders Clausen solgte huset 1913 til tækkemand Hans Jakob Hansen og Kristine. Kristine var meget forarget over, at Jakob købte det faldefærdige hus, som hun kaldte "Tivoli", og skammede sig over at bo i.

Men Hans Jakob Hansen satte huset i stand, og lejede den ene lejlighed ud indtil 1919 hvor deres datter Elise og hendes mand Jens Akselbo flyttede ind. De havde datteren Karen på et år, og her fik de tre mere, Knud og tvillingerne Else og Erling. Karen fik i en ung alder en søn, Henning, der voksede op i hjemmet som deres søn.

Hans Jakob Hansen oprettede et skomagerværksted. Han var både skomager, træskomand og sadelmager. Foruden han forsålede og reparerede sko, var han kendt for sine spidsnæsede træ træsko. Jakob ejede huset til 1933, hvor Elise og Jens Akselbo overtog det.

Huset blev overtaget af Knud, som senere solgte det til Erling Akselbo, der satte det i stand, og slog sig ned der, da han gik på pension.


Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003.--SOC 20. nov 2012, 12:48 (CET)