Algade 74

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Algade 74, matr. nr. 54a, Nykøbing Sjælland.
F. Petersen's Købmandsforretning, Algade 74, engang i 1920'erne. - Billedet er et avisudklip. - I 1988, som udklippet stammer fra, hed butikken i ejendommen Torvets Delikatesse. – Fotograf: Ukendt.

Huset var i 1867 bygget halvt i bindingsværk, halvt i grundmur.

Den totale omsætning til grundmur må være sket kort efter 1889, måske i forbindelse med, at daglejer Søren Jensens enke afhændede huset.

Det var ved arbejder mellem denne og naboejendommen til øst, der i 1930 blev gjort et betydeligt møntfund, der antagelig var nedlagt i slutningen af 1200-tallet.

Grundmuret en etages højt hus antagelig oprindelig i fem fags længde.

Eternitklædt heltag med skorstenspibe.
Algade 74 i 2012. - Foto: SOC.

Facaden er pudset og gulmalet over stænkpudset, sorttjært sokkel.

Vinduerne er nyere meget brede, et på hver side af dørfaget.

Mod gården er væggene gulkalkede, og i taget en lille pultkvist.

I gården er et lille grundmuret baghus med teglhængt heltag. Facaderne er gulmalede, og der er ældre opsprossede torammede vinduer.

Til ejendommen ligger et lille haveareal.


Kildehenvisning: Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn sidst i 1980erne.--SOC 11. jul 2012, 14:07 (CEST)