Asmindrup sogn

Fra odswiki
Version fra 18. okt 2011, 11:05 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Asmindrup sogn havde ved folketællingen i 1930 1.000 indbyggere, og er der mindste i herredet, hører til Vig-Asmindrup kommune. Asmindrup sogn består af byerne Asmindru...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Asmindrup sogn havde ved folketællingen i 1930 1.000 indbyggere, og er der mindste i herredet, hører til Vig-Asmindrup kommune.

Asmindrup sogn består af byerne Asmindrup, Svinninge, Brendt og Skaverup.

Mod øst støder sognet til Isefjorden, hvor hele den sydlige del dækkes af Annebjergskoven. Det indre af sognet er højslette med en mængde bakketoppe, omgivet i vest af lave enge og moser, og i syd af dalstrøget Svenstrup Hestehave, hvor der tidligere har ligget en landsby, som blev afbrændt under Svenskekrigene.

Asmindrup kirke er bygget i romansk stil af kampesten.

Svinninge Møllegård, som er opført 1825, var kendt som kritikeren Clemens Petersens fødehjem. her samlede han i sin ungdom, hos sine gæstfrie forældre, kammeråd Petersen og hustru Elisabeth Kirstine, en skare af venner og åndsbeslægtede, og af disse kan nævnes Bjørnstjerne Bjørnson, som under et besæg her har gjort udkast til en af sine berømteste fortællinger, Synnøve Solbakken, og M. Goldschmidt, der i en af sine bøger har efterladt et smukt minde om sine besøg i Odsherred i "Guds Engel fra Rørvig".


Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.--SOC 18. okt 2011, 11:05 (CEST)