Overtro i Asnæs sogn - Versionshistorie

SOC med 13. mar 2016, 22:13

2016-03-13T22:13:30Z

SOC med 27. apr 2013, 13:13

2013-04-27T13:13:00Z

SOC med 30. mar 2013, 11:48

2013-03-30T11:48:18Z

SOC med 29. mar 2013, 14:03

2013-03-29T14:03:59Z

SOC med 29. mar 2013, 11:54

2013-03-29T11:54:24Z

SOC med 29. mar 2013, 11:51

2013-03-29T11:51:03Z

SOC med 28. mar 2013, 13:37

2013-03-28T13:37:11Z

SOC: Oprettede siden med 'Overtro i Asnæs sogn i Odsherred. I Rishøj ved Tolsager skal der være begravet en stor mand som hed Riis. Der blev også sagt, at der var en guldkæde, som nå...'

2013-03-28T12:51:48Z

Oprettede siden med 'Overtro i Asnæs sogn i Odsherred. I Rishøj ved Tolsager skal der være begravet en stor mand som hed Riis. Der blev også sagt, at der var en guldkæde, som nå...'

Ny side

Overtro i [[Asnæs sogn]] i [[Odsherred]].

I Rishøj ved [[Tolsager]] skal der være begravet en stor mand som hed Riis.

Der blev også sagt, at der var en guldkæde, som nåede tre gange rundt om bakken.

+

På præstelodden i [[Asnæs]] skal der have været en underjordisk gang.

+

Der fortaltes, at der i sin tid i [[Tolsager]] var tolv gårde, og deraf skal byen have fået sit navn.

Men de brændte så, og der blev da kun bygget de 8, som nu er (1918).

+

Henrik Mortensen i [[Høve]]: På den plads, hvor mit sted er lå der en større sten, som kaldtes "Kræmmerstenen".

+

Rasmus Larsen i [[Høve]] sagde, at de tjørn, som stod nede på Langhøj, måtte ikke blive fjernede, for så skete der uheld.

Dette havde hans moder også holdt på.

+

Hans Henrik Jensens i [[Høve]]: På vor lod var der oven for engen en stor tjørnebusk.

Da man ville rydde den, blev der sagt, at det kunne ikke gå an, for så ville kreaturerne blive syge.

+

På Klaus Jacobsens lod i [[Åstofte]] var der en stor tjørn.

De fik så meget uheld med kreaturerne der i Gården.

Kristoffer, som gik og arbejdede der, sagde at han var sikker på, at det var kommen af, at de havde ryddet den tjørn.

@@ Linje 103: / Linje 103: @@
++
-En frugtsommelig kvinde måtte ikke se lig, for da fik barnet ligfald.
+En frugtsommelig kvinde måtte ikke se lig, for da fik barnet [[ligfald]].
++

←Ældre version		Versionen fra 27. apr 2013, 13:13
Linje 182:		Linje 182:
	''Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 28. mar 2013, 14:37 (CET)		''Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 28. mar 2013, 14:37 (CET)

−	[[Kategori: Sagn]]	+	[[Kategori: Sagn og Overtro]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Overtro i [[Asnæs sogn]] i [[Odsherred]].
 I Rishøj ved [[Tolsager]] skal der være begravet en stor mand som hed Riis.
@@ Linje 128: / Linje 130: @@
 Men spyttede vi tre gange i hullet, gjorde det ikke noget ([[Tolsager]]]].

←Ældre version		Versionen fra 29. mar 2013, 14:03
Linje 122:		Linje 122:

	Hun mente at trolden ville have forbyttet det.		Hun mente at trolden ville have forbyttet det.
		+
		+	+
		+
		+	Når vi som børn snurrede rundt på hælen, og derved dannede et hul i jorden, sagde moder, at vi fik navlespor.
		+
		+	Men spyttede vi tre gange i hullet, gjorde det ikke noget ([[Tolsager]]]].

←Ældre version		Versionen fra 29. mar 2013, 11:54
Linje 114:		Linje 114:

	Lyset var om natten ikke slukt, hvor der var barn, som ikke var døbt. Ellers kunne trolden komme og forbytte det.		Lyset var om natten ikke slukt, hvor der var barn, som ikke var døbt. Ellers kunne trolden komme og forbytte det.
		+
		+	+
		+
		+	Smedens kvinde ved Rødhøj vågnede en nat ved, at hun hørte et barn græd nede ved døren.
		+
		+	Efter først at have fornemt, at hendes barn ikke lå i vuggen, fandt hun det nede ved døren.
		+
		+	Hun mente at trolden ville have forbyttet det.

←Ældre version		Versionen fra 29. mar 2013, 11:51
Linje 54:		Linje 54:

	De gamle satte over dørene "angestål" (kniv eller nål, der var gået itu), så kunne ingen onde ånder gøre noget.		De gamle satte over dørene "angestål" (kniv eller nål, der var gået itu), så kunne ingen onde ånder gøre noget.
		+
		+	+
		+
		+	Om torsdagen huede de ikke at begynde på nyt arbejde.
		+
		+	+
		+
		+	Der var aldrig nogen af de gamle, der smed "træskoviskerne", uden at de først spyttede på dem.
		+
		+	+
		+
		+	Vi måtte ikke fløjte når vi var ude at sejle, for så fik vi storm.
		+
		+	+
		+
		+	Anders Eriksen i [[Høve]] sagde: "Bare vi ikke får storm Helligtrekongers nat, for så får vi krig".
		+
		+	+
		+
		+	Når man skulle ud at rejse, var det heldigt først at møde et mandfolk, men uheldigt hvis man først mødte et kvinfolk.
		+
		+	+
		+
		+	Når de gik ud at fiske, så kunne de ikke lide at møde et kvindemenneske, for da fik de ingen ål, men kun "ålekællinger" (ålekvabber), (Asnæs).
		+
		+	+
		+
		+	Skulle en vogn smørres, da måtte man begynde med det højre forhjul.
		+
		+	+
		+
		+	Når man pløjede med hjulploven hos Anders Eriksen i [[Høve]], så kunne han ikke lide, at man skrævede over plovåsen.
		+
		+	+
		+
		+	Hvis kniven lå med æggen indad, så betød det ufred i huset.
		+
		+	+
		+
		+	Når de lagde øksen på bordet, så kunne manden og kvinden på det sted ikke "forlis" (forliges).
		+
		+	+
		+
		+	Når de havde gæstebud (bryllup) den samme dag, der var begravelse, så fik de aldrig nogen børn til at leve.
		+
		+	+
		+
		+	En frugtsommelig kvinde måtte ikke se lig, for da fik barnet ligfald.
		+
		+	+
		+
		+	En frugtsommelig kvinde måtte ikke kigge ind ad et nøglehul, for da blev barnet skeløjet.
		+
		+	+
		+
		+	Når man skættede, måtte særlig en frugtsommelig kvinde ikke, når hun gik derfra, hænge lokken på skættetøjet, for så fik barnet hareskår.
		+
		+	+
		+
		+	Lyset var om natten ikke slukt, hvor der var barn, som ikke var døbt. Ellers kunne trolden komme og forbytte det.

←Ældre version		Versionen fra 28. mar 2013, 13:37
Linje 38:		Linje 38:

	Kristoffer, som gik og arbejdede der, sagde at han var sikker på, at det var kommen af, at de havde ryddet den tjørn.		Kristoffer, som gik og arbejdede der, sagde at han var sikker på, at det var kommen af, at de havde ryddet den tjørn.
		+
		+	+
		+
		+	Aftenen før Skærtorsdag skulle alle skaderne samles tillige med heksene på Bloksbjerg.
		+
		+	Den nat kunne man derfor ikke hitte nogen skader.
		+
		+	+
		+
		+	Når de skulle til kirke Skærtorsdag, og da ubemærket havde med i lommen det første æg, som en kylling havde lagt, så kunne de der se heksene.
		+
		+	Disse havde en sælle, spand eller bikube over hovedet.
		+
		+	+
		+
		+	De gamle satte over dørene "angestål" (kniv eller nål, der var gået itu), så kunne ingen onde ånder gøre noget.
		+
		+
		+	''Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 28. mar 2013, 14:37 (CET)
		+
		+	[[Kategori: Sagn]]