Odsherreds Jernbane - Versionshistorie

NannaB med 6. sep 2021, 06:35

2021-09-06T06:35:01Z

NannaB med 6. sep 2021, 06:32

2021-09-06T06:32:02Z

NannaB med 5. sep 2021, 16:12

2021-09-05T16:12:14Z

NannaB med 5. sep 2021, 16:08

2021-09-05T16:08:52Z

NannaB med 5. sep 2021, 16:02

2021-09-05T16:02:47Z

NannaB med 5. sep 2021, 15:55

2021-09-05T15:55:47Z

NannaB med 5. sep 2021, 15:43

2021-09-05T15:43:51Z

NannaB med 5. sep 2021, 15:14

2021-09-05T15:14:01Z

NannaB med 5. sep 2021, 15:09

2021-09-05T15:09:04Z

NannaB med 5. sep 2021, 15:02

2021-09-05T15:02:40Z

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 Dernæst kom håndværkerne til, der havde brug for levering af materialer via banen.<br>
 Industrivirksomheder  kunne også etablere sig med den lette adgang til togtransport af varer, og i takt med den voksende by blev der behov for servicefag som skoler, læger, apoteker osv.<br>
-på DRTV.dk kan man se udsendelsen "Da Danmark blev flettet sammen. Sidebaner og stationsbyer", hvor denne udvikling vises bl.a. ved en præsentation af [[Faarevejle Stationsby]].<br>
+på DRTV.dk kan man se udsendelsen "Da Danmark blev flettet sammen. Sidebaner og stationsbyer", hvor denne udvikling vises bl.a. ved en præsentation af [[Faarevejle Stationsby]]. https://www.dr.dk/drtv/episode/da-danmark-blev-flettet-sammen_-sidebaner-og-stationsbyer_204213 <br>
 Allerede i 1873 opstod der planer om anlæg af en jernbane over [[Audebodæmningen]]. Et konsortium i Berlin ansøgte om koncession på en jernbane via Næstved over Slagelse til et punkt på jernbanen mellem Holbæk og Kalundborg og videre gennem [[Odsherred]] til [[Sjællands Odde]]. hvorfra der skulle være dampskibsforbindelse til enten Ebeltoft eller Grenå.

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Den voksende industrialisering i slutningen af 1800-tallet er  utænkelig uden lokalbanernes rolle. Lokalbanerne skabte muligheder for effektiv transport og dermed for en udligning af de geografiske forskelle i landet. <br>
 På landet skabte Andelsbevægelsen grundlaget for industrialiseringen. Oprettelsen af andelsmejerier medførte krav om gode - og hurtige - transportmuligheder for mejeriprodukterne, og mejerierne skulle bruge kul til opvarmning af kedlerne. Varestrømmen forløb hurtigere og overflødiggjorde landbrugernes selvforsyning.<br>
-I denne revolution spillede togstationerne en helt central rolle. Mange nye stationsbyer opstod, andre steder voksede landsbyerne til egentlige byer med helt nye gadebilleder. De nye stationsbyer udviklede sig som harmoniske enheder. Byggestilen nærmede sig købstædernes, og byens centrum blev stationen.<br>
+I denne revolution spillede togstationerne en helt central rolle. Mange nye stationsbyer opstod, andre steder voksede landsbyerne til egentlige byer med helt nye gadebilleder. De nye stationsbyer udviklede sig som harmoniske enheder (et synspunkt, der dog ikke deles af alle. Bl.a. forfatterinden Emma Gad skrev en bandbulle mod de nye stationsbyers arkitektur, se artiklen [[Bedre byggeskik]]). Byggestilen nærmede sig købstædernes, og byens centrum blev stationen.<br>
 Byens øvrige funktioner voksede ud derfra: først en gæstgivergård, senere et hotel, en købmandsgård baseret på handlen med korn.<br>
 Dernæst kom håndværkerne til, der havde brug for levering af materialer via banen.<br>
@@ Linje 148: / Linje 148: @@
-''Kilde: Odsherreds Jernbane udg. af Dansk Jernbane-Klub. - Holbæk Amts Venstreblad 11. april 1967 og 4. september 1973 og 16. januar 1980.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 21. okt 2011, 15:26 (CEST)
+''Kilde: Odsherreds Jernbane udg. af Dansk Jernbane-Klub. - Holbæk Amts Venstreblad 11. april 1967 og 4. september 1973 og 16. januar 1980.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 21. okt 2011, 15:26 (CEST); ''Kilde: OHJ 100 1899-1999 Ole-Chr. M. Plum 1999; Privatbanerne gennem 150 år. Lars Viinholt-Nielsen, John Poulsen og Ole-Chr. M. Plum 1997'' --[[Bruger:NannaB|NannaB]] 6. september 2021, 8:27 (CEST)

←Ældre version		Versionen fra 5. sep 2021, 16:12
Linje 127:		Linje 127:
	1960 i september til 1973 M. J. Clausen, amtmand, Holbæk.		1960 i september til 1973 M. J. Clausen, amtmand, Holbæk.

−	1973 den 4. september til ~~19xx~~ landsretssagfører [[Filip Jørgensen]], [[Nykøbing Sjælland]].	+	1973 den 4. september til 1986 landsretssagfører [[Filip Jørgensen]], [[Nykøbing Sjælland]].

@@ Linje 65: / Linje 65: @@
-Den 18. november 1898 døde amtmand Bille pludselig, og sekretær Linnemann i Indenrigsministeriet konstitueredes i stillingen som amtmand, og overtog ledelsen af anlægget.
+Den 18. november 1898 døde amtmand Bille pludselig, og sekretær Linnemann i Indenrigsministeriet konstitueredes i stillingen som amtmand og overtog ledelsen af anlægget.
-Den 14. oktober 1898 udfærdigedes love for aktieselskabet, og den første direktion kom til at bestå af den konstituerede amtmand som formand, repræsenterede ministeriet, samt repræsentanter for de to købstadskommuner, amtsrådet og landkommunerne med bl. andet etatsråd Hvidt, Frihedslund, den kongelige borgmester i Holbæk, N. E. Hansen, samt folketingsmand Peter Madsen.
+Den 14. oktober 1898 udfærdigedes love for aktieselskabet, og den første direktion kom til at bestå af den konstituerede amtmand som formand, repræsenterende ministeriet, samt repræsentanter for de to købstadskommuner, amtsrådet og landkommunerne med bl. andet etatsråd Hvidt, Frihedslund, den kongelige borgmester i Holbæk, N. E. Hansen, samt folketingsmand Peter Madsen.
 Vinteren 1898/99 var meget mild, og arbejdet skred godt frem, så man fastsatte åbningsdagen til den 18. maj 1899.
@@ Linje 74: / Linje 74: @@
 == Liniebeskrivelse: ==
-Fra Holbæk løber OHJ parallelt med DSB, undervejs passeres et uofficielt trinbrædt som OHJ anbragte til brug for "Holbæk Udstillings Tog". Trinbrættet bibeholtes til lejligvis brug for udflugtstog da restaurant Strandparken ligger i nærheden.
+Fra Holbæk løber OHJ parallelt med DSB, undervejs passeres et uofficielt trinbræt som OHJ anbragte til brug for "Holbæk Udstillings Tog". Trinbrættet blev bibeholt til lejlighedsvis brug for udflugtstog da restaurant Strandparken ligger i nærheden.
-Ved vejunderføringen for Stenhusvej andlagdes i 1967 et trinbrædt til brug for Stenhus Kostskoles elever.
+Ved vejunderføringen for Stenhusvej anlagdes i 1967 et trinbræt til brug for Stenhus Kostskoles elever.
-Knabt 3 km fra Holbæk station skærer OHJ hovedvejen Holbæk-Kalundborg, og efter flere forsøg med forskellige signaler, fik overskæringen først blinklys og klokker, indtil halvbomme anbragtes 1968.
+Knapt 3 km fra Holbæk station skærer OHJ hovedvejen Holbæk-Kalundborg, og efter flere forsøg med forskellige signaler, fik overskæringen først blinklys og klokker, indtil halvbomme anbragtes 1968.
-I 1928 anlagdes Allerup Trinbrædt, som blev nedlagt 1974.[[Fil:Skinnebussen Grisen.jpg|350px|thumb|right|I 1951 leveredes til Odsherreds Jernbane skinnebussen OHJ, Sm 16, fra Scandia i Randers. - Den ses her ved leveringen.]]
+I 1928 anlagdes Allerup Trinbræt, som blev nedlagt 1974.[[Fil:Skinnebussen Grisen.jpg|350px|thumb|right|I 1951 leveredes til Odsherreds Jernbane skinnebussen OHJ, Sm 16, fra Scandia i Randers. - Den ses her ved leveringen.]]
 Banen drejer mod nordvest gennem et åbent og fladt landskab, og 5 km fra Holbæk ligger Mårsø station. Umiddelbart efter Mårsø passeres Tuse å på en 9 m bro.
-Banen drejer herefter stik vest til en stigning og fald hvor Ny Hagested trinbrædt ligger.
+Banen drejer herefter stik vest til en stigning og fald hvor Ny Hagested trinbræt ligger.
-Så kommer man til Gislinge station. Kort efter 12,8 km fra Holbæk anlagdes banens eneste trinbrædt fra åbnengen i Sanby, som senere blev til Sandby station og igen senere til trinbrædt igen.
+Så kommer man til Gislinge station. Kort efter 12,8 km fra Holbæk anlagdes banens eneste trinbræt fra åbningen i Sandby, som senere blev til Sandby station og senere til trinbræt igen.
 Svinninge station ligger 15,8 km fra Holbæk og er næste stop.
@@ Linje 92: / Linje 92: @@
 Efter banen fra Holbæk har løbet i vestlig retning, drejer den nu mod nord til [[Hørve station]] 19,7 km fra Holbæk.
-,8 km fra Holbæk anlagdes [[Fårevejle station]] på "Mellemøen" i den udtørrede [[Lammefjorden]]. I de første år benævnede OHJ stationen Mellemøen.
+,8 km fra Holbæk anlagdes [[Fårevejle station]] på "Mellemøen" i den udtørrede [[Lammefjorden]]. I de første år benævnte OHJ stationen Mellemøen.
 Banen drejer derefter mod nordøst til [[Asnæs station]] 27 km fra Holbæk.
@@ Linje 104: / Linje 104: @@
 To kilometer fra Vig skærer banen, efter en lang stigning, atter den gamle landevej, og her anlagdes i 1927 [[Kollekolle trinbræt]], som man forventede nedlagt igen i 1974.
-Så kommer man til Nørre [[Asmindrup station]] som ligger 41,3 km fra Holbæk. Den farlige overskæring for landevejen syd for stationen fik allerede vippebomme i 1905, som enere blev erstattet af blinklyssignal, og overskæringen blev bibeholdt, selv om landevejen blev ført nord for stationen i 1958.
+Så kommer man til Nørre [[Asmindrup station]] som ligger 41,3 km fra Holbæk. Den farlige overskæring for landevejen syd for stationen fik allerede vippebomme i 1905, som senere blev erstattet af blinklyssignal, og overskæringen blev bibeholdt, selv om landevejen blev ført nord for stationen i 1958.
 Derefter passeres [[Trundholm mose]] hvor der er flere moser, bl.a. Bells mose, hvortil der i 1918 blev anlagt sidespor til en tørvefabrik, men sporet blev nedlagt igen 1927.
@@ Linje 110: / Linje 110: @@
 Den næste station er [[Højby station]] som ligger 44,5 km fra Holbæk.
-Ved Højby er banen drejet mod nordøst, og passerer et meget bakket landskab med flere moser, og den gamle indfaldsvej til [[Nykøbing Sjælland]] er nu ført parallelt med banen, og man kommer til [[Nyled trinbræt]].
+Ved Højby er banen drejet mod nordøst og passerer et meget bakket landskab med flere moser. Den gamle indfaldsvej til [[Nykøbing Sjælland]] er nu ført parallelt med banen, og man kommer til [[Nyled trinbræt]].
 Og ankommer derefter til [[Nykøbing Sjælland station]] 49,4 km fra Holbæk.
@@ Linje 116: / Linje 116: @@
 den 1. august startede Vestsjællands Trafikselskab, og Odsherreds Jernbane nedlagde trinbrætterne i Kollekolle, Kelstrup og Morsø.
-[[Busruten: Nykøbing Sj.-Vig-Holbæk]] vil i stedet passere det tidligere holdested ialt 11 gange i hver retning fra kl. 6 morgen til 21 aften.
+[[Busruten: Nykøbing Sj.-Vig-Holbæk]] vil i stedet passere de tidligere holdesteder ialt 11 gange i hver retning fra kl. 6 morgen til 21 aften.
 Køretiden mellem Nykøbing og Holbæk vil blive nedsat.

@@ Linje 62: / Linje 62: @@
 Af lokomotiver indkøbtes fire 2BT2-lokomotiver fra Jung, mens man indgik aftale med maskinfabrikken "Vulcan" i Maribo om levering for kr. 112.000 af 7 personvogne, 2 post- og personvogne, samt 23 godsvogne af forskellig type.
-Alle OHJs landstationer er tegnet af arkitekt, professor ved kunstakademiet, [[Heinrich (Henry) Emil Charles Wenck]], og opførelsen af bygningerne, bortset fra Svinninge, overdroges murermester Dihmer & Søn i Holbæk for 106.000,00 kr ialt.
+Alle OHJs landstationer er tegnet af arkitekt, professor ved kunstakademiet, [[Heinrich (Henry) Emil Charles Wenck]], og opførelsen af bygningerne, bortset fra Svinninge, overdroges murermester Dihmer & Søn i Holbæk for 106.000,00 kr ialt. Der var to stationstyper: de egentlige stationer Hørve, Asnæs og Vig, og holdepladserne Mårsø, Gislinge, Faarevejle, Grevinge, Asmindrup og Højby. Stationerne i Svinninge og Nykøbing Sj. rummede også postkontorer, hvorfor de blev bygget efter en anden model.<br>
 Den 18. november 1898 døde amtmand Bille pludselig, og sekretær Linnemann i Indenrigsministeriet konstitueredes i stillingen som amtmand, og overtog ledelsen af anlægget.

←Ældre version		Versionen fra 5. sep 2021, 15:55
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Nyk._station.jpg\|200px\|thumb\|left\|Nykøbing Sjælland station ~~1908~~ med både hestekøretøj og cyklist]]	+	[[Fil:350px-Nyk._station.jpg.\|200px\|thumb\|left\|Nykøbing Sjælland station med både hestekøretøj og cyklist]]
	Odsherreds Jernbane - for nemheds skyld kaldes OHJ - var længe undervejs.		Odsherreds Jernbane - for nemheds skyld kaldes OHJ - var længe undervejs.

←Ældre version		Versionen fra 5. sep 2021, 15:43
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Nyk._station.jpg\|~~350px~~\|thumb\|left\|Nykøbing Sjælland station 1908 med både hestekøretøj og cyklist.]]Odsherreds Jernbane - for nemheds skyld kaldes OHJ - var længe undervejs.	+	[[Fil:Nyk._station.jpg\|200px\|thumb\|left\|Nykøbing Sjælland station 1908 med både hestekøretøj og cyklist]]
		+	Odsherreds Jernbane - for nemheds skyld kaldes OHJ - var længe undervejs.

	Den voksende industrialisering i slutningen af 1800-tallet er utænkelig uden lokalbanernes rolle. Lokalbanerne skabte muligheder for effektiv transport og dermed for en udligning af de geografiske forskelle i landet. <br>		Den voksende industrialisering i slutningen af 1800-tallet er utænkelig uden lokalbanernes rolle. Lokalbanerne skabte muligheder for effektiv transport og dermed for en udligning af de geografiske forskelle i landet. <br>

@@ Linje 27: / Linje 27: @@
 Det er synd at sige det gik stille af i diskussionen om linjeføringen, for venstres to folketingsmedlemmer gårdejer Peter Madsen, og for Svinningekredsen, gårdejer J. Clement Nielsen, der begge var medlemmer af amtsrådet, kom i totterne på hinanden om linjeføringen. Madsen ville have den østlige, og Nielsen den vestlige linje. I sidste ende var det den vestlige linjeføring der blev vedtaget, og i 1894 begyndte arbejdet med at forhandle med tilskud fra de kommuner det vedrørte. Der var megen polemik om, hvor mange stationer der skulle oprettes i hver kommune, og mange urimelige krav blev stillet, men det lykkedes at tegne den fornødne aktiekreds, og amtmand Bille kunne i december 1894 anmode overingeniøren ved Statsbaneanlæggene om at udarbejde de fornødne projekter og beregninger til, at der endelig kunne indsendes koncessionsansøgning.
-Der var blevet diskuteret om banen skulle føres helt til [[Rørvig]], men det eneste det førte med sig, var nogle udgifter til undersøgelser og projektering, hvorefter det blev opgivet.
+Det var blevet diskuteret, om banen skulle føres helt til [[Rørvig]], men det eneste det førte med sig, var nogle udgifter til undersøgelser og projektering, hvorefter det blev opgivet.
 Den 7. februar 1895 indsendtes andragende om koncession, og denne meddeltes den 6. maj 1896.
@@ Linje 47: / Linje 47: @@
 Den 29. juni 1896 beskikkedes landinspektør P. Bentzon som ledende landinspektør på baneanlægget.
-Udstikningen påbegyndtes den 28. juni 1896, og var allerede tilendebragt i august samme år.
+Udstikningen påbegyndtes den 28. juni 1896 og var allerede tilendebragt i august samme år.
-Adskillige kommuner protesterede i sommeren 1896 mod de projekterede stationers beliggenhed, for nogle ville i stedet for øst for byen have dem mod vest, og andre ville have dem vest for byen i stedet for øst for byen. Men da dette ville fordyre projektet væsentligt, fik de efter megen polimik ikke medhold i ændringerne.
+Adskillige kommuner protesterede i sommeren 1896 mod de projekterede stationers beliggenhed, for nogle ville have den  øst for byen i stedet for mod vest, og andre ville have dem vest for byen i stedet for øst for byen. Men da dette ville fordyre projektet væsentligt, fik de efter megen polemik ikke medhold i ændringerne.
-I oktober 1896 modtoges den første levering af skinner fra der engelske firma, som man havde kontraheret med. Leveringen af sveller overdroges grosserer L. Olsen, København, og af sporskiftetømmer det kendte firma Collstrop. Den samlede pris udgjorde 110.940,00 kr. mod de projekterede 127.000,00 kr., en besparelse der kom banen dyrt at stå, idet svellerne var af ringe kvalitet, og snart måtte udskiftes.
+I oktober 1896 modtoges den første levering af skinner fra det engelske firma, som man havde kontraheret med. Leveringen af sveller overdroges grosserer L. Olsen, København, og af sporskiftetømmer det kendte firma Collstrop. Den samlede pris udgjorde 110.940,00 kr. mod de projekterede 127.000,00 kr., en besparelse der kom banen dyrt at stå, idet svellerne var af ringe kvalitet og snart måtte udskiftes.
 [[Fil:OHJ nr. 9.jpg|350px|thumb|left|Damptog ved Asnæs station ca. 1920. Lokomotivet er OHJ nr. 9. - Foto: Søren Bay.]]Besigtigelses- og ekspropriationskommissionen, hvis formand var den kongelige kommissionarius, kammerherre Tobiesen, påbegyndte sine forretninger den 5. november 1896, og tilendebragte sin prøvelse af den udstrukne linie i slutningen af november. Det bestemtes i april 1897 at anlægge spor til [[Nykøbing Sjælland havn]].
-Den 23. juli 1897 indgikkes aftale med Wätzold om jordarbejderne på den sydlige del af banen for 229.000,00 kr. Allerede i maj 1897 var anlæggene fra [[Nykøbing Sjælland]] påbegyndt.
+Den 23. juli 1897 indgik man aftale med Wätzold om jordarbejderne på den sydlige del af banen for 229.000,00 kr. Allerede i maj 1897 var anlæggene fra [[Nykøbing Sjælland]] påbegyndt.
 Under høsten var det svært at skaffe arbejdskraft, men i september var over 300 mand i arbejde.
@@ Linje 61: / Linje 61: @@
 Af lokomotiver indkøbtes fire 2BT2-lokomotiver fra Jung, mens man indgik aftale med maskinfabrikken "Vulcan" i Maribo om levering for kr. 112.000 af 7 personvogne, 2 post- og personvogne, samt 23 godsvogne af forskellig type.
-Alle OHJs landstationer er tegnet af arkitekt, professor ved kunstakademiet, Heinrich (Henry) Emil Charles Wenk, og opførelsen af bygningerne, bortset fra Svinninge, overdroges murermester Dihmer & Søn i Holbæk for 106.000, 00 kr ialt.
+Alle OHJs landstationer er tegnet af arkitekt, professor ved kunstakademiet, [[Heinrich (Henry) Emil Charles Wenck]], og opførelsen af bygningerne, bortset fra Svinninge, overdroges murermester Dihmer & Søn i Holbæk for 106.000,00 kr ialt.
 Den 18. november 1898 døde amtmand Bille pludselig, og sekretær Linnemann i Indenrigsministeriet konstitueredes i stillingen som amtmand, og overtog ledelsen af anlægget.

@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 Der blev nedsat et udvalg som skulle henvende sig til amtsrådet om en linie Jyderup-Drags Mølle-[[Nykøbing Sjælland]], og man blev vel modtaget af den i 1886 udnævnte amtmand [[Carl Steen Andersen Bille]], og det skulle blive ham, som fik hovedæren for en jernbane gennem [[Odsherred]].
-Bille var en de førende indenfor højrepartiet, men nogen folktes mand var han dog ikke, heldigvis var han interessert i at ophjælpe [[Odsherred]]s forhold, og han gik med liv og lyst ind for baneplanerne, som han viede en stor del af sin arbejdsindsats  i de år han havde tilbage.
+Bille var en de førende indenfor højrepartiet, men nogen folkets mand var han dog ikke, heldigvis var han interesseret i at ophjælpe [[Odsherred]]s forhold, og han gik med liv og lyst ind for baneplanerne, som han viede en stor del af sin arbejdsindsats  i de år han havde tilbage.
-Nu blev der hold mange møder, nedsat udvalg, og mange forslag blev fremlagt. Af alle de forslag der var kommet ind, valgte indenrigsministeriet at sende fire forslag til Høring: a) Holbæk-Audebo-[[Vig]]-[[Nykøbing Sjælland]] - b) Holbæk-Svinninge-Hørve-Asnæs-[[Vig]] - c) Mørkøv-Svinninge og videre som b - d) Holbæk-Gislinge-[[Lammefjorden]]-Tolsager-[[Nykøbing Sjælland]].
+Nu blev der holdt mange møder, nedsat udvalg, og mange forslag blev fremlagt. Af alle de forslag der var kommet ind, valgte indenrigsministeriet at sende fire forslag til høring: a) Holbæk-Audebo-[[Vig]]-[[Nykøbing Sjælland]] - b) Holbæk-Svinninge-Hørve-Asnæs-[[Vig]] - c) Mørkøv-Svinninge og videre som b - d) Holbæk-Gislinge-[[Lammefjorden]]-Tolsager-[[Nykøbing Sjælland]].
-[[Fil:Togulykke.jpg|350px|thumb|right|Togulykken mellem Svinninge og Hørve i nærheden af Vejleby 24. januar 1936.]] Igennem de senere drøftelser skulle det vise sig, at forslag "b" var det som man bedst kunne gå ind for, og så begyndte arbejdet med at finde den rette sporbredde, og skulle man nu arbejde videre med "Kotasystemet", som fra mange sider var lovprist men nu betragtedes som ganske ubrugeligt, og flere forslag om en normaltsporet eller smalsporet jernbane blev drøftet.
+[[Fil:Togulykke.jpg|350px|thumb|right|Togulykken mellem Svinninge og Hørve i nærheden af Vejleby 24. januar 1936.]] Igennem de senere drøftelser skulle det vise sig, at forslag "b" var det som man bedst kunne gå ind for, og så begyndte arbejdet med at finde den rette sporbredde: skulle man nu arbejde videre med "Kotasystemet", som fra mange sider var lovprist, men nu blev betragtet som ganske ubrugeligt? Flere forslag om en normalsporet eller smalsporet jernbane blev drøftet.
-Det er synd at sige det gik stille af i diskussionen om linieføringen, for venstres to folketingsmedlemmer gårdejer Peter Madsen, og for Svinningekredsen, gårdejer J. Clement Nielsen, der begge var medlemmer af amtsrådet, kom i totterne på hinanden om linieføringen. Madsen ville have den østlige, og Nielsen den vestlige linie. I sidste nde var det den vestlige linieføring der blev vedtaget, og i 1894 begyndte arbejdet med at forhandle med tilskud fra de kommuner det vedrørte. Der var megen polimik om hvor mage stationer der skulle oprettes i hver kommune, og mange urimelige krav blev stillet, men det lykkedes at tegne den fornødne aktiekreds, og amtmand Bille kunne i december 1894 anmode overingeniøren ved Statsbaneanlæggene om at udarbejde de fornødne projekter og beregninger til, at deer endelig kunne indsendes koncessionsansægning.
+Det er synd at sige det gik stille af i diskussionen om linjeføringen, for venstres to folketingsmedlemmer gårdejer Peter Madsen, og for Svinningekredsen, gårdejer J. Clement Nielsen, der begge var medlemmer af amtsrådet, kom i totterne på hinanden om linjeføringen. Madsen ville have den østlige, og Nielsen den vestlige linje. I sidste ende var det den vestlige linjeføring der blev vedtaget, og i 1894 begyndte arbejdet med at forhandle med tilskud fra de kommuner det vedrørte. Der var megen polemik om, hvor mange stationer der skulle oprettes i hver kommune, og mange urimelige krav blev stillet, men det lykkedes at tegne den fornødne aktiekreds, og amtmand Bille kunne i december 1894 anmode overingeniøren ved Statsbaneanlæggene om at udarbejde de fornødne projekter og beregninger til, at der endelig kunne indsendes koncessionsansøgning.
 Der var blevet diskuteret om banen skulle føres helt til [[Rørvig]], men det eneste det førte med sig, var nogle udgifter til undersøgelser og projektering, hvorefter det blev opgivet.

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 Allerede i 1873 opstod der planer om anlæg af en jernbane over [[Audebodæmningen]]. Et konsortium i Berlin ansøgte om koncession på en jernbane via Næstved over Slagelse til et punkt på jernbanen mellem Holbæk og Kalundborg og videre gennem [[Odsherred]] til [[Sjællands Odde]]. hvorfra der skulle være dampskibsforbindelse til enten Ebeltoft eller Grenå.
-Der blev ikke noget ud af det berlinske selskabs vidtrækkende planer, ligesom [[Zythpen-Adeler]]s planer det følgende år om en bane over [[Nykøbing Sjælland]] til [[Sjællands Odde]] også løb ud i sandet.
+Der blev ikke noget ud af det berlinske selskabs vidtrækkende planer, ligesom [[Zythpen-Adeler]]s  planer det følgende år om en bane over [[Nykøbing Sjælland]] til [[Sjællands Odde]] også løb ud i sandet.
-begyndte planerne igen at spøge, og der tales nu om en bane fra Jyderup, hvorfra posten udgik, over Draget mor [[Nykøbing Sjælland]], dels påny om en bane fra Holbæk over [[Audebodæmningen]], men også disse planer blev ikke til noget.
+begyndte planerne igen at spøge, og der tales nu om en bane fra Jyderup, hvorfra posten udgik, over Draget mod [[Nykøbing Sjælland]], dels påny om en bane fra Holbæk over [[Audebodæmningen]], men heller ikke disse planer blev ikke til noget.
 blev der afholdt et møde på [[Pindalskroen]] nær [[Hørve]], hvor det kom frem, at der var søgt koncession på en bane fra Jyderup over [[Drags Mølle]], [[Fårevejle]] og [[Nykøbing Sjælland]] til Ebbeløkke, men man havde fået afslag på andragende.