Nyrup - Versionshistorie

SOC med 9. nov 2017, 19:03

2017-11-09T19:03:32Z

2017-11-09T18:55:12Z

2017-11-09T18:47:02Z

2017-03-29T13:24:46Z

2016-04-17T19:32:13Z

2016-04-17T19:31:02Z

2016-01-10T14:34:34Z

2012-08-26T10:42:15Z

2012-08-24T07:58:03Z

2012-05-03T15:09:37Z

←Ældre version		Versionen fra 9. nov 2017, 18:47
Linje 31:		Linje 31:

	2015 var her 260 indbyggere, og da der kræves mindst 300 indbyggere for at blive en by, må Stårup nok vente lidt endnu.		2015 var her 260 indbyggere, og da der kræves mindst 300 indbyggere for at blive en by, må Stårup nok vente lidt endnu.
		+
		+
		+	Se også: [[Nyrup i 1920-erne]].

@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 Formentlig var landsbyen opstået fordi der var behov for nem adgang til havet. Den nævntes tidligst i 1370 som Nytorp, den ny torp, eller udflytterlandsby, og opkomsten hænger utvivlsomt sammen med at adgangen til havet fra Højby på det tidspunkt blev stadig mere vanskelig; de hidtidige sejlveje sandede ubønhørligt til, så stedets fiskere valgte at flytte ud på næsset nord for Højby og bosætte sig der.
-At næsset ved Nyrup tidligere havde været bebygget er der ingen tvivl om, da der er fundet rigtig mange oldtidsminder her.
+At næsset ved Nyrup tidligere havde været bebygget er der ingen tvivl om, da der er fundet rigtig mange oldtidsminder her.[[Fil:Nyrup by.jpg|400px|thumb|right|Nyrup i 1920'erne.<br>Christoffer Danielsen havde skrædderværksted i huset til venstre, hvor der førhen havde været skole.<br> I det første hus til højre boede Marie og Sofie.<br> I det næste hus boede Carl Christiansen, og i det tredie hus boede hans mor Ane Christiansen, der var fiskerenke.<br>Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]
 Landsbyens beboere har i middelalderen ernæret sig ved landbrug og fiskeri. Her lå elleve gårde, der ved matriklen i 1682 tilsammen havde 359 tdr. land jord. I 1719 var tre af gårdene ubeboede og i forfald, og i 1830 var der i Nyrup 6 gårde tilbage samt seks huse med jord og seks huse uden jord.

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 I 1861 oplystes at fiskerne i Nyrup da fangede et tusind ol sild i Kattegat, samt en del torsk og fladfisk. Man rådede på det tidspunkt over 150 sildegarn (næringer), og en halv snes flyndergarn, hvortil kom 6000 kroge.
-Udover "[[Nyrup Gamle Smedie]]" fik Nyrup også andre håndværkere. Folketingsmanden Niels Jensen-Nybjerg kunne i sine erindringer berette at såvel bedstefaderen som oldefaderen, der begge boede i Nyrup som han selv, havde virket som bødkere. I 1862 udstedtes nærringsbrev til en sadelmager, og senere kom andre til, men hovederhvervet var landbrug.
+Udover "[[Nyrup Gamle Smedje]]" fik Nyrup også andre håndværkere. Folketingsmanden Niels Jensen-Nybjerg kunne i sine erindringer berette at såvel bedstefaderen som oldefaderen, der begge boede i Nyrup som han selv, havde virket som bødkere. I 1862 udstedtes nærringsbrev til en sadelmager, og senere kom andre til, men hovederhvervet var landbrug.
 Efter årtusindskiftet fik landsbyen købmand og Brugsforening, og snart begyndte de første sommerhuse at dukke op ved stranden.

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Nyrup by, [[Højby sogn]], [[Odsherred]].
-Om navnets oprindelse skriver J. H. Larsen 1830, at det førhen blev skrevet Nyerup, Ny-thorp og Nythorp, og er kommet af familienavnet Ny, Nøy, som leder hen mod adelsnavne, og Nyrup by bestod dengang af 6 bøndergårde, 6 huse med jord og 6 huse uden jord.
+Om navnets oprindelse skriver J. H. Larsen 1830, at det førhen blev skrevet Nyerup, Ny-thorp og 1370 Nythorp, og er kommet af familienavnet Ny, Nøy, som leder hen mod adelsnavne, og Nyrup by bestod dengang af 6 bøndergårde, 6 huse med jord og 6 huse uden jord.
 Indtil sidste halvdel af 1800-tallet lå landsbyen Nyrup ned mod den store [[Klinte Sø]], men fra 1856 begyndte man at at udtørre denne del af et tidligere havområde. Og tilsvarende tog man fat på ved afgrøftning og dræning at bortlede vandet fra søområdet syd for landsbyen Ravnemose og Engsø. I løbet af nogle årtier var vandet borte.
@@ Linje 33: / Linje 33: @@
-''Kilde: Uddrag af historien om Nyrup af Kurt Sørensen 1996. - Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832. - Statistikbanken 2016.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 3. maj 2012, 16:47 (CEST)
+''Kilde: Uddrag af historien om Nyrup af Kurt Sørensen 1996. - Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832. - Odsherreds Tidende 7. oktober 1975. - Statistikbanken 2016.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 3. maj 2012, 16:47 (CEST)
 [[Kategori: Byer]]

@@ Linje 30: / Linje 30: @@
 Efter årtusindskiftet fik landsbyen købmand og Brugsforening, og snart begyndte de første sommerhuse at dukke op ved stranden.
-''Kildehenvisning: Uddrag af historien om Nyrup af Kurt Sørensen 1996''--[[Bruger:SOC|SOC]] 23. jun 2011, 02:08 (CEST) - ''Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 3. maj 2012, 16:47 (CEST)
+var her 260 indbyggere, og da der kræves mindst 300 indbyggere for at blive en by, må Stårup nok vente lidt endnu.
 [[Kategori: Byer]]

←Ældre version		Versionen fra 24. aug 2012, 07:58
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Troldhøjvej 16.1.06 (2).jpg\|~~300px~~\|left\|thumb\|Troldhøjvej i Nyrup en januardag i 2006. Fotogaf: SOC]]	+	[[Fil:Troldhøjvej 16.1.06 (2).jpg\|400px\|left\|thumb\|Troldhøjvej i Nyrup en januardag i 2006. Fotogaf: SOC]]
	'''Nyrup - landsby og fiskerleje.'''		'''Nyrup - landsby og fiskerleje.'''

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Troldhøjvej 16.1.06 (2).jpg|300px|left|thumb|Troldhøjvej i Nyrup en januardag i 2006. Fotogaf: SOC]]
 '''Nyrup - landsby og fiskerleje.'''
 Om navnets oprindelse skriver J. H. Larsen 1830, at det førhen blev skrevet Nyerup, Ny-thorp og Nythorp, og er kommet af familienavnet Ny, Nøy, som leder hen mod adelsnavne, og Nyrup by bestod dengang af 6 bøndergårde, 6 huse med jord og 6 huse uden jord.