Ringholm - Versionshistorie

SOC med 25. dec 2019, 13:57

2019-12-25T13:57:50Z

SOC med 5. okt 2018, 11:47

2018-10-05T11:47:45Z

SOC med 30. aug 2018, 12:46

2018-08-30T12:46:00Z

SOC med 24. aug 2016, 12:39

2016-08-24T12:39:43Z

SOC med 30. aug 2015, 22:51

2015-08-30T22:51:03Z

SOC med 10. mar 2015, 08:52

2015-03-10T08:52:36Z

SOC med 10. mar 2015, 08:24

2015-03-10T08:24:41Z

SOC med 16. okt 2014, 22:37

2014-10-16T22:37:40Z

SOC med 31. jan 2014, 15:36

2014-01-31T15:36:08Z

SOC med 4. okt 2013, 08:43

2013-10-04T08:43:42Z

@@ Linje 72: / Linje 72: @@
 /42-1949 var inspektøren landbrugskandidat [[J. C. Tvergård]].
 den 4. oktober ansattes forvalter Kaj Hansen, herregården Sandholm i Nordsjælland, som ny inspektør.
@@ Linje 106: / Linje 109: @@
-''Kilde: Uddrag af: Hov Vig og Ringholm af Kurt Sørensen 1989. - Selskabet til udgivelse af ”Danmarks Større Gårde”, red. af E. Bülow. - Lokalhistoriker Sophus Jensen i Holbæk Amts Venstreblad 4. oktober 1949 og 28. november 1960. - Holbæk Amts Venstreblad 22. og 27. september 1966. - Holbæk Amts Venstreblad 29. oktober 1970. - Danske Gårde i tekst og billeder samlet af landbrugscand. J. Jespersen 1926.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 1. nov 2012, 13:39 (CET)
+''Kilde: Uddrag af: Hov Vig og Ringholm af Kurt Sørensen 1989. - Selskabet til udgivelse af ”Danmarks Større Gårde”, red. af E. Bülow. - Lokalhistoriker Sophus Jensen i Holbæk Amts Venstreblad 4. oktober 1949 og 28. november 1960. - Holbæk Amts Venstreblad 22. og 27. september 1966. - Holbæk Amts Venstreblad 29. oktober 1970. - Danske Gårde i tekst og billeder samlet af landbrugscand. J. Jespersen 1926. - Odsherred Tidende 24. marts 1945.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 1. nov 2012, 13:39 (CET)

@@ Linje 72: / Linje 72: @@
 /42-1949 var inspektøren landbrugskandidat [[J. C. Tvergård]].
 På det tidspunkt er oplyst en ejendomsværdi på 497.000,00 kr. - Grundværdi 175.000,00 kr. - Brandforsikring for bygninger: 1.100.000,00 kr.
@@ Linje 104: / Linje 106: @@
-''Kilde: Uddrag af: Hov Vig og Ringholm af Kurt Sørensen 1989. - Selskabet til udgivelse af ”Danmarks Større Gårde”, red. af E. Bülow. - Lokalhistoriker Sophus Jensen i Holbæk Amts Venstreblad 28. november 1960. - Holbæk Amts Venstreblad 22. og 27. september 1966. - Holbæk Amts Venstreblad 29. oktober 1970. - Danske Gårde i tekst og billeder samlet af landbrugscand. J. Jespersen 1926.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 1. nov 2012, 13:39 (CET)
+''Kilde: Uddrag af: Hov Vig og Ringholm af Kurt Sørensen 1989. - Selskabet til udgivelse af ”Danmarks Større Gårde”, red. af E. Bülow. - Lokalhistoriker Sophus Jensen i Holbæk Amts Venstreblad 4. oktober 1949 og 28. november 1960. - Holbæk Amts Venstreblad 22. og 27. september 1966. - Holbæk Amts Venstreblad 29. oktober 1970. - Danske Gårde i tekst og billeder samlet af landbrugscand. J. Jespersen 1926.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 1. nov 2012, 13:39 (CET)

←Ældre version		Versionen fra 30. aug 2018, 12:46
Linje 70:		Linje 70:

	1941 fik den igen ny ejer A/S Beauvais v. Inspektør K. Hansen.		1941 fik den igen ny ejer A/S Beauvais v. Inspektør K. Hansen.
		+
		+	1941/42-1949 var inspektøren landbrugskandidat [[J. C. Tvergård]].

	På det tidspunkt er oplyst en ejendomsværdi på 497.000,00 kr. - Grundværdi 175.000,00 kr. - Brandforsikring for bygninger: 1.100.000,00 kr.		På det tidspunkt er oplyst en ejendomsværdi på 497.000,00 kr. - Grundværdi 175.000,00 kr. - Brandforsikring for bygninger: 1.100.000,00 kr.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Oprindelig var Ringholm en ø.'''[[Fil:Ses-ringholm.jpg|300px|thumb|right|På dette gamle kort ses Ringholm som ø. De 2 stræde, der fører til fjordkanten er ''Strandstræde '' og ''Havnegade'']]
-Ringholm pr. Nykøbing Sj., Nykøbing sogn og kommune, [[Odsherred]], Holbæk amt, matr. nr. 20a m.fl. af Øster Lyng beliggende godt 1 km s/ø for [[Nykøbing Sjælland]] på øen Ringholm.
+Ringholm pr. Nykøbing Sj., Nykøbing sogn og kommune, [[Odsherred]], Holbæk amt, matr. nr. 20a m.fl. af [[Østre Lyng]] beliggende godt 1 km s/ø for [[Nykøbing Sjælland]] på øen Ringholm.
 I bugten syd for [[Nykøbing Sjælland]] angav Det Kongelige Videnskabers Societets kort fra 1771 to øer, begge ud for halvøen Egenæs, der adskilte Nykøbing bugt fra [[Hov Vig]]. Øerne kaldtes Store og Lille Ringholm. Siden da har de geografiske forhold ændret sig væsentligt. Langsomt tilsandede indløbet til [[Isefjorden]] mellem [[Nykøbing Sjælland]] og [[Rørvig]], og øerne [[Nakke]] og [[Nørrevang]] blev efterhånden en del af det øvrige [[Odsherred]]. På Ringholm er naturligvis fundet spor efter mennesker fra Oldtiden, stenkiler, spyd og andet. Øen har dog næppe været beboet, men har snarere tjent som jagtstation. Men efter at indløbet fra Kattegat mord nord lukkedes, blev vandene omkring Ringholm roligere. Bugten mellem [[Nykøbing Sjælland]] og [[Nakke]] blev stadig mere lavvandet, og kystlinien der dengang løb langs [[Askehaven]] og dybt ind i [[Hov Vig]] trak sig efterhånden tilbage. På et matrikelkort fra slutningen af 1700-tallet er indtegnet en vej ud på næsset, som bærer påskriften: Til Ringholm.
@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 I 1838 begyndte man at bygge havnen i [[Nykøbing Sjælland]]. Det skete ved man lagde en dæmning fra stranden neden for byen og ud til sandbankerne i bugten, hvor man byggede kajanlægget. Og de efterfølgende år viste, at dæmningen yderligere skulle tørlægge den inderste del af bugten, mellem Egenæs, Ringholm og den nye havn. Derved opstod tanken om at indvinde arealet ved hjælp af en dæmning mellem havnen og Ringholm.
-Tanken blev gjort til virkelighed af prokurator Clausen, brygger Jakobsen og glarmester Bøegh i [[Nykøbing Sjælland]]. I 1869 byggedes dæmningen, og året efter besluttede man at fortsætte landindvindingsarbejdet med en dæmning mellem Egenæs og Nakke, hvorved [[Hov Vig]] kunne tørlægges.
+Tanken blev gjort til virkelighed af prokurator Clausen, brygger Jakobsen og glarmester Bøegh i [[Nykøbing Sjælland]]. I 1869 byggedes dæmningen, og året efter besluttede man at fortsætte landindvindingsarbejdet med en dæmning mellem Egenæs og [[Nakke]], hvorved [[Hov Vig]] kunne tørlægges.

@@ Linje 40: / Linje 40: @@
 Ringholm omfatter arealer, der skabtes ved inddæmningsarbejder i årene 1869-72, hvorved øen Ringholm, hvor gårdens bygninger ligger, blev landfast, og denne landvinding foretoges af overretsprokurator C. F. V. Schytte, død 1896.
 Ringholm er bygget 1877 i grundmur, opført i to stokværk, og rummer en stor og herskabelig lejlighed.
@@ Linje 55: / Linje 57: @@
 solgtes den til proprietær Poul Kjelgaard Petersen.
-købtes den af dyrlæge N. P. Johansen, Dianalund.
+købtes den af dyrlæge N. P. Johansen, Dianalund, der havde den til 1932.
-På et tidspunkt var Ringholm ejet af entreprenør [[Henrik Nielsen, Underød]], som solgte til familien Beauvais.
+til 1940 entreprenør [[Henrik Nielsen, Underød]], som solgte til familien Beauvais.
 fik den igen ny ejer A/S Beauvais v. Inspektør K. Hansen.
@@ Linje 92: / Linje 102: @@
-''Kilde: Uddrag af: Hov Vig og Ringholm af Kurt Sørensen 1989. - Selskabet til udgivelse af ”Danmarks Større Gårde”, red. af E. Bülow. - Holbæk Amts Venstreblad 22. og 27. september 1966. - Holbæk Amts Venstreblad 29. oktober 1970. - Danske Gårde i tekst og billeder samlet af landbrugscand. J. Jespersen 1926.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 1. nov 2012, 13:39 (CET)
+''Kilde: Uddrag af: Hov Vig og Ringholm af Kurt Sørensen 1989. - Selskabet til udgivelse af ”Danmarks Større Gårde”, red. af E. Bülow. - Lokalhistoriker Sophus Jensen i Holbæk Amts Venstreblad 28. november 1960. - Holbæk Amts Venstreblad 22. og 27. september 1966. - Holbæk Amts Venstreblad 29. oktober 1970. - Danske Gårde i tekst og billeder samlet af landbrugscand. J. Jespersen 1926.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 1. nov 2012, 13:39 (CET)

←Ældre version		Versionen fra 10. mar 2015, 08:52
Linje 92:		Linje 92:


−	''~~Kildehenvisning~~: Uddrag af: Hov Vig og Ringholm af Kurt Sørensen 1989.~~''-~~-~~[[Bruger:SOC\|SOC]] 17. sep 2011, 13:34 (CEST) - ''Kildehenvisning:~~ Selskabet til udgivelse af ”Danmarks Større Gårde”, red. af E. Bülow. - Holbæk Amts Venstreblad 22. og 27. september 1966. - Holbæk Amts Venstreblad 29. oktober 1970.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 1. nov 2012, 13:39 (CET) ~~- ''Kilde: Danske Gårde i tekst og billeder samlet af landbrugscand. J. Jespersen 1926.''~~	+	''Kilde: Uddrag af: Hov Vig og Ringholm af Kurt Sørensen 1989. - Selskabet til udgivelse af ”Danmarks Større Gårde”, red. af E. Bülow. - Holbæk Amts Venstreblad 22. og 27. september 1966. - Holbæk Amts Venstreblad 29. oktober 1970. - Danske Gårde i tekst og billeder samlet af landbrugscand. J. Jespersen 1926.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 1. nov 2012, 13:39 (CET)

@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 Til gården hørte godt 200 tdr. land, fortrinsvis frugtbar dyndjord, men også eng, der blev afvandet ved hjælp af kanaler og pumpeværk. I 1894 tilplantedes et større areal ved Øster Lyng med skov. Der udvikledes således et større landbrug på Ringholm.
-Familien Schytte førte stort hus og var ikke uden ambitioner. Datteren Frida viste allerede i 6-års alderen udprægede evner for violinspil, modtog undervisninmg af kendte navne fra Det Kongelige Kapel, og afsluttede uddannelsen ved musikkonservatoriet i paris som nitten-årig. Siden koncerterede hun i ind- og udland, blev kejserlig russisk hofviolinist, og giftede sig 1897 med den tyske maler Friedrich von Kaulbach. Søsteren var mere praktisk anlagt, og det blev hende, der sammen med moderen, kom til at videreføre gården, da overretssagføren døde i 1896. Moderen indsatte nu en herregårdspension på Ringholm omkring 1901.
+Familien Schytte førte stort hus og var ikke uden ambitioner. Datteren [[Frida Schytte]] viste allerede i 6-års alderen udprægede evner for violinspil, modtog undervisning af kendte navne fra Det Kongelige Kapel, og afsluttede uddannelsen ved musikkonservatoriet i Paris som nitten-årig. Siden koncerterede hun i ind- og udland, blev kejserlig russisk hofviolinist, og giftede sig 1897 med den tyske maler Friedrich von Kaulbach.
 I den underste etage lå mod syd spisesalen, samt et par værelser med døre til haven. Et par trin højere var den store dagligstue og en lukket veranda, desuden 3-4 andre værelser. På første sal var tårnværelserne og de øvrige rum for pensionens gæster. Naturligvis hørte også en badebro til pensionen.
-[[Fil:Dæmningsbrud.jpg|300px|thumb|right|Ringholm Dæmningen blev gennembrudt 3. februar 1935 af højvandet som stormen havde fremkaldt, voldsomme vandmasser stod ind gennem bruddet, og ikke kun Ringholms arealer blev oversvømmet, for flere ejendomme langs Østerlyngvej, samt Gasværksvej, hvor man på Gasværket slukkede for gassen af frygt for en eksplosion. På billedet samler man vragrester fra den gamle Mølle, som blev ødelagt under vandmasserne.]]Gårdens drift tog Henriette Schytte sig af. Hun havde lært landbrug. Foruden den sædvanlige landbrugsvirksomhed hørte en stor have til gården, og her dyrkedes grøntsager, salater og frugt af forskellig art. I et særligt skur blev drevet kunstig champignonavl, hvilket var højst usædvanligt dengang. Det var også denne datter der påbegyndte øggepakkeriet i Nykøbing. Idet hele taget var hun meget fortagsom. De udskårne møbler var hendes værk, gårdens regnskaber blev ordnet af hende, men hvad folk mest bemærkede ved hende var dog hendes udseende: Hun var kortklippet og gik af praktiske grunde i mandfolketøj - det vakte opsigt.
+[[Fil:Dæmningsbrud.jpg|300px|thumb|right|Ringholm Dæmningen blev gennembrudt 3. februar 1935 af højvandet som stormen havde fremkaldt, voldsomme vandmasser stod ind gennem bruddet, og ikke kun Ringholms arealer blev oversvømmet, for flere ejendomme langs Østerlyngvej, samt Gasværksvej, hvor man på Gasværket slukkede for gassen af frygt for en eksplosion. På billedet samler man vragrester fra den gamle Mølle, som blev ødelagt under vandmasserne.]]Gårdens drift tog Henriette Schytte sig af. Hun havde lært landbrug. Foruden den sædvanlige landbrugsvirksomhed hørte en stor have til gården, og her dyrkedes grøntsager, salater og frugt af forskellig art. I et særligt skur blev drevet kunstig champignonavl, hvilket var højst usædvanligt dengang. Det var også denne datter der påbegyndte æggepakkeriet i Nykøbing. Idet hele taget var hun meget foretagsom. De udskårne møbler var hendes værk, gårdens regnskaber blev ordnet af hende, men hvad folk mest bemærkede ved hende var dog hendes udseende: Hun var kortklippet og gik af praktiske grunde i mandfolketøj - det vakte opsigt.
-I den almindelige bevisthed blev ringholm i disse år en slags herregård, et slot, et gods, og som sådan indgik det i literaturen, bla. i Gustav Bauditz` Pastor von Grabow, hvor "Traneholm" beboedes af jægermesterinde Ochsenthal, født baronesse Mascaut, eller i den senere roman af Ole Storm, hvor Birkholmenes ejer kaldtes godsejer.
+I den almindelige bevidsthed blev ringholm i disse år en slags herregård, et slot, et gods, og som sådan indgik det i litteraturen, bl.a. i Gustav Bauditz` Pastor von Grabow, hvor "Traneholm" beboedes af jægermesterinde Ochsenthal, født baronesse Mascaut, eller i den senere roman af Ole Storm, hvor Birkholmenes ejer kaldtes godsejer.
-Henriette Schytte købte senere det inddæmmede areal ved [[Hov Vig]]. Men dæmningen her viste sig at være dårligt vedligeholdt, og under julestormen i 1902 brød vandet igennem og oversvømmede Rindholms jorder helt op til Lindeallè, Østerlyngvej og Jernbanens remise. Vandmøllen på dæmningen mellem havnen og Ringholm løb varm i nattens løb og brændte. Herefter blev [[Hov Vig]] overtaget af den største prioritetsindehaver Københavns Universitet, der siden solgte den til entreprenør N. Nielsen, Klitborg, for 4.000,00 kr.
+Henriette Schytte købte senere det inddæmmede areal ved [[Hov Vig]]. Men dæmningen her viste sig at være dårligt vedligeholdt, og under julestormen i 1902 brød vandet igennem og oversvømmede Rindholms jorder helt op til Lindeallé, Østerlyngvej og Jernbanens remise. Vandmøllen på dæmningen mellem havnen og Ringholm løb varm i nattens løb og brændte. Herefter blev [[Hov Vig]] overtaget af den største prioritetsindehaver Københavns Universitet, der siden solgte den til entreprenør N. Nielsen, Klitborg, for 4.000,00 kr.
-I 1915 solgte Henriette Schytte Ringholm. På dæmningen mod havnen var blevet opført en hollandsk vindmølle, som dels formalede korn, og dels aqnvendtes til udpumpning af vandet fra jordene, dog var der også installeret en dieselmotor til dette formål.
+I 1915 solgte Henriette Schytte Ringholm. På dæmningen mod havnen var blevet opført en hollandsk vindmølle, som dels formalede korn, og dels anvendtes til udpumpning af vandet fra jorderne, dog var der også installeret en dieselmotor til dette formål.
 Under vinterstormen i 1935 brød vandet imidlertid gennem dæmningen på dette sted og rev møllen omkuld, hvorved de bagerste marker blev oversvømmet. Byens gasværk og vandværk, som lå på lave arealer, blev sat ud af spillet.

@@ Linje 49: / Linje 49: @@
 solgte han til ejendomshandlerne brdr. Jacobsen, Slagelse.
-solgte de ejendommen til Grev Scheel.
+solgte de ejendommen til Grev C. G. Scheel, der købte [[Bassetgården]] på [[Ellinge Lyng]].
 solgtes den til proprietær Poul Kjelgaard Petersen.

←Ældre version		Versionen fra 31. jan 2014, 15:36
Linje 86:		Linje 86:

	Se også: [[Ringholmdæmningen]].		Se også: [[Ringholmdæmningen]].
		+
		+	Se også: [[Ringholm Hønseri]].

←Ældre version		Versionen fra 4. okt 2013, 08:43
Linje 54:		Linje 54:

	1927 købtes den af dyrlæge N. P. Johansen, Dianalund.		1927 købtes den af dyrlæge N. P. Johansen, Dianalund.
		+
		+	På et tidspunkt var Ringholm ejet af entreprenør [[Henrik Nielsen, Underød]], som solgte til familien Beauvais.

	1941 fik den igen ny ejer A/S Beauvais v. Inspektør K. Hansen.		1941 fik den igen ny ejer A/S Beauvais v. Inspektør K. Hansen.