Korskirken i Vallekilde - Versionshistorie

SOC med 4. jan 2019, 14:06

2019-01-04T14:06:45Z

SOC med 4. jan 2019, 14:02

2019-01-04T14:02:21Z

SOC med 1. maj 2016, 22:19

2016-05-01T22:19:39Z

SOC med 1. feb 2016, 18:34

2016-02-01T18:34:35Z

SOC med 1. feb 2016, 18:32

2016-02-01T18:32:00Z

SOC med 1. feb 2016, 18:29

2016-02-01T18:29:36Z

SOC med 16. jan 2015, 13:25

2015-01-16T13:25:18Z

SOC med 16. jan 2015, 13:24

2015-01-16T13:24:28Z

SOC med 16. jan 2015, 13:18

2015-01-16T13:18:51Z

SOC med 3. okt 2014, 14:15

2014-10-03T14:15:40Z

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 Med stor festlighed indviedes kirken den 8. oktober 1882. Blandt de gaver, som skænkedes til kirken af gode venner, kan foruden kirkeklokken og døbefonten også nævnes altertavlen, malet af kunstneren Jørgen Roed. Den fremstiller den fortabte søns hjemkomst til faderhjemmet. Det viste sig imidlertid at olien, der var brugt til billedet, var af en art, der ikke kunne tåle tidens tand. Den revnede, og trods mange gentagne restaureringer blev billedet omtrent ødelagt.
 Det første par der blev viet i kirken var Line og kaptajn [[Philip Ernst Møller]], Marstal, der havde sejlet en del materialer til korskirken da den blev opført
@@ Linje 27: / Linje 32: @@
 fhv. Højskoleforstander.
 [[Fil:H F-Wulff.jpg|150px|thumb|right|Henry Fonnesbech-Wullf ca. 1925.]]
++

@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 '''Præster:'''
 Henry Fonnesbech-Wulff født 1871. Præst ved kirken 1906-1923, og derefter biskop i Roskilde Stift.
 Præst ved Valgmenigheden til 1. januar 1971 var Erik Gelting Hansen.
@@ Linje 42: / Linje 48: @@
-''Kilde: Danske Kirker og Præstegårde bind 1. - Lokalarkivet i Vig 2015. - Holbæk Amts Venstreblad 18. december 1970 og 21. marts og 7. august 1979.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 25. sep 2011, 08:46 (CEST)
+'''Formænd:'''
 [[Kategori: Kirker]]

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 Imidlertid voksede det kirkelige livsrøre under påvirkning fra Højskolen sig stærkere og stærkere, og i året 1882 besluttedes det at få Ubberup Valgmenighed delt i to, således der i [[Vallekilde]] kunne udskilles en selvstændig menighedskreds, der vel ligesom beholdt Hoff som præst, men dog selv byggede sig en kirke og dannede eget menighedsråd.
-Til arkitekt ved kirkebygningen valgtes lærer ved Højskolen, bygmester Andreas Bentsen, den samme, som havde bygget Bethlehemskirken i Ubberup. Det var også denne mand, der havde foretaget jordkøbet til anvendelse af kirken.
+Til arkitekt ved kirkebygningen valgtes lærer ved Højskolen, bygmester [[Andreas Bentsen, Vallekilde]], den samme, som havde bygget Bethlehemskirken i Ubberup. Det var også denne mand, der havde foretaget jordkøbet til anvendelse af kirken.
 Med en nyere svensk kirke som forbillede opførte Bentsen nu i sommeren 1882 Valgmenighedskirken tæt ved Folkehøjskolen i [[Vallekilde]]. Dens form er det græske kors, de fire lange korsarme udvendig fra set; men inde i kirken er de indvendige hjørner af korsarmene afskåret, således at grundplanen er en mangekant, hvor kor og alter findes på et tre trin ophøjet gulv i øst, mens indgangsdøren er i vest. Langs med vest- og nordsiden findes en "Pal", eller galleri med plads til et par hundrede mennesker. På kirkens gulv er der plads til 600. Midt over korsskæringen findes et spir.

@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 Med stor festlighed indviedes kirken den 8. oktober 1882. Blandt de gaver, som skænkedes til kirken af gode venner, kan foruden kirkeklokken og døbefonten også nævnes altertavlen, malet af kunstneren Jørgen Roed. Den fremstiller den fortabte søns hjemkomst til faderhjemmet. Det viste sig imidlertid at olien, der var brugt til billedet, var af en art, der ikke kunne tåle tidens tand. Den revnede, og trods mange gentagne restaureringer blev billedet omtrent ødelagt.
-Det første par der blev viet i kirken var Line og kaptajn Møller, Marstal, der havde sejlet en del materialer til korskirken da den blev opført
+Det første par der blev viet i kirken var Line og kaptajn [[Philip Ernst Møller]], Marstal, der havde sejlet en del materialer til korskirken da den blev opført
 Menigheden gik sammen i råd, og man besluttede sig til at henvende sig til maleren Joakim Skovgaard om et nyt alterbillede. Men der blev nu foreslået, at det skulle være glasmalerier i tre vinduer bag alteret i østgavlen. Den smukke og ejendommelige kirke, der havde fået navnet "Korskirken", måtte da underkastes en hel ombygning. Bentsen var død, men hans søn, arkitekt, professor Ivar bentsen var villig til at foretage en betydelig restaurering eller næste ombygning, hvilket også skete.

←Ældre version		Versionen fra 1. feb 2016, 18:32
Linje 14:		Linje 14:

	Med stor festlighed indviedes kirken den 8. oktober 1882. Blandt de gaver, som skænkedes til kirken af gode venner, kan foruden kirkeklokken og døbefonten også nævnes altertavlen, malet af kunstneren Jørgen Roed. Den fremstiller den fortabte søns hjemkomst til faderhjemmet. Det viste sig imidlertid at olien, der var brugt til billedet, var af en art, der ikke kunne tåle tidens tand. Den revnede, og trods mange gentagne restaureringer blev billedet omtrent ødelagt.		Med stor festlighed indviedes kirken den 8. oktober 1882. Blandt de gaver, som skænkedes til kirken af gode venner, kan foruden kirkeklokken og døbefonten også nævnes altertavlen, malet af kunstneren Jørgen Roed. Den fremstiller den fortabte søns hjemkomst til faderhjemmet. Det viste sig imidlertid at olien, der var brugt til billedet, var af en art, der ikke kunne tåle tidens tand. Den revnede, og trods mange gentagne restaureringer blev billedet omtrent ødelagt.
		+
		+	Det første par der blev viet i kirken var Line og kaptajn Møller, Marstal, der havde sejlet en del materialer til korskirken da den blev opført

	Menigheden gik sammen i råd, og man besluttede sig til at henvende sig til maleren Joakim Skovgaard om et nyt alterbillede. Men der blev nu foreslået, at det skulle være glasmalerier i tre vinduer bag alteret i østgavlen. Den smukke og ejendommelige kirke, der havde fået navnet "Korskirken", måtte da underkastes en hel ombygning. Bentsen var død, men hans søn, arkitekt, professor Ivar bentsen var villig til at foretage en betydelig restaurering eller næste ombygning, hvilket også skete.		Menigheden gik sammen i råd, og man besluttede sig til at henvende sig til maleren Joakim Skovgaard om et nyt alterbillede. Men der blev nu foreslået, at det skulle være glasmalerier i tre vinduer bag alteret i østgavlen. Den smukke og ejendommelige kirke, der havde fået navnet "Korskirken", måtte da underkastes en hel ombygning. Bentsen var død, men hans søn, arkitekt, professor Ivar bentsen var villig til at foretage en betydelig restaurering eller næste ombygning, hvilket også skete.

←Ældre version		Versionen fra 1. feb 2016, 18:29
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:korskirken.jpg\|~~300px~~\|left\|thumb\|Korskirken i Vallekilde ca. 1916 - fotograf: Henrik Nielsen]]Korskirken i [[Vallekilde]] er en Valgmenighedskirke, som blev indviet den 8. oktober 1882.	+	[[Fil:korskirken.jpg\|400px\|left\|thumb\|Korskirken i Vallekilde ca. 1916 - fotograf: Henrik Nielsen]]Korskirken i [[Vallekilde]] er en Valgmenighedskirke, som blev indviet den 8. oktober 1882.

	Allerede på et tidligt tidspunkt var der fremkommet et stærkt kirkeligt røre på Kalundborg egnen. 1857 var Vilh. Beck kommet til Udby (Ubby), og i 1860 kom V. J. Hoff til [[Vallekilde]] som kapellan hos sin svigerfar H. Bonnevie, og endelig kom i 1865 cand. theol [[Ernst Trier]] til [[Vallekilde]] og grundlagde der [[Vallekilde Folkehøjskole]]. De tre mænd arbejdede godt sammen ved møder og gudstjenester i Nordvestsjælland. Beck rejste dog efter to-tre års forløb til Jylland, og det blev de to nære venner og åndsfrænder Hoff og [[Ernst Trier]], der nu ledede arbejdet.		Allerede på et tidligt tidspunkt var der fremkommet et stærkt kirkeligt røre på Kalundborg egnen. 1857 var Vilh. Beck kommet til Udby (Ubby), og i 1860 kom V. J. Hoff til [[Vallekilde]] som kapellan hos sin svigerfar H. Bonnevie, og endelig kom i 1865 cand. theol [[Ernst Trier]] til [[Vallekilde]] og grundlagde der [[Vallekilde Folkehøjskole]]. De tre mænd arbejdede godt sammen ved møder og gudstjenester i Nordvestsjælland. Beck rejste dog efter to-tre års forløb til Jylland, og det blev de to nære venner og åndsfrænder Hoff og [[Ernst Trier]], der nu ledede arbejdet.

@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 Kirkemure hævedes, indgangen blev udvidet, østgavlen blev gennembrudt og udvidet med Apsis, hvori tre store vinduer nu blev fyldt med Skovgaards glasmalerier. Taget i kirken bæres af 8 store søjler, loftet danner et system af små hvælvinger, spiret blev taget ned og et større på 29 fod påsat. Hele ombygningen, der udførtes 1919, kostede menigheden op mod 34.000 kr.
 [[Povl Hansen]],
@@ Linje 35: / Linje 38: @@
-''Kildehenvisning: Danske Kirker og Præstegårde bind 1. - Holbæk Amts Venstreblad 18. december 1970 og 21. marts 1979.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 25. sep 2011, 08:46 (CEST)
+''Kilde: Danske Kirker og Præstegårde bind 1. - Holbæk Amts Venstreblad 18. december 1970 og 21. marts og 7. august 1979.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 25. sep 2011, 08:46 (CEST)
 [[Kategori: Kirker]]