Nykøbing Sj. Bibliotek - Versionshistorie

SOC: /* Lånebogsamlingens første år */

2016-02-21T11:31:55Z

‎Lånebogsamlingens første år

SOC: /* Lånebogsamlingens første år */

2016-02-21T11:31:37Z

‎Lånebogsamlingens første år

SOC: /* Det første initiativ til et bibliotek */

2016-02-21T11:27:39Z

‎Det første initiativ til et bibliotek

SOC: /* Flytning til nyt kulturhus på Vesterbro Torv */

2015-09-23T14:11:26Z

‎Flytning til nyt kulturhus på Vesterbro Torv

SOC: /* Vokseværk og pladsmangel */

2014-10-10T12:41:18Z

‎Vokseværk og pladsmangel

SOC: /* Flytning til nyt kulturhus på Vesterbro Torv */

2014-09-22T10:32:48Z

‎Flytning til nyt kulturhus på Vesterbro Torv

SOC: /* Det første initiativ til et bibliotek */

2014-02-02T20:50:47Z

‎Det første initiativ til et bibliotek

Ses med 24. sep 2012, 13:26

2012-09-24T13:26:10Z

SOC: /* Flytning til nyt kulturhus på Vesterbro Torv */

2012-09-22T13:12:34Z

‎Flytning til nyt kulturhus på Vesterbro Torv

SOC: /* Flytning til nyt kulturhus på Vesterbro Torv */

2012-09-22T13:11:56Z

‎Flytning til nyt kulturhus på Vesterbro Torv

@@ Linje 63: / Linje 63: @@
 støt og måtte efterhånden overføres til et af
 skolens klasseværelser. Der findes ingen efterretninger om virksomheden, kun at J R Møller i 1882
-afløstes af overlærer [[Carl Steincke]], der forestod indkøb og udlån indtil 1917. I 1917 rummede bib
+afløstes af overlærer [[Carl Steincke]], der forestod indkøb og udlån indtil 1917. I 1917 rummede biblioteket ca. to tusind bøger. Der var halvandet
 hundrede lånere, der årligt hjemtog ca. 3500 bøger.

@@ Linje 63: / Linje 63: @@
 støt og måtte efterhånden overføres til et af
 skolens klasseværelser. Der findes ingen efterretninger om virksomheden, kun at J R Møller i 1882
-afløstes af overlærer [[Carl Steincke]], der forestod indkøb og udlån indtil 1917. I 1917 rummede bib-
+afløstes af overlærer [[Carl Steincke]], der forestod indkøb og udlån indtil 1917. I 1917 rummede bib
 lioteket ca. to tusind bøger. Der var halvandet
 hundrede lånere, der årligt hjemtog ca. 3500 bøger.

@@ Linje 36: / Linje 36: @@
 Anledningen til at disse borgere fandt sammen om at danne et bibliotek kendes ikke. Hvad gav stødet til det? På det tidspunkt havde byens nye industrielle foretagender formentlig tiltrukket en kreds af brave håndværkere og arbejdere, som imidlertid ikke havde økonomisk mulighed for at skaffe sig læsning og oplysning i fritiden. De havde lært at læse, men savnede noget at læse i. Det var utvivlsomt denne situation som bibliotekets ophavsmænd ville afhjælpe. Man bør ikke tvivle om deres uegennytte og storsindethed, endsige fremsynethed.
-På den tid havde man næppe nogen tilsvarende forbilleder at eftergøre. I de nærmeste købstæder som Holbæk, Roskilde eller Kalundborg fandtes ikkeb iblioteker. Tanken var overhovedet så ny, at den,
+På den tid havde man næppe nogen tilsvarende forbilleder at eftergøre. I de nærmeste købstæder som Holbæk, Roskilde eller Kalundborg fandtes ikke biblioteker. Tanken var overhovedet så ny, at den,
 næsten synes opstået som en spontan idé hos initiativtagerne. Det eneste købstadsbibliotek på Sjælland lå i Sorø, hvor man en snes år tidligere var begyndt at aftage udlæste bøger fra et privat læseselskab for at gøre dem tilgængelige for almenheden

@@ Linje 239: / Linje 239: @@
 var blevet etableret på privat basis, eller at
 der blev indrettet bibliotek og medborgerhus i
-byens gamle hotel på torvet, som på det tidspunkt
+byens gamle hotel på [[Vesterbro Torv]], som på det tidspunkt
 stod tomt. Den første idé slog an, især da kommunen nogle år senere overtog udstillingsbygningen.
-Byggeriet blev vedtaget, og i 1989 flyttede biblioteket ind i kulturhuset. Man havde da drevet
+Byggeriet blev vedtaget, og i 1989 flyttede biblioteket ind i kulturhuset på [[Vesterbro Torv]]. Man havde da drevet
 biblioteksvirksomhed i det gamle hus på Holtets Plads i 116 år.

@@ Linje 224: / Linje 224: @@
 I 1982 måtte der på ny ske udvidelse og udflytning, idet den bibliotekstekniske afdeling og en
 del af det lokalhistoriske arkiv nu overførtes
-til en bag ved liggende bygning, hvor der hidtil
+til en bag ved liggende bygning i [[Svanestræde]], hvor der hidtil
 havde været brandstation og beboelse. Behovet for
 en ny biblioteksbygning var åbenlys, fordi biblioteksbenyttelsen efterhånden var massiv med et

@@ Linje 233: / Linje 233: @@
 == Flytning til nyt kulturhus på Vesterbro Torv ==
-[[Fil:Nykøbing Bibliotek.jpg|350px|thumb|right|Biblioteket 1996. - Det er formet om et kvadratisk dobbelthøjt, glasoverdækket attrium med udlånssale mod ydervæggene. – Fotograf: Ukendt.]]Den kulturelle aktivitet med udstillinger, foredrag og film, musik, politik, debataftener, lokalhistorie osv., der opstod omkring biblioteket, gjorde det selvfølgeligt at planlægge vide rammer for
+[[Fil:Nykøbing Bibliotek.jpg|350px|thumb|right|Biblioteket 1996. - Det er formet om et kvadratisk dobbelthøjt, glasoverdækket attrium med udlånssale mod ydervæggene. – Fotograf: Ukendt.]]Den kulturelle aktivitet med udstillinger, foredrag og film, musik, politik, debataftener, lokalhistorie osv., der opstod omkring biblioteket, gjorde det selvfølgeligt at planlægge vide rammer for virksomheden.
 virksomheden.
 Bibliotekaren foreslog at man opførte nyt bibliotek og kulturhus i forbindelse
-med kunstudstillingsbygningen Pakhuset, som netop
+med kunstudstillingsbygningen [[Pakhuset]], som netop
 var blevet etableret på privat basis, eller at
 der blev indrettet bibliotek og medborgerhus i
-byens gamle hotel på torvet, som pa det tidspunkt
+byens gamle hotel på torvet, som på det tidspunkt
 stod tomt. Den første idé slog an, især da kommunen nogle år senere overtog udstillingsbygningen.
 Byggeriet blev vedtaget, og i 1989 flyttede biblioteket ind i kulturhuset. Man havde da drevet
@@ Linje 259: / Linje 259: @@
 ''Gengivet efter: "Til ikke liden gavn: Historien om et bibliotek i Nykøbing Sj. fra 1873 til i dag"/af Kurt Sørensen, 1991. (gengivet med forfatterens tilladelse)''
 == En lille note ==

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 Initiativtagerne var byens borgmester [[Nikolaj Esmark Muus]],
-købmændene Jacob L Brønniche og Carl G F Petersen
+købmændene Jacob L Brønniche og bogbinder [[Carl G. F. Petersen]]
 samt førstelærer J R Møller, der i avisen meddelte
 at "vi have derfor forenet os om at virke for at