Forskel mellem versioner af "Bedre byggeskik"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m (Arkitektur – Landsforeningen Bedre Byggeskik)
(19 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 4: Linje 4:
 
Landsforeningen Bedre Byggeskik blev stiftet i 1915 og nedlagt 1965.
 
Landsforeningen Bedre Byggeskik blev stiftet i 1915 og nedlagt 1965.
  
[[Andreas Bentsen]] havde i 1877 oprettet en håndværkerskole på Vallekilde Højskole. Ud af tidens nationalromantiske ideer voksede en landlig bygningskultur, der var kendetegnet ved det gode håndværk og brugen af traditionelle danske materialer, frem for alt røde og gule mursten.
+
Ved grundlæggelsen udsendte den nystiftede forening et ”Opraab”: ”Landsforeningen Bedre Byggeskik har til Formaal at skabe en almindelig Interesse for vor Bygningskultur. De nye Huse skal være enkle, hjemlige og smukke som de gamle. De skal passe til den Plads, de skal have, være praktiske og tidssvarende. Til dette Maal kræves, at Haandværkere, Arkitekter og Bygherrer arbejder sammen, saa de nye Hustyper i det Ydre og det Indre kan blive paa een Gang hensigtsmæssige og smukke uden at blive dyrere…..” <br>
 +
I 1916 etableredes en konsulentvirksomhed, der skulle hjælpe bygherrer, der ikke havde råd til at betale arkitekthonorarer, med gratis tegninger eller korrektur af indsendte tegninger. Virksomheden fik navnet ”Tegnehjælpen”. Formålet var at vejlede håndværkerne, ikke at konkurrere med dem. Senere lavede man også typetegninger til bl.a. sommerhuse.<br>
 +
Bedre Byggeskik kan ses som en modreaktion på en udvikling i byggeriet, der fandt sted fra o. 1850. I forbindelse med etablering af jernbanenettet i Danmark, opstod en helt ny type byer: stationsbyerne. Husene i disse byer blev præget af nye bygningstyper og nye materialer som støbejern, tagpap, skifer og cement.<br>
 +
Arkitekter og andre af tidens kulturpersonligheder, fx forfatter og samfundsdebattør Emma Gad, protesterede mod de nye tendenser. Emma Gad havde i 1904 på en rejse i Vendsyssel oplevet de nye stationsbyer. Hun skriver i et indlæg i Architecten bl.a.: ”….det er med Forfærdelse, jeg har betragtet de Smaabyer, som rejser sig omkring Jærnbanestationerne mellem Aalborg og Skagen. Det er umuligt at tænke sig noget så skønhedsforladt som disse Flækker, hvis smaa, firkantede Huse alle som eet er af grimme, røde Mursten med Teglstenstag af en anden, aldeles utilsvarende rød Farve…..” (her citeret efter Lene Floris: Bedre Byggeskik).<br>
 +
 
 +
''Bedre Byggeskik i Nordvestsjælland''
 +
 
 +
[[Andreas Bentsen]] havde i 1877 oprettet en håndværkerskole på [[Vallekilde Folkehøjskole]]. Ud af tidens nationalromantiske ideer voksede en landlig bygningskultur, der var kendetegnet ved det gode håndværk og brugen af traditionelle danske materialer, frem for alt røde og gule mursten. <br>
  
 
Andreas Bentsens søn, [[Ivar Bentsen]], efterfulgte faderen som leder af håndværkerskolen.
 
Andreas Bentsens søn, [[Ivar Bentsen]], efterfulgte faderen som leder af håndværkerskolen.
Linje 13: Linje 20:
 
''Principperne for arkitekturen'' var: enkelhed, symmetri, smuk proportionering, brede gavle med et eller to vinduer, udsmykning af store murflader i form af murstensrelieffer, småsprossede vinduer.
 
''Principperne for arkitekturen'' var: enkelhed, symmetri, smuk proportionering, brede gavle med et eller to vinduer, udsmykning af store murflader i form af murstensrelieffer, småsprossede vinduer.
  
''Arkitekter'': Ivar Bentsen (1876-1943), [[Marius Pedersen]] (1888-1965), [[Peter Ulstrup Hansen]] (1876-1943), [[Einar Andersen]] (1881-1957), [[Carl Harild]] (1868-1932), Harald Nielsen (1886-1980), [[P.V. Jensen-Klint]] (1853-1930) m.fl.
+
''Arkitekter'': [[Ivar Bentsen]] (1876-1943), [[Marius Pedersen]] (1888-1965), [[Peter Ulstrup Hansen]] (1876-1943), [[Einar Andersen]] (1881-1957), [[Carl Harild]] (1868-1932), Harald Nielsen (1886-1980), [[P.V. Jensen-Klint]] (1853-1930), Kristoffer Varming (1865-1936) m.fl.
  
''Bygningstyper'': præstegårde, landbrugsbygninger, skoler, alderdomshjem, mejerier, private land- og byhuse.
+
''Bygningstyper'': præstegårde, landbrugsbygninger, skoler, alderdomshjem, mejerier, private land- og byhuse. Lene Floris anslår et forsigtigt skøn til ca. 30.000 bygninger i Danmark.<br>
 +
[[Fil:Amtshospitalet.JPG|400px|thumb|center|Det tidligere psykiatriske hospital, nu Annebergparken. Arkitekt: Kristoffer Varming. Privatfoto]]
  
  
 
I Odsherred findes der mange bygninger efter Bedre-Byggeskik-principperne:
 
I Odsherred findes der mange bygninger efter Bedre-Byggeskik-principperne:
Nykøbing S: det nedlagte amtshospital (nu Annebergparken), skolen på Grundtvigsvej, præstegården, private villaer.
+
Nykøbing S: det nedlagte amtshospital (nu Annebergparken), skolen på Grundtvigsvej, præstegården, private villaer.<br>
 +
Høve: [[Høve Museum]], nu privat bolig.<br>
 +
[[Fil:Høve Museum.JPG|300px|thumb|left|Høve Museum, nu privat bolig under ombygning 2019. Privatfoto]]
 +
Vig: Skolen på Ravnsbjergvej 7 (senere bibliotek, nu solgt til privat formål), kommunekontor Holbækvej 18, Teknisk Skole Nygade 2 A, Andelsmejeriet Mejerivej 8 A (stærkt ombygget), villa Nygade 18, De Gamles Hjem.<br>
  
Vig: Skolen Ravnsbjergvej 7 (senere bibliotek, nu solgt til privat formål), kommunekontor Holbækvej 18, Teknisk Skole Nygade 2 A, Andelsmejeriet Mejerivej 8 A (stærkt ombygget).
+
Vallekilde-Vindekilde: Vallekilde Højskole, hovedbygningen, valgmenighedskirken, huse Vallekildevej 42, 51, 138, 154, husmandsboliger på Vindekilde Strandvej. <br>
 +
Asnæs: Asnæs Præstegård 1939, arkitekt Marius Pedersen, De Gamles Hjem, ombygget af Marius Pedersen 1940. <br>
 +
Faarevejle: De Gamles Hjem 1936, arkitekt Marius Pedersen, Hjemstavns Museet 1935 (beliggende lige over for kirken). <br>
 +
For såvel Høve Museum som Hejmstavnsmuseet i Faarevejle gælder det, at de er tegnet af lokale håndværkere og bygmestre, som er blevet rådgivet af Tegnehjælpen.<br>
 +
[[Fil:Hjemstavnsmuseet_Faarevejle.JPG|300px|thumb|right|Det tidligere Hjemstavnsmuseum, nu Menighedshus.Privatfoto]]
 +
Hørve: Teknisk Skole 1924, tegnet af Marius Pedersen.
  
Vallekilde-Vindekilde: Vallekilde Højskole, hovedbygningen, valgmenighedskirken, huse på Vallekildevej 42, 51, 138, 154, husmandsboliger på Vindekilde Strandvej
 
  
  
 
''Kilder: På tur med Bedre Byggeskik 1-10 (folderne kan hentes på Holbæk Museum i museets åbningstid).  
 
''Kilder: På tur med Bedre Byggeskik 1-10 (folderne kan hentes på Holbæk Museum i museets åbningstid).  
Kurt Sørensen: Odsherreds arkitektur. 2015.  
+
''Kurt Sørensen: Odsherreds arkitektur. 2015''.  
'' http://www.bakkekammen45.dk/velkommen/velkommen --NannaB, 9. oktober 2019 (CET)
+
'' http://www.bakkekammen45.dk/velkommen/velkommen.
 +
''Lene Floris: Bedre Byggeskik. Bevægelse og bygninger. Museum Vestsjælland 2018''.
 +
''Harald Nielsen: Den 2den Bygmesterbog. Landsforeningen Bedre Byggeskik 1941''
 +
--NannaB, 4.december 2019 17:30 (CET)
 +
 
 +
 
  
 
[[Kategori: Foreninger]]
 
[[Kategori: Foreninger]]
 
[[Kategori: Ejendomshistorie]]
 
[[Kategori: Ejendomshistorie]]

Versionen fra 17. feb 2020, 09:28

Arkitektur – Landsforeningen Bedre Byggeskik

Landsforeningen Bedre Byggeskik blev stiftet i 1915 og nedlagt 1965.

Ved grundlæggelsen udsendte den nystiftede forening et ”Opraab”: ”Landsforeningen Bedre Byggeskik har til Formaal at skabe en almindelig Interesse for vor Bygningskultur. De nye Huse skal være enkle, hjemlige og smukke som de gamle. De skal passe til den Plads, de skal have, være praktiske og tidssvarende. Til dette Maal kræves, at Haandværkere, Arkitekter og Bygherrer arbejder sammen, saa de nye Hustyper i det Ydre og det Indre kan blive paa een Gang hensigtsmæssige og smukke uden at blive dyrere…..”
I 1916 etableredes en konsulentvirksomhed, der skulle hjælpe bygherrer, der ikke havde råd til at betale arkitekthonorarer, med gratis tegninger eller korrektur af indsendte tegninger. Virksomheden fik navnet ”Tegnehjælpen”. Formålet var at vejlede håndværkerne, ikke at konkurrere med dem. Senere lavede man også typetegninger til bl.a. sommerhuse.
Bedre Byggeskik kan ses som en modreaktion på en udvikling i byggeriet, der fandt sted fra o. 1850. I forbindelse med etablering af jernbanenettet i Danmark, opstod en helt ny type byer: stationsbyerne. Husene i disse byer blev præget af nye bygningstyper og nye materialer som støbejern, tagpap, skifer og cement.
Arkitekter og andre af tidens kulturpersonligheder, fx forfatter og samfundsdebattør Emma Gad, protesterede mod de nye tendenser. Emma Gad havde i 1904 på en rejse i Vendsyssel oplevet de nye stationsbyer. Hun skriver i et indlæg i Architecten bl.a.: ”….det er med Forfærdelse, jeg har betragtet de Smaabyer, som rejser sig omkring Jærnbanestationerne mellem Aalborg og Skagen. Det er umuligt at tænke sig noget så skønhedsforladt som disse Flækker, hvis smaa, firkantede Huse alle som eet er af grimme, røde Mursten med Teglstenstag af en anden, aldeles utilsvarende rød Farve…..” (her citeret efter Lene Floris: Bedre Byggeskik).

Bedre Byggeskik i Nordvestsjælland

Andreas Bentsen havde i 1877 oprettet en håndværkerskole på Vallekilde Folkehøjskole. Ud af tidens nationalromantiske ideer voksede en landlig bygningskultur, der var kendetegnet ved det gode håndværk og brugen af traditionelle danske materialer, frem for alt røde og gule mursten.

Andreas Bentsens søn, Ivar Bentsen, efterfulgte faderen som leder af håndværkerskolen. I 1913 startede han sin egen håndværkerskole i Holbæk.

Sammen med Marius Pedersen oprettede han i 1915 Bygmesterskolen på Isefjordsvej i Holbæk (bygningen er nu udstykket i ejerlejligheder).

Principperne for arkitekturen var: enkelhed, symmetri, smuk proportionering, brede gavle med et eller to vinduer, udsmykning af store murflader i form af murstensrelieffer, småsprossede vinduer.

Arkitekter: Ivar Bentsen (1876-1943), Marius Pedersen (1888-1965), Peter Ulstrup Hansen (1876-1943), Einar Andersen (1881-1957), Carl Harild (1868-1932), Harald Nielsen (1886-1980), P.V. Jensen-Klint (1853-1930), Kristoffer Varming (1865-1936) m.fl.

Bygningstyper: præstegårde, landbrugsbygninger, skoler, alderdomshjem, mejerier, private land- og byhuse. Lene Floris anslår et forsigtigt skøn til ca. 30.000 bygninger i Danmark.

Det tidligere psykiatriske hospital, nu Annebergparken. Arkitekt: Kristoffer Varming. Privatfoto


I Odsherred findes der mange bygninger efter Bedre-Byggeskik-principperne: Nykøbing S: det nedlagte amtshospital (nu Annebergparken), skolen på Grundtvigsvej, præstegården, private villaer.
Høve: Høve Museum, nu privat bolig.

Høve Museum, nu privat bolig under ombygning 2019. Privatfoto

Vig: Skolen på Ravnsbjergvej 7 (senere bibliotek, nu solgt til privat formål), kommunekontor Holbækvej 18, Teknisk Skole Nygade 2 A, Andelsmejeriet Mejerivej 8 A (stærkt ombygget), villa Nygade 18, De Gamles Hjem.

Vallekilde-Vindekilde: Vallekilde Højskole, hovedbygningen, valgmenighedskirken, huse på Vallekildevej 42, 51, 138, 154, husmandsboliger på Vindekilde Strandvej.
Asnæs: Asnæs Præstegård 1939, arkitekt Marius Pedersen, De Gamles Hjem, ombygget af Marius Pedersen 1940.
Faarevejle: De Gamles Hjem 1936, arkitekt Marius Pedersen, Hjemstavns Museet 1935 (beliggende lige over for kirken).
For såvel Høve Museum som Hejmstavnsmuseet i Faarevejle gælder det, at de er tegnet af lokale håndværkere og bygmestre, som er blevet rådgivet af Tegnehjælpen.

Det tidligere Hjemstavnsmuseum, nu Menighedshus.Privatfoto

Hørve: Teknisk Skole 1924, tegnet af Marius Pedersen.


Kilder: På tur med Bedre Byggeskik 1-10 (folderne kan hentes på Holbæk Museum i museets åbningstid). Kurt Sørensen: Odsherreds arkitektur. 2015. http://www.bakkekammen45.dk/velkommen/velkommen. Lene Floris: Bedre Byggeskik. Bevægelse og bygninger. Museum Vestsjælland 2018. Harald Nielsen: Den 2den Bygmesterbog. Landsforeningen Bedre Byggeskik 1941

--NannaB, 4.december 2019 17:30 (CET)