Lammefjordens inddæmning - Versionshistorie

SOC med 6. mar 2012, 23:21

2012-03-06T23:21:18Z

SOC med 6. mar 2012, 23:20

2012-03-06T23:20:24Z

Odswiki med 17. okt 2011, 06:55

2011-10-17T06:55:51Z

SOC med 4. okt 2011, 12:14

2011-10-04T12:14:34Z

SOC med 16. aug 2011, 15:18

2011-08-16T15:18:43Z

SOC med 29. jul 2011, 14:57

2011-07-29T14:57:26Z

SOC med 29. jul 2011, 14:56

2011-07-29T14:56:40Z

SOC: Oprettede siden med ''''Lammefjordens inddæmning''' I midten af forrige århundrede havde den nordligste del af herredet det samme udseende som i dag, men syd- og østpå så det anderledes ud. L...'

2011-07-29T14:54:23Z

Oprettede siden med ''''Lammefjordens inddæmning''' I midten af forrige århundrede havde den nordligste del af herredet det samme udseende som i dag, men syd- og østpå så det anderledes ud. L...'

Ny side

'''Lammefjordens inddæmning'''

I midten af forrige århundrede havde den nordligste del af herredet det samme udseende som i dag, men syd- og østpå så det anderledes ud. Lammefjorden strakte sig helt ind til Fårevejle kirke, nedenfor hvilken der var anløbsbro, som benyttedes af den stedlige købmand, og sydud fra fjorden strakte sig Svinninge Vejle helt ind til vejen fra Svinninge til Hørve by, der lå ude på et næs på fjorden. Nordpå fra Lammefjordens udmunding strakte Siddinge fjord sig mod nordvest næsten helt ind til Vig by, så hvis man ikke ville færdes til [[Nykøbing Sjælland]] ad den lange omvej over Draget, måtte sejle over fjordene eller med færge fra Holbæk til Markeslev færgested på Tuse Næs, med færge fra Audebo til Gundestrup eller fra Kisserup Hage til Kongsøre Næbbe og igen med færge over Siddinge fjord mellem et færgested nord for Atterup og den gamle færgegård i Siddinge på fjordens nordside.

Under den bølge af landvindingsplaner, der opstod efter tabet af hertugdømmerne i 1864, hvor parolen var: "Hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes", var det naturligt, at blikket blev rettet mod de lavvandede fjorde, som det skulle være forholdsvis enkelt at tørlægge ved anlæg af dæmninger over fjordmundingerne. Allerede i 1841 begyndte staten under skovrider Wellendorffs ledelse en tørlægning af Siddinge fjord, der imidlertid stødte på så mange vanskeligheder, at regeringen til sidst opgav det hele, og i 1864 for en billig penge, 35.500 rigsdaler, solgte hele herligheden til en forpagter i Hastrup. Efter han havde ofret 800.000 kr. på foretagenet måtte han opgive at fuldføre det, og solgte det halvfærdige anlæg for 366.000 kroner til justitsråd Abrahams, der fuldførte tørlægningen.

Efter fiaskoen med planerne for Siddinge fjords tørlægning, kan det ikke undre, at staten ikke var særligt forhippet på at give sig i lag med større landindvindingsplaner i Området. Det blev da også egnens største grundbesidder, indehaveren af baroniet Adelersborg ([[Dragsholm Slot]] lensbaron Georg Frederik Otto [[Zytphen-Adeler]], der i stedet gik i gang med en plan om at indvinde de inderste1730 tdr. land af Lammefjorden, beliggende mellem Storøen og Fårevejle.

Planen oversteg dog hans økonomiske kræfter. Han trådte derfor i forbindelse med en række andre storgrundejere på egnen, og senere med en række hamborgske pengemænd, hvorefter der dannedes et aktieselskab til Lammefjordens tørlægning, der, efter at der var indgået en række aftaler med ejerne af de tilstødende lodder, opnåedes koncession på indvinding, som man gennemførte i de følgende år.

''Kildemateriale: Odsherreds Jernbane 1899-1974 udg. af Dansk Jernbaneforbund.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 29. jul 2011, 16:54 (CEST)

[[Kategori:Industri]]

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Under den bølge af landvindingsplaner, der opstod efter tabet af hertugdømmerne i 1864, hvor parolen var: "Hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes", var det naturligt, at blikket blev rettet mod de lavvandede fjorde, som det skulle være forholdsvis enkelt at tørlægge ved anlæg af dæmninger over fjordmundingerne. Allerede i 1841 begyndte staten under skovrider Wellendorffs ledelse en tørlægning af Siddinge fjord, der imidlertid stødte på så mange vanskeligheder, at regeringen til sidst opgav det hele, og i 1864 for en billig penge, 35.500 rigsdaler, solgte hele herligheden til en forpagter i Hastrup. Efter han havde ofret 800.000 kr. på foretagenet måtte han opgive at fuldføre det, og solgte det halvfærdige anlæg for 366.000 kroner til justitsråd Abrahams, der fuldførte tørlægningen.
-Efter fiaskoen med planerne for Siddinge fjords tørlægning, kan det ikke undre, at staten ikke var særligt forhippet på at give sig i lag med større landindvindingsplaner i Området. Det blev da også egnens største grundbesidder, indehaveren af baroniet  Adelersborg ([[Dragsholm Slot]]) lensbaron Georg Frederik Otto [[Zythpen-Adeler]], der i stedet gik i gang med en plan om at indvinde de inderste 1730 tdr. land af [[Lammefjorden]], beliggende mellem Storøen og Fårevejle.
+Efter fiaskoen med planerne for [[Siddingefjorden]]s tørlægning, kan det ikke undre, at staten ikke var særligt forhippet på at give sig i lag med større landindvindingsplaner i Området. Det blev da også egnens største grundbesidder, indehaveren af baroniet  Adelersborg ([[Dragsholm Slot]]) lensbaron Georg Frederik Otto [[Zythpen-Adeler]], der i stedet gik i gang med en plan om at indvinde de inderste 1730 tdr. land af [[Lammefjorden]], beliggende mellem Storøen og Fårevejle.
 Planen oversteg dog hans økonomiske kræfter. Han trådte derfor i forbindelse med en række andre storgrundejere på egnen, og senere med en række hamborgske pengemænd, hvorefter der dannedes et aktieselskab til Lammefjordens tørlægning, der, efter at der var indgået en række aftaler med ejerne af de tilstødende lodder, opnåedes koncession på indvinding, som man gennemførte i de følgende år.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-I midten af forrige århundrede havde den nordligste del af herredet det samme udseende som i dag, men syd- og østpå så det anderledes ud. Lammefjorden strakte sig helt ind til [[Fårevejle kirke]], nedenfor hvilken der var anløbsbro, som benyttedes af den stedlige købmand, og sydud fra fjorden strakte sig Svinninge Vejle helt ind til vejen fra Svinninge til Hørve by, der lå ude på et næs på fjorden. Nordpå fra Lammefjordens udmunding strakte Siddinge fjord sig mod nordvest næsten helt ind til Vig by, så hvis man ikke ville færdes til [[Nykøbing Sjælland]] ad den lange omvej over Draget, måtte sejle over fjordene eller med færge fra Holbæk til Markeslev færgested på Tuse Næs, med færge fra Audebo til Gundestrup eller fra Kisserup Hage til Kongsøre Næbbe og igen med færge over Siddinge fjord mellem et færgested nord for Atterup og den gamle færgegård i Siddinge på fjordens nordside.
+I midten af forrige århundrede havde den nordligste del af herredet det samme udseende som i dag, men syd- og østpå så det anderledes ud.
 Under den bølge af landvindingsplaner, der opstod efter tabet af hertugdømmerne i 1864, hvor parolen var: "Hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes", var det naturligt, at blikket blev rettet mod de lavvandede fjorde, som det skulle være forholdsvis enkelt at tørlægge ved anlæg af dæmninger over fjordmundingerne. Allerede i 1841 begyndte staten under skovrider Wellendorffs ledelse en tørlægning af Siddinge fjord, der imidlertid stødte på så mange vanskeligheder, at regeringen til sidst opgav det hele, og i 1864 for en billig penge, 35.500 rigsdaler, solgte hele herligheden til en forpagter i Hastrup. Efter han havde ofret 800.000 kr. på foretagenet måtte han opgive at fuldføre det, og solgte det halvfærdige anlæg for 366.000 kroner til justitsråd Abrahams, der fuldførte tørlægningen.
-Efter fiaskoen med planerne for Siddinge fjords tørlægning, kan det ikke undre, at staten ikke var særligt forhippet på at give sig i lag med større landindvindingsplaner i Området. Det blev da også egnens største grundbesidder, indehaveren af baroniet  Adelersborg ([[Dragsholm Slot]]) lensbaron Georg Frederik Otto [[Zythpen-Adeler]], der i stedet gik i gang med en plan om at indvinde de inderste 1730 tdr. land af Lammefjorden, beliggende mellem Storøen og Fårevejle.
+Efter fiaskoen med planerne for Siddinge fjords tørlægning, kan det ikke undre, at staten ikke var særligt forhippet på at give sig i lag med større landindvindingsplaner i Området. Det blev da også egnens største grundbesidder, indehaveren af baroniet  Adelersborg ([[Dragsholm Slot]]) lensbaron Georg Frederik Otto [[Zythpen-Adeler]], der i stedet gik i gang med en plan om at indvinde de inderste 1730 tdr. land af [[Lammefjorden]], beliggende mellem Storøen og Fårevejle.
 Planen oversteg dog hans økonomiske kræfter. Han trådte derfor i forbindelse med en række andre storgrundejere på egnen, og senere med en række hamborgske pengemænd, hvorefter der dannedes et aktieselskab til Lammefjordens tørlægning, der, efter at der var indgået en række aftaler med ejerne af de tilstødende lodder, opnåedes koncession på indvinding, som man gennemførte i de følgende år.

←Ældre version		Versionen fra 17. okt 2011, 06:55
Linje 9:		Linje 9:
	''Kildemateriale: Odsherreds Jernbane 1899-1974 udg. af Dansk Jernbaneforbund.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 29. jul 2011, 16:54 (CEST)		''Kildemateriale: Odsherreds Jernbane 1899-1974 udg. af Dansk Jernbaneforbund.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 29. jul 2011, 16:54 (CEST)

−	[[Kategori:~~Industri~~]]	+	[[Kategori:Dæmninger]]

←Ældre version		Versionen fra 4. okt 2011, 12:14
Linje 1:		Linje 1:
−	~~'''Lammefjordens inddæmning'''~~
−
	I midten af forrige århundrede havde den nordligste del af herredet det samme udseende som i dag, men syd- og østpå så det anderledes ud. Lammefjorden strakte sig helt ind til [[Fårevejle kirke]], nedenfor hvilken der var anløbsbro, som benyttedes af den stedlige købmand, og sydud fra fjorden strakte sig Svinninge Vejle helt ind til vejen fra Svinninge til Hørve by, der lå ude på et næs på fjorden. Nordpå fra Lammefjordens udmunding strakte Siddinge fjord sig mod nordvest næsten helt ind til Vig by, så hvis man ikke ville færdes til [[Nykøbing Sjælland]] ad den lange omvej over Draget, måtte sejle over fjordene eller med færge fra Holbæk til Markeslev færgested på Tuse Næs, med færge fra Audebo til Gundestrup eller fra Kisserup Hage til Kongsøre Næbbe og igen med færge over Siddinge fjord mellem et færgested nord for Atterup og den gamle færgegård i Siddinge på fjordens nordside.		I midten af forrige århundrede havde den nordligste del af herredet det samme udseende som i dag, men syd- og østpå så det anderledes ud. Lammefjorden strakte sig helt ind til [[Fårevejle kirke]], nedenfor hvilken der var anløbsbro, som benyttedes af den stedlige købmand, og sydud fra fjorden strakte sig Svinninge Vejle helt ind til vejen fra Svinninge til Hørve by, der lå ude på et næs på fjorden. Nordpå fra Lammefjordens udmunding strakte Siddinge fjord sig mod nordvest næsten helt ind til Vig by, så hvis man ikke ville færdes til [[Nykøbing Sjælland]] ad den lange omvej over Draget, måtte sejle over fjordene eller med færge fra Holbæk til Markeslev færgested på Tuse Næs, med færge fra Audebo til Gundestrup eller fra Kisserup Hage til Kongsøre Næbbe og igen med færge over Siddinge fjord mellem et færgested nord for Atterup og den gamle færgegård i Siddinge på fjordens nordside.

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Under den bølge af landvindingsplaner, der opstod efter tabet af hertugdømmerne i 1864, hvor parolen var: "Hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes", var det naturligt, at blikket blev rettet mod de lavvandede fjorde, som det skulle være forholdsvis enkelt at tørlægge ved anlæg af dæmninger over fjordmundingerne. Allerede i 1841 begyndte staten under skovrider Wellendorffs ledelse en tørlægning af Siddinge fjord, der imidlertid stødte på så mange vanskeligheder, at regeringen til sidst opgav det hele, og i 1864 for en billig penge, 35.500 rigsdaler, solgte hele herligheden til en forpagter i Hastrup. Efter han havde ofret 800.000 kr. på foretagenet måtte han opgive at fuldføre det, og solgte det halvfærdige anlæg for 366.000 kroner til justitsråd Abrahams, der fuldførte tørlægningen.
-Efter fiaskoen med planerne for Siddinge fjords tørlægning, kan det ikke undre, at staten ikke var særligt forhippet på at give sig i lag med større landindvindingsplaner i Området. Det blev da også egnens største grundbesidder, indehaveren af baroniet  Adelersborg ([[Dragsholm Slot]] lensbaron Georg Frederik Otto [[Zythpen-Adeler]], der i stedet gik i gang med en plan om at indvinde de inderste 1730 tdr. land af Lammefjorden, beliggende mellem Storøen og Fårevejle.
+Efter fiaskoen med planerne for Siddinge fjords tørlægning, kan det ikke undre, at staten ikke var særligt forhippet på at give sig i lag med større landindvindingsplaner i Området. Det blev da også egnens største grundbesidder, indehaveren af baroniet  Adelersborg ([[Dragsholm Slot]]) lensbaron Georg Frederik Otto [[Zythpen-Adeler]], der i stedet gik i gang med en plan om at indvinde de inderste 1730 tdr. land af Lammefjorden, beliggende mellem Storøen og Fårevejle.
 Planen oversteg dog hans økonomiske kræfter. Han trådte derfor i forbindelse med en række andre storgrundejere på egnen, og senere med en række hamborgske pengemænd, hvorefter der dannedes et aktieselskab til Lammefjordens tørlægning, der, efter at der var indgået en række aftaler med ejerne af de tilstødende lodder, opnåedes koncession på indvinding, som man gennemførte i de følgende år.