Maglebjerggård, Odstrup - Versionshistorie

SOC med 13. okt 2012, 20:40

2012-10-13T20:40:12Z

2012-07-27T14:51:59Z

2012-07-27T14:50:26Z

2012-03-09T14:06:25Z

2012-03-09T14:05:19Z

2012-02-05T14:48:24Z

2012-02-05T13:59:33Z

2012-02-05T13:42:51Z

2012-02-05T13:42:09Z

2012-02-05T13:41:25Z

@@ Linje 45: / Linje 45: @@
 . Niels Krestensen fra [[Atterup]], født 1834, død 1906. Sønnen
-. [[Ferdinand Nielsen]], er født 1868, medlem af mange foreninger, medlem af sognerådet og medlem af folketinget m.m.. Sønnen
+. [[Frederik Ferdinand Nielsen]], er født 1868, medlem af mange foreninger, medlem af sognerådet og medlem af folketinget m.m.. Sønnen
 . Erling Nielsen, er født 1905, død 1978. Han var elev på Hadsten Gymnastikskole 1927. Hustruen, Hansine, er fra Hørby sogn. Hun var elev på Holbæk Husholdningsskole 1925.

@@ Linje 53: / Linje 53: @@
 Der efter 1940 beplantet en del af "Maglebjerg", og en stejl skrænt af "Plegnebjerg".
-er tilkøbt 30 tdr. land fra [[Fjordgården]] i Siddinge.
+er tilkøbt 30 tdr. land fra [[Fjordgården]] i [[Siddinge]].
 er tilkøbt ejendommen matr. nr. 3c.

←Ældre version		Versionen fra 27. jul 2012, 14:50
Linje 1:		Linje 1:
−	Maglebjerggård, [[Odstrup]], [[Grevinge]], matr. nr. 3a.	+	Maglebjerggård, [[Odstrup]], [[Grevinge]], [[Odsherred]], matr. nr. 3a.

	Gården ejes af Erling Nielsen, der er født på gården 20. oktober 1905. Han overtog den efter forældrene, Maja og Frederik Ferdinand Nielsen, i 1930. De havde overtaget gården i 1894. Den har været i familiens eje gennem flere generationer. Hans far har været folketingsmand i 12 år, medlem af Grevinge sogneråd i 28 år, redaktør af "Folkevennen" i 40 år, samt haft en mængde andre tillidshverv.		Gården ejes af Erling Nielsen, der er født på gården 20. oktober 1905. Han overtog den efter forældrene, Maja og Frederik Ferdinand Nielsen, i 1930. De havde overtaget gården i 1894. Den har været i familiens eje gennem flere generationer. Hans far har været folketingsmand i 12 år, medlem af Grevinge sogneråd i 28 år, redaktør af "Folkevennen" i 40 år, samt haft en mængde andre tillidshverv.

@@ Linje 53: / Linje 53: @@
 Der efter 1940 beplantet en del af "Maglebjerg", og en stejl skrænt af "Plegnebjerg".
-er tilkøbt 30 tdr. land fra [[Siddinge Fjordgård]].
+er tilkøbt 30 tdr. land fra [[Fjordgården]] i Siddinge.
 er tilkøbt ejendommen matr. nr. 3c.
-''Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 13. dec 2011, 17:46 (CET) - ''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 5. feb 2012, 14:59 (CET)
+''Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 13. dec 2011, 17:46 (CET) - ''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 5. feb 2012, 14:59 (CET) - ''Kildehenvisning: Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 9. mar 2012, 15:06 (CET)
 [[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]

@@ Linje 47: / Linje 47: @@
 . [[Ferdinand Nielsen]], er født 1868, medlem af mange foreninger, medlem af sognerådet og medlem af folketinget m.m.. Sønnen
-. Erling Nielsen, er født 1905. Han var elev på Hadsten Gymnastikskole 1927. Hustruen, Hansine, er fra Hørby sogn. Hun var elev på Holbæk Husholdningsskole 1925.
+. Erling Nielsen, er født 1905, død 1978. Han var elev på Hadsten Gymnastikskole 1927. Hustruen, Hansine, er fra Hørby sogn. Hun var elev på Holbæk Husholdningsskole 1925.
-Der efter 1940 beplantet en del af Maglebjerg, og en stejl skrænt af Plegnebjerg.
+. Derefter overtog sønnen Erik Nielsen, som var gift med Ruth, ejendommen 1966.

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
   Ved foden af Maglebjergs østre side er der fundet brolægning under pløjelaget. Det må hidhøre fra tiden, da træstammer skulle køres til Bøgehoved.
   Her ved Bakkens fod var der et kildevæld. Og da det var det eneste sted, hvor jorden var så jævn, at der kunne køres, har man lagt stenbro for ikke
-  at køre fast i den bløde bund. Støv og løv og nedskyllet jord har så i 300 år lejret sig over stenvejen
+  at køre fast i den bløde bund. Støv og løv og nedskyllet jord har så i 300 år lejret sig over stenvejen.
-''Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 13. dec 2011, 17:46 (CET)
+. Peder Hansen. Han fik 1695 tillige byens 2. gård i fæste, som han da nedlagde. Død 1719.
 [[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]

←Ældre version		Versionen fra 5. feb 2012, 13:42
Linje 25:		Linje 25:

	Ved foden af Maglebjergs østre side er der fundet brolægning under pløjelaget. Det må hidhøre fra tiden, da træstammer skulle køres til Bøgehoved.		Ved foden af Maglebjergs østre side er der fundet brolægning under pløjelaget. Det må hidhøre fra tiden, da træstammer skulle køres til Bøgehoved.
−	Her ved Bakkens fod var der et kildevæld. Og da det var det eneste sted, hvor jorden var så jævn, at ~~deer~~ kunne køres, har man lagt stenbro for ikke at køre fast i den bløde bund. Støv og løv og nedskyllet jord har så i 300 år lejret sig over stenvejen	+	Her ved Bakkens fod var der et kildevæld. Og da det var det eneste sted, hvor jorden var så jævn, at der kunne køres, har man lagt stenbro for ikke
		+	at køre fast i den bløde bund. Støv og løv og nedskyllet jord har så i 300 år lejret sig over stenvejen

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
   Når hyben og tjørn står i blomst, er den en skønhedsplet så fager, som øjet sjældent ser.
-  Og da den tilmed er et mindesmærke for skoven og de dejlige skrænter, der forsvandt, burde den fredes, så uforstående slægter aldrig skal kunne ødelægge denne plads.
+  Og da den tilmed er et mindesmærke for skoven og de dejlige skrænter, der forsvandt, burde den fredes, så uforstående slægter aldrig skal kunne
   Ved foden af Maglebjergs østre side er der fundet brolægning under pløjelaget. Det må hidhøre fra tiden, da træstammer skulle køres til Bøgehoved.

←Ældre version		Versionen fra 5. feb 2012, 13:41
Linje 24:		Linje 24:

	Ved foden af Maglebjergs østre side er der fundet brolægning under pløjelaget. Det må hidhøre fra tiden, da træstammer skulle køres til Bøgehoved.		Ved foden af Maglebjergs østre side er der fundet brolægning under pløjelaget. Det må hidhøre fra tiden, da træstammer skulle køres til Bøgehoved.
−
	Her ved Bakkens fod var der et kildevæld. Og da det var det eneste sted, hvor jorden var så jævn, at deer kunne køres, har man lagt stenbro for ikke at køre fast i den bløde bund. Støv og løv og nedskyllet jord har så i 300 år lejret sig over stenvejen		Her ved Bakkens fod var der et kildevæld. Og da det var det eneste sted, hvor jorden var så jævn, at deer kunne køres, har man lagt stenbro for ikke at køre fast i den bløde bund. Støv og løv og nedskyllet jord har så i 300 år lejret sig over stenvejen