Nykøbing Sjællands Møller - Versionshistorie

SOC med 25. aug 2015, 08:17

2015-08-25T08:17:42Z

SOC med 25. aug 2015, 08:16

2015-08-25T08:16:15Z

SOC med 23. aug 2015, 13:15

2015-08-23T13:15:52Z

SOC med 22. aug 2015, 14:49

2015-08-22T14:49:58Z

SOC med 11. jul 2015, 18:41

2015-07-11T18:41:37Z

SOC med 11. jul 2015, 18:35

2015-07-11T18:35:50Z

SOC med 11. jul 2015, 17:56

2015-07-11T17:56:53Z

SOC med 11. jul 2015, 17:54

2015-07-11T17:54:40Z

SOC med 11. jul 2015, 17:53

2015-07-11T17:53:54Z

SOC med 11. jul 2015, 17:53

2015-07-11T17:53:37Z

@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 Nordgården og møllen ejedes da af dyrlæge [[Steffen Vinding]].
-I bykortet fra 1859 benævnes denne mølle endnu som "Nørremølle", og kuriøst nok også "Grønnehave Mølle", som den søndre mølle, og det er forkert når der siges, at Teisens mølle brændte, for det var gården.
+I bykortet fra 1859 benævnes denne mølle endnu som "Nørremølle", og kuriøst nok også "Grønnehave Mølle", som den søndre mølle.
++
@@ Linje 76: / Linje 76: @@
-''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 23. april 1960.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 11. jul 2015, 20:35 (CEST)
+''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 23. april 1960. - Lisbet Krog, Søstrup 2015.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 11. jul 2015, 20:35 (CEST)
 [[Kategori: Møller]]

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 [[Nordgården, Nykøbing Sj.]] var møllegård, og den gamle bysøs vand strakte sig omtrent her til.
-Nørremølle fik senere navn efter dens ejer, dyrlæge Theisen. Denne mølle stod til slutningen af 1800-tallet, da den daværende ejer af [[Grønnehave Mølle]], Sørensen, købte den, lod den nedrive, og på skib fra [[Nykøbing Sjælland]] sejle til Fyn.
+Nørremølle fik senere navn efter dens ejer, "Møller-Theisen". Denne mølle stod til slutningen af 1800-tallet.
-Nordgården og møllen ejedes da af dyrlæge Vinding.
+Den blev købt af møller Anders Peder Nielsen Ploug fra Fyn, som førte den i "småbidder" til Grubbe på Ftn, hvor en møllebygger Andersen genopførte den.  I materialet fra Møllearkivet står, at den var 60 år - sådan lidt med modifikationer, men dele af møllen kan meget vel have overlevet branden og blevet genbrugt, da man genopførte den.
 I bykortet fra 1859 benævnes denne mølle endnu som "Nørremølle", og kuriøst nok også "Grønnehave Mølle", som den søndre mølle, og det er forkert når der siges, at Teisens mølle brændte, for det var gården.

@@ Linje 31: / Linje 31: @@
 I bykortet fra 1859 benævnes denne mølle endnu som "Nørremølle", og kuriøst nok også "Grønnehave Mølle", som den søndre mølle, og det er forkert når der siges, at Teisens mølle brændte, for det var gården.
 Ude på de små banker, eller "Raadmandsjorden", som den i sin tid kaldtes, lå en mølle som må være blæst om i en orkan, idet den i en beretning fra 1832 nævnes som den afblæste mølle.
 Ude ved Pejsørenden skal også have været en større vandmølle, men af den var der ikke spor tilbage 1832.
 ejede landinspektør Aschlund, [[Amtsstuegården]], her opførte han nævnte år en stor vindmølle, men da det var den eneste mølle, som lå indenfor byens daværende byporte, måtte man opføre et lille hus, hvor toldbetjenten kunne have opsyn med det korn, som blev ført til formaling på møllen, da der hermed var megen kontrol.
 Alt korn som kom til mølle, blev af toldvæsenet opført i den såkaldte møllebog.
@@ Linje 43: / Linje 49: @@
 Aschlunds søn var den berømte kommandør Aschlund, som var leder af den førte Galathea-ekspedition i 1840-erne.
 Da dæmningerne fra havnevej til [[Ringholm]], og derfra over [[Hov Vig]] blev bygget i 1870-erne af prokurator Clausen, Schytte og Anton Bøgh, blev der i hovdæmningen rejst en vindmølle til udmaling af vandet til [[Isefjorden]], men i den navnkundige julestorm 1902 ([[oversvømmelsen 1902]]), blev dæmningen, og vandet fra [[Isefjorden]] strømmede ind, og oversvømmede hele det inddæmmede areal, og da løb møllen varm i orkanen og nedbrændte.
@@ Linje 55: / Linje 63: @@
 Inden dæmningen blev bygget, måtte kørende for at komme ud til [[Ringholm]], køre over ude ved Egenæs. Her var havbunden højere, der var sat koste op, ligesom det bruges ved skibenes sejlrender, så de kørende kunne rette sig til dem.
 Af hestemøller fandtes i 1794 hele ni i forskellige større købmandsgårde ved byens Adelgade ([[Algade]]), men de er forsvundet for over 200 år siden.
@@ Linje 60: / Linje 70: @@
 Sommeren 1959 fandtes ved udgravninger til [[Slagteriudsalget]], det halve af en stor møllesten. Den har Sophus Jensen lagt ved museets trappe, som en hilsen til de besøgende fra det gamle [[Nykøbing Sjælland]] - der engang var en rigtig Møllernes by.
-Sophus Jensen, lokalhistoriker.

@@ Linje 22: / Linje 22: @@
 På det ældste kort over [[Nykøbing Sjælland]], det Reesenske atlas fra 1672, er der aftegnet 4 møller vest for byen.
-En af de ældste optegnelser om en mølle i [[Nykøbing Sjælland]] findes i en beretning om byfoged [[Morten Grundtvig]]s ejendele. Ved byfogedens død 1736 ses det, at han ejede 2 møller, en hestemølle inde i byen, og en stor hollandsk vindmølle uden for byporten, den såkaldte "Nørremølle", som lå ude på bakken ved den nuværende kirkegård.
+En af de ældste optegnelser om en mølle i [[Nykøbing Sjælland]] findes i en beretning om byfoged [[Morten Grundtvig]]s ejendele. Ved byfogedens død 1736 ses det, at han ejede 2 møller, en hestemølle inde i byen, og en stor hollandsk vindmølle uden for byporten, den såkaldte "[[Nørremølle]]", som lå ude på bakken ved den nuværende kirkegård.
 [[Nordgården, Nykøbing Sj.]] var møllegård, og den gamle bysøs vand strakte sig omtrent her til.

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 Tidens fremskridt lader sig ikke standse. I stedet for suset i møllevingerne, hørte man senere motorernes brummen.
-Nykøbing Sjællands Vartegn, Grønnehave Mølle, gik op i luer 1941.
+Nykøbing Sjællands vartegn, [[Grønnehave Mølle]], gik op i luer 1941.
-brændte ikke færre end 7 af [[Odsherred]]s smukke minder, og alle på en mystisk måde.
+brændte ikke færre end 7 af [[Odsherred]]s smukke møller, og alle på en mystisk måde.
-Grønnehave mølle gik heller ikke fri dengang, men en stor smuk mølle på Bispebjerg blev revet ned, og indtog den gamle mølles plads.
+[[Grønnehave Mølle]] gik heller ikke fri dengang, men en stor smuk mølle på Bispebjerg blev revet ned, og indtog den gamle mølles plads.
 Det var den der brændte 1941, og på mindre end en time, var dens svære egetømmer forvandlet til aske.
@@ Linje 22: / Linje 22: @@
 På det ældste kort over [[Nykøbing Sjælland]], det Reesenske atlas fra 1672, er der aftegnet 4 møller vest for byen.
-En af de ældste optegnelser om en mølle i [[Nykøbing Sjælland]] findes i en beretning om byfoged [[Morten Grundtvig]]s ejendele. Ved byfogedens død 1736 ses det, at han ejede 2 møller, en hestemølle inde i byen, og en stor Hollandsk vindmølle uden for byporten, den såkaldte "Nørremølle", som lå ude på bakken ved den nuværende kirkegård.
+En af de ældste optegnelser om en mølle i [[Nykøbing Sjælland]] findes i en beretning om byfoged [[Morten Grundtvig]]s ejendele. Ved byfogedens død 1736 ses det, at han ejede 2 møller, en hestemølle inde i byen, og en stor hollandsk vindmølle uden for byporten, den såkaldte "Nørremølle", som lå ude på bakken ved den nuværende kirkegård.
 [[Nordgården, Nykøbing Sj.]] var møllegård, og den gamle bysøs vand strakte sig omtrent her til.
-Nørremølle fik senere navn efter dens ejer, dyrlæge Theisen. Denne mølle stod til slutningen af 1800-tallet, da den daværende ejer af Grønnehave Mølle, Sørensen, købte den, lod den nedrive, og på skib fra [[Nykøbing Sjælland]] sejle til Fyn.
+Nørremølle fik senere navn efter dens ejer, dyrlæge Theisen. Denne mølle stod til slutningen af 1800-tallet, da den daværende ejer af [[Grønnehave Mølle]], Sørensen, købte den, lod den nedrive, og på skib fra [[Nykøbing Sjælland]] sejle til Fyn.
 Nordgården og møllen ejedes da af dyrlæge Vinding.
@@ Linje 44: / Linje 44: @@
 Aschlunds søn var den berømte kommandør Aschlund, som var leder af den førte Galathea-ekspedition i 1840-erne.
-Da dæmningerne fra havnevej til [[Ringholm]], og derfra over [[Hov Vig]] blev bygget i 1870-erne af prokurator Clausen, Schytte og Anton Bøgh, blev der i hovdæmningen rejst en vindmølle til udmaling af vandet til [[Isefjorden]], men i den navnkundige julestorm 1902 ([[oversvømmelsen 1902]]), da dæmningen blev sprængt, og vandet fra [[Isefjorden]] strømmede ind, og oversvømmede hele det inddæmmede areal, løb møllen varm i orkanen og nedbrændte.
+Da dæmningerne fra havnevej til [[Ringholm]], og derfra over [[Hov Vig]] blev bygget i 1870-erne af prokurator Clausen, Schytte og Anton Bøgh, blev der i hovdæmningen rejst en vindmølle til udmaling af vandet til [[Isefjorden]], men i den navnkundige julestorm 1902 ([[oversvømmelsen 1902]]), blev dæmningen, og vandet fra [[Isefjorden]] strømmede ind, og oversvømmede hele det inddæmmede areal, og da løb møllen varm i orkanen og nedbrændte.
 Indimellem [[Ringholm]] og havnen havde frk. Schytte opført to store hollandske vindmøller med snegletræk til udmaling af vandet på denne side af [[Ringholm]].
@@ Linje 56: / Linje 56: @@
 Inden dæmningen blev bygget, måtte kørende for at komme ud til [[Ringholm]], køre over ude ved Egenæs. Her var havbunden højere, der var sat koste op, ligesom det bruges ved skibenes sejlrender, så de kørende kunne rette sig til dem.
-Af hestemøller fandtes i 1794 hele ni i forskellige større købmandsgårde ved byens Adelgade ([[Algade]]), men de er forsvunder for over 200 år siden.
+Af hestemøller fandtes i 1794 hele ni i forskellige større købmandsgårde ved byens Adelgade ([[Algade]]), men de er forsvundet for over 200 år siden.
 Sommeren 1959 fandtes ved udgravninger til [[Slagteriudsalget]], det halve af en stor møllesten. Den har Sophus Jensen lagt ved museets trappe, som en hilsen til de besøgende fra det gamle [[Nykøbing Sjælland]] - der engang var en rigtig Møllernes by.

←Ældre version		Versionen fra 11. jul 2015, 18:35
Linje 39:		Linje 39:

	Alt korn som kom til mølle, blev af toldvæsenet opført i den såkaldte møllebog.		Alt korn som kom til mølle, blev af toldvæsenet opført i den såkaldte møllebog.
		+
		+	Denne mølle blev vistnok revet ned i 1840-erne, men på Amtsstuens øverste loft kan man, selv i dag, se rester af det gamle mølletømmer.
		+
		+	Aschlunds søn var den berømte kommandør Aschlund, som var leder af den førte Galathea-ekspedition i 1840-erne.
		+
		+	Da dæmningerne fra havnevej til [[Ringholm]], og derfra over [[Hov Vig]] blev bygget i 1870-erne af prokurator Clausen, Schytte og Anton Bøgh, blev der i hovdæmningen rejst en vindmølle til udmaling af vandet til [[Isefjorden]], men i den navnkundige julestorm 1902 ([[oversvømmelsen 1902]]), da dæmningen blev sprængt, og vandet fra [[Isefjorden]] strømmede ind, og oversvømmede hele det inddæmmede areal, løb møllen varm i orkanen og nedbrændte.
		+
		+	Indimellem [[Ringholm]] og havnen havde frk. Schytte opført to store hollandske vindmøller med snegletræk til udmaling af vandet på denne side af [[Ringholm]].
		+
		+	Men møllen nærmest havnevejen var den største.
		+
		+	Denne smukke mølle, som var en pryd for havnen og dens omgivelser, fandt som bekendt sit endeligt 1936 (Oversvømmelsen 1936). Den var bygget af [[Odsjerred]]s dengang kendte møllebyggere Peder Hansen, Holbæk, og Jens K. Hansen i [[Ræberne]] i [[Højby sogn]]. Og da den var så stærk i snegleværket, at den selv kunne klare at snegle vandet ud i [[Isefjorden]], blev den anden mølle nedrevet.
		+
		+	Men tre møller har altså stået samtidig på dæmningen.
		+
		+	Inden dæmningen blev bygget, måtte kørende for at komme ud til [[Ringholm]], køre over ude ved Egenæs. Her var havbunden højere, der var sat koste op, ligesom det bruges ved skibenes sejlrender, så de kørende kunne rette sig til dem.
		+
		+	Af hestemøller fandtes i 1794 hele ni i forskellige større købmandsgårde ved byens Adelgade ([[Algade]]), men de er forsvunder for over 200 år siden.
		+
		+	Sommeren 1959 fandtes ved udgravninger til [[Slagteriudsalget]], det halve af en stor møllesten. Den har Sophus Jensen lagt ved museets trappe, som en hilsen til de besøgende fra det gamle [[Nykøbing Sjælland]] - der engang var en rigtig Møllernes by.
		+
		+	Sophus Jensen, lokalhistoriker.
		+
		+
		+	''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 23. april 1960.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 11. jul 2015, 20:35 (CEST)
		+
		+	[[Kategori: Møller]]

←Ældre version		Versionen fra 11. jul 2015, 17:56
Linje 36:		Linje 36:
	Ude ved Pejsørenden skal også have været en større vandmølle, men af den var der ikke spor tilbage 1832.		Ude ved Pejsørenden skal også have været en større vandmølle, men af den var der ikke spor tilbage 1832.

−	1804 ejede landinspektør Aschlund, [[Amtsstuegården]], her opførte han nævnte år en stor vindmølle, men da det var den eneste mølle, som lå indenfor byens daværende byporte, måtte man opføre et lille hus, hvor toldbetjenten kunne have opsyn med det korn,	+	1804 ejede landinspektør Aschlund, [[Amtsstuegården]], her opførte han nævnte år en stor vindmølle, men da det var den eneste mølle, som lå indenfor byens daværende byporte, måtte man opføre et lille hus, hvor toldbetjenten kunne have opsyn med det korn, som blev ført til formaling på møllen, da der hermed var megen kontrol.
		+
		+	Alt korn som kom til mølle, blev af toldvæsenet opført i den såkaldte møllebog.

@@ Linje 24: / Linje 24: @@
 En af de ældste optegnelser om en mølle i [[Nykøbing Sjælland]] findes i en beretning om byfoged Morten Grundtvigs ejendele. Ved byfogedens død 1736 ses det, at han ejede 2 møller, en hestemølle inde i byen, og en stor Hollandsk vindmølle uden for byporten, den såkaldte "Nørremølle", som lå ude på bakken ved den nuværende kirkegård.
-[[Nordgården, Nykøbing Sjælland]] var møllegård, og den gamle bysøs vand strakte sig omtrent her til.
+[[Nordgården, Nykøbing Sj.]] var møllegård, og den gamle bysøs vand strakte sig omtrent her til.
 Nørremølle fik senere navn efter dens ejer, dyrlæge Theisen. Denne mølle stod til slutningen af 1800-tallet, da den daværende ejer af Grønnehave Mølle, Sørensen, købte den, lod den nedrive, og på skib fra [[Nykøbing Sjælland]] sejle til Fyn.