Sagn om Isøre Flådehavn - Versionshistorie

SOC med 27. apr 2013, 13:18

2013-04-27T13:18:25Z

SOC med 13. sep 2011, 12:22

2011-09-13T12:22:48Z

SOC med 13. sep 2011, 12:15

2011-09-13T12:15:06Z

SOC med 13. sep 2011, 11:29

2011-09-13T11:29:26Z

SOC med 13. sep 2011, 11:28

2011-09-13T11:28:59Z

SOC: Oprettede siden med 'At Isøre Tingsted og Flådehavn var kongernes personlige domæne blev understreget af, at kongen her afgjorde tvistigheder mellem stormændne og førte forhandlinger om ri...'

2011-09-13T11:28:24Z

Oprettede siden med 'At Isøre Tingsted og Flådehavn var kongernes personlige domæne blev understreget af, at kongen her afgjorde tvistigheder mellem stormændne og førte forhandlinger om ri...'

Ny side

At [[Isøre Tingsted]] og Flådehavn var kongernes personlige domæne blev understreget af, at kongen her afgjorde tvistigheder mellem stormændne og førte forhandlinger om rigets anliggender.

En saga beretter at kongen Svend Tveskæg på [[Isøre Ting]] afgjorde en strid mellem to stormænd. der gensidigt bekrigede og udplyndrede hinanden. Kongen kom til tingstedet med halvtreds skibe og et stort følge, fordi han alene ville afgøre alle deres mellemværender, hedder det. De to stormænd mødte med tyve og tretten skibe, og kongens overmagt betød at de stridende parter fulgte kongens afgørelse.

I år 1170 modtog kong Valdemar I den store Norges hersker ved [[Isøre]], hvor nordmændne lagde til med en stor flåde. Deres forhandlinger resulterede i, at kongen fik tilsagn om at Valdemars søn også i Norge ville blive hyldet som landets overherre efter Valdemars død. Dermed var arvefølgen og forbindelsen til Norge sikret.

Det var også ved Isøre havn at biskop Absalon som kongernes hærfører ti år tidligere havde begyndt erobrings- og korstoget mod Venderne, som førte til, at Valdemar I den store blev herre over Mecklenburg og Pommeren. Her lå Absalon med kongens langskib, en prægtig udskåret og bemalet drage, der var en gave fra Norges hersker til kongen. Det store skib var bemandet med datidens frygtede vikingehird Roskildebrødrene, og stod herfra ud af Isefjorden for at forene sig med ledingsflåden, der ved Masnedsø afventede Absalons komme, hvorefter man satte kursen mod Nordtyskland.

[[Kildemateriale: Sagn og Sagaer om kongerne i Rørvig af Kurt Sørensen.]]--[[Bruger:SOC|SOC]] 13. sep 2011, 13:28 (CEST)

[[Kategori: Sagn]]

←Ældre version		Versionen fra 27. apr 2013, 13:18
Linje 18:		Linje 18:
	''Kildemateriale: Sagn og Sagaer om kongerne i Rørvig af Kurt Sørensen.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 13. sep 2011, 13:28 (CEST)		''Kildemateriale: Sagn og Sagaer om kongerne i Rørvig af Kurt Sørensen.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 13. sep 2011, 13:28 (CEST)

−	[[Kategori: Sagn]]	+	[[Kategori: Sagn og Overtro]]

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Det fortælles også, at Svend Tveskæg og stormændne opslog teltlejre ved Isøre Tingsted. Deraf kunne man måske tro, at der ikke fandtes bygninger på stedet.
-Der er imidlertid lokale sagn om både en borg og kongsgård, eller et slpt ved [[Isøre]]. Borgen lå på en bakke umiddelbart bag [[Isøre]] havn, mens sagnslottet lå i et søområde tæt ved tingstedet.
+Der er imidlertid lokale sagn om både en borg og kongsgård, eller et slot ved [[Isøre]]. Borgen lå på en bakke umiddelbart bag [[Isøre]] havn, mens sagnslottet lå i et søområde tæt ved tingstedet.
 Det er således sandsynligt, at der har været indkvartering for såvel havnens mandskab og flådens besætning, som for kongen selv når han opholdt sig ved [[Isøre]].

←Ældre version		Versionen fra 13. sep 2011, 11:29
Linje 1:		Linje 1:
−	At [[Isøre ~~Tingsted~~]] og Flådehavn var kongernes personlige domæne blev understreget af, at kongen her afgjorde tvistigheder mellem stormændne og førte forhandlinger om rigets anliggender.	+	At [[Isøre Ting]] og Flådehavn var kongernes personlige domæne blev understreget af, at kongen her afgjorde tvistigheder mellem stormændne og førte forhandlinger om rigets anliggender.

	En saga beretter at kongen Svend Tveskæg på [[Isøre Ting]] afgjorde en strid mellem to stormænd. der gensidigt bekrigede og udplyndrede hinanden. Kongen kom til tingstedet med halvtreds skibe og et stort følge, fordi han alene ville afgøre alle deres mellemværender, hedder det. De to stormænd mødte med tyve og tretten skibe, og kongens overmagt betød at de stridende parter fulgte kongens afgørelse.		En saga beretter at kongen Svend Tveskæg på [[Isøre Ting]] afgjorde en strid mellem to stormænd. der gensidigt bekrigede og udplyndrede hinanden. Kongen kom til tingstedet med halvtreds skibe og et stort følge, fordi han alene ville afgøre alle deres mellemværender, hedder det. De to stormænd mødte med tyve og tretten skibe, og kongens overmagt betød at de stridende parter fulgte kongens afgørelse.

←Ældre version		Versionen fra 13. sep 2011, 11:28
Linje 8:		Linje 8:


−	[[Kildemateriale: Sagn og Sagaer om kongerne i Rørvig af Kurt Sørensen.]]--[[Bruger:SOC\|SOC]] 13. sep 2011, 13:28 (CEST)	+	''Kildemateriale: Sagn og Sagaer om kongerne i Rørvig af Kurt Sørensen.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 13. sep 2011, 13:28 (CEST)

	[[Kategori: Sagn]]		[[Kategori: Sagn]]

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 En saga beretter at kongen Svend Tveskæg på [[Isøre Ting]] afgjorde en strid mellem to stormænd. der gensidigt bekrigede og udplyndrede hinanden. Kongen kom til tingstedet med halvtreds skibe og et stort følge, fordi han alene ville afgøre alle deres mellemværender, hedder det. De to stormænd mødte med tyve og tretten skibe, og kongens overmagt betød at de stridende parter fulgte kongens afgørelse.
 I år 1170 modtog kong Valdemar I den store Norges hersker ved [[Isøre]], hvor nordmændne lagde til med en stor flåde. Deres forhandlinger resulterede i, at kongen fik tilsagn om at Valdemars søn også i Norge ville blive hyldet som landets overherre efter Valdemars død. Dermed var arvefølgen og forbindelsen til Norge sikret.
 Det var også ved Isøre havn at biskop Absalon som kongernes hærfører ti år tidligere havde begyndt erobrings- og korstoget mod Venderne, som førte til, at Valdemar I den store blev herre over Mecklenburg og Pommeren. Her lå Absalon med kongens langskib, en prægtig udskåret og bemalet drage, der var en gave fra Norges hersker til kongen. Det store skib var bemandet med datidens frygtede vikingehird Roskildebrødrene, og stod herfra ud af Isefjorden for at forene sig med ledingsflåden, der ved Masnedsø afventede Absalons komme, hvorefter man satte kursen mod Nordtyskland.