Sjællands Odde - Versionshistorie

SOC med 28. maj 2019, 15:10

2019-05-28T15:10:05Z

SOC med 29. jan 2013, 10:13

2013-01-29T10:13:06Z

SOC med 2. nov 2012, 12:26

2012-11-02T12:26:15Z

SOC med 2. nov 2012, 12:25

2012-11-02T12:25:47Z

SOC med 24. okt 2012, 09:57

2012-10-24T09:57:32Z

SOC med 22. okt 2012, 12:54

2012-10-22T12:54:19Z

SOC med 22. okt 2012, 11:52

2012-10-22T11:52:16Z

SOC med 22. okt 2012, 11:51

2012-10-22T11:51:35Z

SOC med 22. sep 2012, 11:06

2012-09-22T11:06:23Z

SOC med 22. sep 2012, 11:05

2012-09-22T11:05:59Z

@@ Linje 72: / Linje 72: @@
 Befolkningen betegnedes som sædelig og religiøs.
 ''Kilde: Uddrag af Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 4 - 1992.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 29. jan 2013, 11:13 (CET)
 [[Kategori: Steder]]

←Ældre version		Versionen fra 29. jan 2013, 10:13
Linje 49:		Linje 49:

	''Kilde: Uddrag af: Det yderste Odsherred af Kurt Sørensen, forlaget Klæbel 1982.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 2. feb 2012, 11:59 (CET)		''Kilde: Uddrag af: Det yderste Odsherred af Kurt Sørensen, forlaget Klæbel 1982.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 2. feb 2012, 11:59 (CET)
		+
		+
		+	== Omkring udskiftningen sidst i 1700-tallet: ==
		+
		+	Her havde man på en almindelig bondegård 5-6 heste, 7-8 køer, 6-8 ungkvæg, 14-16 får, 4-5 svin og 7-8 gæs.
		+
		+	Det meddeles i gamle beretninger fra den tid, at man anvendte forbedrede plove.
		+
		+	Foruden landbruget drives der i disse åringer en del marsvins-og sælhundefangst, særlig på de nordligste kyster.
		+
		+	Før udskiftningen fandtes på Odden 40 bøndergårde og24 huse.
		+
		+	Omkring århundredskiftet, da også udflytningen havde fundet sted, findes 36 bøndergårde og 36 huse jævnt fordelt mellem Over-og Yderby.
		+
		+	De to lynge, der mod øst skiller Odden fra Lumsås og mod vest fra Gniben, var ikke egnet til dyrkning og fordeltes enten med en lod til hver gård eller blev benyttet som en slags fællesjord.
		+
		+	Det sidste blev især brugt for Overby Lyngs vedkommende.
		+
		+	Dette er den direkte årsag til den i vor tid kendte andels-rævefarm.
		+
		+	Omkring udskiftningen fødtes årligt ca. 12 børn, ca. 5 borgere døde årligt, mens 2-3 par blev ægteviet.
		+
		+	Befolkningen betegnedes som sædelig og religiøs.
		+
		+	''Kilde: Uddrag af Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 4 - 1992.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 29. jan 2013, 11:13 (CET)

	[[Kategori: Steder]]		[[Kategori: Steder]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Byerne [[Overby]] og [[Yderby]]s historie vider om dette. Og at de har udviklet sig til nogle af de største byer i herredet kan umiddelbart undre nogle. Som bebyggelse kendes [[Overby]] og [[Yderby]] helt tilbage til 1300-tallet. På Casper Wessels kort for Det Kgl. Videnskabers Sociaritet i 1771 er stadig angivet et stort moseagtigt område vest for [[Ebbeløkke Bakke]].
-Ifølge kortet har der heller ikke været nogen vejforbindelse fra [[Ebbelykke by]] og videre ud til Odden, så langt op i tiden har man været afhængig af vandvejen, og haft et ø-samfunds vilkår.
+Ifølge kortet har der heller ikke været nogen vejforbindelse fra [[Ebbeløkke by]] og videre ud til Odden, så langt op i tiden har man været afhængig af vandvejen, og haft et ø-samfunds vilkår.
 Man ved ikke meget om stedets historie i ældre tid. Der er 12-15 gravhøje på Odden, antagelig fra Broncealderen, og der er gjort bopladsfund på Yderby Lyng. Omkring tomten på Kapelbakken er afdækket en begravelsesplads fra middelalderen. Men derudover er stedets fortid ukendt.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Sjællands Odde, [[Odden sogn]], hvis yderste spids kaldes [[Gniben]], har engang været en ø.[[Fil:Sjællands Rev.jpg|400px|thumb|left|Billedet er et postkort, som viser bølgebrydning på Sjællands Rev på det yderste punkt på Sjællands Odde. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]
-Byerne [[Overby]] og [[Yderby]]s historie vider om dette. Og at de har udviklet sig til nogle af de største byer i herredet kan umiddelbart undre nogle. Som bebyggelse kendes [[Overby]] og [[Yderby]] helt tilbage til 1300-tallet. På Casper Wessels kort for Det Kgl. Videnskabers Sociaritet i 1771 er stadig angivet et stort moseagtigt område vest for [[Ebbelykke Bakke]].
+Byerne [[Overby]] og [[Yderby]]s historie vider om dette. Og at de har udviklet sig til nogle af de største byer i herredet kan umiddelbart undre nogle. Som bebyggelse kendes [[Overby]] og [[Yderby]] helt tilbage til 1300-tallet. På Casper Wessels kort for Det Kgl. Videnskabers Sociaritet i 1771 er stadig angivet et stort moseagtigt område vest for [[Ebbeløkke Bakke]].
 Ifølge kortet har der heller ikke været nogen vejforbindelse fra [[Ebbelykke by]] og videre ud til Odden, så langt op i tiden har man været afhængig af vandvejen, og haft et ø-samfunds vilkår.

←Ældre version		Versionen fra 24. okt 2012, 09:57
Linje 48:		Linje 48:


−	''Kilde: Uddrag af: Det yderste Odsherred af Klæbel 1982.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 2. feb 2012, 11:59 (CET)	+	''Kilde: Uddrag af: Det yderste Odsherred af Kurt Sørensen, forlaget Klæbel 1982.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 2. feb 2012, 11:59 (CET)

	[[Kategori: Steder]]		[[Kategori: Steder]]

@@ Linje 33: / Linje 33: @@
 Alligevel prægede skibstrafikken stedet i århundreder, fordi fartøjer til stadighed passerede forbi. Forlis og strandinger forekom, og fremmede blev begravet i [[Odden kirke]].
-Den 22. marts 1808 var 72 faldne fra linieskibet [[Prins Kristian Frederik]] bragt i land, og den efterfølgende tid skylledes flere faldne op på kysten, som blev begravet i Odden kirke, blandt dem helten fra Kongedybet, Peter Willemoes. Ud for Odden var orlorgsskibet under Napoleons-krigene kommet i kamp med to engelske linieskibe, og tre fregatter. [[Prins Kristian Frederik]] blev udsat for voldsom kanonild, og stillet overfor overmagten valgte kaptajnen at sætte skibet på grund nordvest for [[Overby]] (ved Rygård), og overgive sig sammen med den tilbageblevne besætning. Næste dag sprængte englænderne skibet i luften. Året efter lod kaptajn [[Lorentz Fribert]] på [[Anneberg]] opsætte et empire-mindesmærke over de faldne med inskription af Grundtvig, som kan ses på [[Odden kirke]].
+Den 22. marts 1808 var 72 faldne fra linieskibet [[Prins Kristian Frederik]] bragt i land, og den efterfølgende tid skylledes flere faldne op på kysten, som blev begravet i [[Odden kirke]], blandt dem helten fra Kongedybet, Peter Willemoes. Ud for Odden var orlorgsskibet under Napoleons-krigene kommet i kamp med to engelske linieskibe, og tre fregatter. [[Prins Kristian Frederik]] blev udsat for voldsom kanonild, og stillet overfor overmagten valgte kaptajnen at sætte skibet på grund nordvest for [[Overby]] (ved Rygård), og overgive sig sammen med den tilbageblevne besætning. Næste dag sprængte englænderne skibet i luften. Året efter lod kaptajn [[Lorentz Fribert]] på [[Anneberg]] opsætte et empire-mindesmærke over de faldne med inskription af Grundtvig, som kan ses på [[Odden kirke]].
 En tid var der garnisoneret spanske hjælpetropper på Odden under samme krig, og i det hele taget var der til stadighed et fremmed indslag i den lokale befolkning, mest som følge af skibsforlis og strandede besætninger.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Sjællands Odde, [[Odden sogn]], hvis yderste spids kaldes [[Gniben]], har engang været en ø.[[Fil:Sjællands Rev.jpg|400px|thumb|left|Billedet er et postkort, som viser bølgebrydning på Sjællands Rev på det yderste punkt på Sjællands Odde. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]
-Byerne [[Overby]] og [[Yderby]]s historie vider om dette. Og at de har udviklet sig til nogle af de største byer i herredet kan umiddelbart undre nogle. Som bebyggelse kendes overby og Yderby helt tilbage til 1300-tallet. På Casper Wessels kort for Det Kgl. Videnskabers Sociaritet i 1771 er stadig angivet et stort moseagtigt område vest for Ebbeløkke Bakke.
+Byerne [[Overby]] og [[Yderby]]s historie vider om dette. Og at de har udviklet sig til nogle af de største byer i herredet kan umiddelbart undre nogle. Som bebyggelse kendes [[Overby]] og [[Yderby]] helt tilbage til 1300-tallet. På Casper Wessels kort for Det Kgl. Videnskabers Sociaritet i 1771 er stadig angivet et stort moseagtigt område vest for [[Ebbeløkke Bakke]].
-Ifølge kortet har der heller ikke været nogen vejforbindelse fra Ebbeløkke og videre ud til Odden, så langt op i tiden har man været afhængig af vandvejen, og haft et ø-samfunds vilkår.
+Ifølge kortet har der heller ikke været nogen vejforbindelse fra [[Ebbeløkke by]] og videre ud til Odden, så langt op i tiden har man været afhængig af vandvejen, og haft et ø-samfunds vilkår.
 Man ved ikke meget om stedets historie i ældre tid. Der er 12-15 gravhøje på Odden, antagelig fra Broncealderen, og der er gjort bopladsfund på Yderby Lyng. Omkring tomten på Kapelbakken er afdækket en begravelsesplads fra middelalderen. Men derudover er stedets fortid ukendt.
-I 1370 tilhørte Overby og Yderby bispestolen i Roskilde.
+I 1370 tilhørte [[Overby]] og [[Yderby]] bispestolen i Roskilde.
 Beboerne ernærede sig ved agerdyrkning og fiskeri. Jorden var især frugtbar på sydsiden, og kysterne var isfrie, så man kunne fiske herfra hele året rundt.
@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 Det var en overtrædelse af Nykøbings købstadsprivillegier, og handelen blev kendt ulovlig i 1592.
-Men Helsingør øvede tiltrækning på Oddens beboere. I 1783 ansøgte bønderne her om at måtte udskibe korn til Helsingør i stedet for til [[Nykøbing Sjælland]], dels fordi sejltiden til Helsingør formentlig ikke var længere end til Nykøbing, dels fordi havneforholdene i sundbyen var betydeligt bedre, og endelig fordi Helsingør var en langt livligere handelsby.
+Men Helsingør øvede tiltrækning på Oddens beboere. I 1783 ansøgte bønderne her om at måtte udskibe korn til Helsingør i stedet for til [[Nykøbing Sjælland]], dels fordi sejltiden til Helsingør formentlig ikke var længere end til [[Nykøbing Sjælland]], dels fordi havneforholdene i sundbyen var betydeligt bedre, og endelig fordi Helsingør var en langt livligere handelsby.
 Der er ingen tvivl om, at forbindelserne over havet bragte velstand og driftighed med sig. Intet tyder dog på, at Odboerne slog sig på skibsfart. Enkelte af dem blev søfolk, og en eller anden er sikkert kommet vidt omkring, og har sejlet fragter til England eller rejst sydover "på varmen". Men selve bådene fra Odden har kun været til indenrigs sejlads i det små, og til fiskeri.