Kræmmerstenen - Versionshistorie

SOC med 13. mar 2016, 14:40

2016-03-13T14:40:16Z

SOC med 27. apr 2013, 13:05

2013-04-27T13:05:14Z

SOC med 31. jan 2013, 15:03

2013-01-31T15:03:50Z

SOC med 31. jan 2013, 15:03

2013-01-31T15:03:01Z

SOC med 25. jun 2012, 21:34

2012-06-25T21:34:59Z

SOC med 25. okt 2011, 12:33

2011-10-25T12:33:32Z

SOC med 25. okt 2011, 12:33

2011-10-25T12:33:12Z

SOC med 25. okt 2011, 12:32

2011-10-25T12:32:48Z

SOC: Oprettede siden med ''''Kræmmerstenen''' Kører man gennem Vig mod Siddinge og Egebjerg, og tager en af de første markveje på højre hånd, kan man se stenen på højre side. Om bautastenen fo...'

2011-07-16T14:20:12Z

Oprettede siden med ''''Kræmmerstenen''' Kører man gennem Vig mod Siddinge og Egebjerg, og tager en af de første markveje på højre hånd, kan man se stenen på højre side. Om bautastenen fo...'

Ny side

'''Kræmmerstenen'''

Kører man gennem Vig mod Siddinge og Egebjerg, og tager en af de første markveje på højre hånd, kan man se stenen på højre side.

Om bautastenen fortælles, at i gamle dage boede en trold på Tuse Næs, der var blevet godt gal i skralden på kirkeklokkerne i Vig kirke. Derfor tog han den store sten og kylede den mod lyden, så godt han kunne. Stenen ramte heldigvis ikke kirken, men kom til at stå på bakken mod Siddinge fjord. Man kan stadig se mærker efter troldens fingre på stenen, og den fik sit navn "Kræmmerstenen" fordi man syntes den lignede en kræmmer (en omvandrende handelsmand) med sin pose på ryggen.

Omkring 1840 ville ejeren af marken, gårdfæster Jens Christensen af Rode, slå stenen i stykker og bruge den til at bygge et svinehus af. Stenhuggeren skulle have en sæk ærter for arbejdet, men da de to kom ud til stenen blev de enige om, at den nok ikke var til at slå i stykker, og så fik stenen lov at stå. Om stenhuggeren fik sine ærter melder historien intet om.

Ca. 1870 købte Nationalmuseet stenen og den blev fredet. Sidenhen har Nationalmuseet kunne konstatere, at stenen stammer fra overgangen mellem Jernalder og Vikingetid.

''Kildemateriale: Trolderuten udg. af Odsherreds Turistforening.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 16. jul 2011, 16:20 (CEST)

[[Kategori: Sagn]]

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Omkring 1840 ville ejeren af marken, gårdfæster Jens Christensen af [[Rode]], slå stenen i stykker og bruge den til at bygge et svinehus af. Stenhuggeren skulle have en sæk ærter for arbejdet, men da de to kom ud til stenen blev de enige om, at den nok ikke var til at slå i stykker, og så fik stenen lov at stå. Om stenhuggeren fik sine ærter melder historien intet om.
 Ca. 1870 købte Nationalmuseet stenen og den blev fredet. Sidenhen har Nationalmuseet kunne konstatere, at stenen stammer fra overgangen mellem Jernalder og Vikingetid.
-''Kildemateriale: Trolderuten udg. af Odsherreds Turistforening.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 16. jul 2011, 16:20 (CEST)
+''Kilde: Trolderuten udg. af Odsherreds Turistforening. - Holbæk Amts Venstreblad 22. september 1961.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 16. jul 2011, 16:20 (CEST)
 [[Kategori: Sagn og Overtro]]

←Ældre version		Versionen fra 27. apr 2013, 13:05
Linje 10:		Linje 10:
	''Kildemateriale: Trolderuten udg. af Odsherreds Turistforening.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 16. jul 2011, 16:20 (CEST)		''Kildemateriale: Trolderuten udg. af Odsherreds Turistforening.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 16. jul 2011, 16:20 (CEST)

−	[[Kategori: Sagn]]	+	[[Kategori: Sagn og Overtro]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Kører man gennem [[Vig]] mod [[Siddinge]] og [[Egebjerg]] i [[Odsherred]], og tager en af de første markveje på højre hånd, kan man se stenen på højre side.
-Om bautastenen fortælles, at i gamle dage boede en trold på Tuse Næs, der var blevet godt gal i skralden på kirkeklokkerne i [[Vig Kirke]]. Derfor tog han den store sten og kylede den mod lyden, så godt han kunne. Stenen ramte heldigvis ikke kirken, men kom til at stå på bakken mod Siddinge fjord. Man kan stadig se mærker efter troldens fingre på stenen, og den fik sit navn "Kræmmerstenen" fordi man syntes den lignede en kræmmer (en omvandrende handelsmand) med sin pose på ryggen.
+Om bautastenen fortælles, at i gamle dage boede en trold på Tuse Næs, der var blevet godt gal i skralden på kirkeklokkerne i [[Vig Kirke]]. Derfor tog han den store sten og kylede den mod lyden, så godt han kunne. Stenen ramte heldigvis ikke kirken, men kom til at stå på bakken mod [[Siddingefjorden]]. Man kan stadig se mærker efter troldens fingre på stenen, og den fik sit navn "Kræmmerstenen" fordi man syntes den lignede en kræmmer (en omvandrende handelsmand) med sin pose på ryggen.
 Omkring 1840 ville ejeren af marken, gårdfæster Jens Christensen af [[Rode]], slå stenen i stykker og bruge den til at bygge et svinehus af. Stenhuggeren skulle have en sæk ærter for arbejdet, men da de to kom ud til stenen blev de enige om, at den nok ikke var til at slå i stykker, og så fik stenen lov at stå. Om stenhuggeren fik sine ærter melder historien intet om.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Kører man gennem [[Vig]] mod [[Siddinge]] og [[Egebjerg]], og tager en af de første markveje på højre hånd, kan man se stenen på højre side.
+Kører man gennem [[Vig]] mod [[Siddinge]] og [[Egebjerg]] i [[Odsherred]], og tager en af de første markveje på højre hånd, kan man se stenen på højre side.
 Om bautastenen fortælles, at i gamle dage boede en trold på Tuse Næs, der var blevet godt gal i skralden på kirkeklokkerne i [[Vig Kirke]]. Derfor tog han den store sten og kylede den mod lyden, så godt han kunne. Stenen ramte heldigvis ikke kirken, men kom til at stå på bakken mod Siddinge fjord. Man kan stadig se mærker efter troldens fingre på stenen, og den fik sit navn "Kræmmerstenen" fordi man syntes den lignede en kræmmer (en omvandrende handelsmand) med sin pose på ryggen.
-Omkring 1840 ville ejeren af marken, gårdfæster Jens Christensen af Rode, slå stenen i stykker og bruge den til at bygge et svinehus af. Stenhuggeren skulle have en sæk ærter for arbejdet, men da de to kom ud til stenen blev de enige om, at den nok ikke var til at slå i stykker, og så fik stenen lov at stå. Om stenhuggeren fik sine ærter melder historien intet om.
+Omkring 1840 ville ejeren af marken, gårdfæster Jens Christensen af [[Rode]], slå stenen i stykker og bruge den til at bygge et svinehus af. Stenhuggeren skulle have en sæk ærter for arbejdet, men da de to kom ud til stenen blev de enige om, at den nok ikke var til at slå i stykker, og så fik stenen lov at stå. Om stenhuggeren fik sine ærter melder historien intet om.
 Ca. 1870 købte Nationalmuseet stenen og den blev fredet. Sidenhen har Nationalmuseet kunne konstatere, at stenen stammer fra overgangen mellem Jernalder og Vikingetid.

←Ældre version		Versionen fra 25. jun 2012, 21:34
Linje 1:		Linje 1:
−	Kører man gennem [[Vig]] mod Siddinge og Egebjerg, og tager en af de første markveje på højre hånd, kan man se stenen på højre side.	+	Kører man gennem [[Vig]] mod [[Siddinge]] og [[Egebjerg]], og tager en af de første markveje på højre hånd, kan man se stenen på højre side.

	Om bautastenen fortælles, at i gamle dage boede en trold på Tuse Næs, der var blevet godt gal i skralden på kirkeklokkerne i [[Vig Kirke]]. Derfor tog han den store sten og kylede den mod lyden, så godt han kunne. Stenen ramte heldigvis ikke kirken, men kom til at stå på bakken mod Siddinge fjord. Man kan stadig se mærker efter troldens fingre på stenen, og den fik sit navn "Kræmmerstenen" fordi man syntes den lignede en kræmmer (en omvandrende handelsmand) med sin pose på ryggen.		Om bautastenen fortælles, at i gamle dage boede en trold på Tuse Næs, der var blevet godt gal i skralden på kirkeklokkerne i [[Vig Kirke]]. Derfor tog han den store sten og kylede den mod lyden, så godt han kunne. Stenen ramte heldigvis ikke kirken, men kom til at stå på bakken mod Siddinge fjord. Man kan stadig se mærker efter troldens fingre på stenen, og den fik sit navn "Kræmmerstenen" fordi man syntes den lignede en kræmmer (en omvandrende handelsmand) med sin pose på ryggen.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Kører man gennem [[Vig]] mod Siddinge og Egebjerg, og tager en af de første markveje på højre hånd, kan man se stenen på højre side.
-Om bautastenen fortælles, at i gamle dage boede en trold på Tuse Næs, der var blevet godt gal i skralden på kirkeklokkerne i Vig kirke. Derfor tog han den store sten og kylede den mod lyden, så godt han kunne. Stenen ramte heldigvis ikke kirken, men kom til at stå på bakken mod Siddinge fjord. Man kan stadig se mærker efter troldens fingre på stenen, og den fik sit navn "Kræmmerstenen" fordi man syntes den lignede en kræmmer (en omvandrende handelsmand) med sin pose på ryggen.
+Om bautastenen fortælles, at i gamle dage boede en trold på Tuse Næs, der var blevet godt gal i skralden på kirkeklokkerne i [[Vig kirke]]. Derfor tog han den store sten og kylede den mod lyden, så godt han kunne. Stenen ramte heldigvis ikke kirken, men kom til at stå på bakken mod Siddinge fjord. Man kan stadig se mærker efter troldens fingre på stenen, og den fik sit navn "Kræmmerstenen" fordi man syntes den lignede en kræmmer (en omvandrende handelsmand) med sin pose på ryggen.
 Omkring 1840 ville ejeren af marken, gårdfæster Jens Christensen af Rode, slå stenen i stykker og bruge den til at bygge et svinehus af. Stenhuggeren skulle have en sæk ærter for arbejdet, men da de to kom ud til stenen blev de enige om, at den nok ikke var til at slå i stykker, og så fik stenen lov at stå. Om stenhuggeren fik sine ærter melder historien intet om.