Kongeborgen ved Rørvig - Versionshistorie

POA med 22. jan 2020, 15:15

2020-01-22T15:15:19Z

SOC med 27. apr 2013, 13:04

2013-04-27T13:04:38Z

SOC med 9. nov 2011, 23:58

2011-11-09T23:58:15Z

SOC med 9. nov 2011, 23:56

2011-11-09T23:56:31Z

SOC med 29. sep 2011, 04:51

2011-09-29T04:51:56Z

SOC med 12. sep 2011, 12:10

2011-09-12T12:10:27Z

SOC med 12. sep 2011, 12:05

2011-09-12T12:05:20Z

SOC med 20. jul 2011, 19:40

2011-07-20T19:40:55Z

SOC: Oprettede siden med ''''Kongeborgen ved Rørvig''' Kongeborgen ved Rørvig må høre ind under det vi betragter som sagn fra gamle dage. Ddet er altid et spørgsmål om i hvilken grad man kan til...'

2011-07-20T18:40:49Z

Oprettede siden med ''''Kongeborgen ved Rørvig''' Kongeborgen ved Rørvig må høre ind under det vi betragter som sagn fra gamle dage. Ddet er altid et spørgsmål om i hvilken grad man kan til...'

Ny side

'''Kongeborgen ved Rørvig'''

Kongeborgen ved Rørvig må høre ind under det vi betragter som sagn fra gamle dage.

Ddet er altid et spørgsmål om i hvilken grad man kan tillægge sagnhistorier historisk værdi, for hvor er de håndgribelige beviser. Hvad er digt og hvad er fakta, for danernes beretninger om deres bedrifter i den tidlige Danmarkshistorie savner dokumentation, som vil gøre dem til historiske kendsgerninger.

Jeg hæfter mig til Saxo, der skriver om flere indløb til Isefjorden, så måske var Isøre i sagntiden en ø, ja måske flere, ligesom det staves på flere måder bl.a. Isøen, eller Isørerne, og der er ingen tvivl om at at Rørvig har været en ø, men hvornår den sandede til, skriver Saxo intet om. (Mange påstår Saxo digtede for meget).

Men det er en kendsgerning at Isøre må stadsfæstes til området omkring Rørvig.

Ifølge Saxo var stedet for kongevalg og flåder et opsamlingssted før man drog i krig, og det var også her man valgte konger, for man ved det skete i 1076 og 1104.

Og så er det man falder over, at på næsset bag Isøre lå en kongeborg fortælles i sagaen, og fra Hellighøjen bag kongsgården så Sigurd, som var storkonge af Danmark, sønnen Regnars flåde stå ind gennem Isefjorden da han førte sin sin hustru Thora hjem.

Valdemar Rørdam har en kommentar, hvor han skriver: "Vist er det, at både Ragnar og hans sønner har levet og kæmpet, har sejret og er faldet, omtrent som sagaerne siger"!

Og så er det ifølge sagaen, at der skulle have ligget en Kongsgård ved Rørvig, og følger man den gamle kystlinie ved Skansehagebugten ligger der netop et voldsted, som i dameter er ca. 40-50 meter i diameter, som man ikke har kunne tidsfæste.

Valdemar Rørdam skriver, at det antagelig er resterne af Ragner Lodborgs kongsgård, for det kunne samtidig forklare de senere kongevalg på Isøre ting.

Ragner Lodborgs kvinder boede sikkert ikke på Kongsgården, for sagaen fortæller, at han lod rejse en hal i skovbrynet på Kongsøre, som ligger syd for Isøre, og det var så overdådigt, og med malede og malmslagne stolper, som man ingensinde før havde set i Danmark. Men det var rejst til Thoras ære, for hun skulle have højt til loftet og vide vægge, og der skulle hun bo mens han var ude.

Når man ser på størrelsen af Kongsgården ved Isøre, så har der ikke været meget plads, så den har sikkert været snæver og trang.

Når man læser Saxo, skal man holde godt fast, for han skriver ikke om kun Isøre, men også om Ysora, Iisore, Isleøen eller Islesøen, det vil sige den yderste ø. I 1354 (eller måske 1454) nævnes det, at Isleøen tilhørte Nygårds len, så noget tyder på det på den tid var en ø.

(Mere kommer når jeg har læst i Saxo)

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 Valdemar Rørdam har en kommentar, hvor han skriver: "Vist er det, at både Ragnar og hans sønner har levet og kæmpet, har sejret og er faldet, omtrent som sagaerne siger"!
-Og så er det ifølge sagaen, at der skulle have ligget en Kongsgård ved [[Rørvig]], og følger man den gamle kystlinie ved Skansehagebugten ligger der netop et voldsted, som i dameter er ca. 40-50 meter i diameter, som man ikke har kunne tidsfæste.
+Og så er det ifølge sagaen, at der skulle have ligget en Kongsgård ved [[Rørvig]], og følger man den gamle kystlinie ved Skansehagebugten ligger der netop et voldsted, som i diameter er ca. 40-50 meter i diameter, som man ikke har kunne tidsfæste.
 Valdemar Rørdam skriver, at det antagelig er resterne af Ragner Lodborgs kongsgård, for det kunne samtidig forklare de senere kongevalg på [[Isøre Ting]].

←Ældre version		Versionen fra 27. apr 2013, 13:04
Linje 27:		Linje 27:
	''Kildemateriale: Saxos Danmarkskrønike m.m.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 20. jul 2011, 21:40 (CEST)		''Kildemateriale: Saxos Danmarkskrønike m.m.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 20. jul 2011, 21:40 (CEST)

−	[[Kategori:Sagn]]	+	[[Kategori: Sagn og Overtro]]

@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 Og så er det ifølge sagaen, at der skulle have ligget en Kongsgård ved [[Rørvig]], og følger man den gamle kystlinie ved Skansehagebugten ligger der netop et voldsted, som i dameter er ca. 40-50 meter i diameter, som man ikke har kunne tidsfæste.
-Valdemar Rørdam skriver, at det antagelig er resterne af Ragner Lodborgs kongsgård, for det kunne samtidig forklare de senere kongevalg på [[Isøre ting]].
+Valdemar Rørdam skriver, at det antagelig er resterne af Ragner Lodborgs kongsgård, for det kunne samtidig forklare de senere kongevalg på [[Isøre Ting]].
 Ragner Lodborgs kvinder boede sikkert ikke på Kongsgården, for sagaen fortæller, at han lod rejse en hal i skovbrynet på Kongsøre, som ligger syd for [[Isøre]], og det var så overdådigt, og med malede og malmslagne stolper, som man ingensinde før havde set i Danmark. Men det var rejst til Thoras ære, for hun skulle have højt til loftet og vide vægge, og der skulle hun bo mens han var ude.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Kongeborgen ved Rørvig må høre ind under det vi betragter som sagn fra gamle dage.
+Kongeborgen ved [[Rørvig]] må høre ind under det vi betragter som sagn fra gamle dage.
 Det er altid et spørgsmål om i hvilken grad man kan tillægge sagnhistorier historisk værdi, for hvor er de håndgribelige beviser. Hvad er digt og hvad er fakta, for danernes beretninger om deres bedrifter i den tidlige Danmarkshistorie savner dokumentation, som vil gøre dem til historiske kendsgerninger.
-Jeg hæfter mig til Saxo, der skriver om flere indløb til Isefjorden, så måske var [[Isøre]] i sagntiden en ø, ja måske flere, ligesom det staves på flere måder bl.a. Isøen, eller Isørerne, og der er ingen tvivl om at at Rørvig har været en ø, men hvornår den sandede til, skriver Saxo intet om. (Mange påstår Saxo digtede for meget).
+Jeg hæfter mig til Saxo, der skriver om flere indløb til Isefjorden, så måske var [[Isøre]] i sagntiden en ø, ja måske flere, ligesom det staves på flere måder bl.a. Isøen, eller [[Isøre]]rne, og der er ingen tvivl om at at [[Rørvig]] har været en ø, men hvornår den sandede til, skriver Saxo intet om. (Mange påstår Saxo digtede for meget).
 Men det er en kendsgerning at [[Isøre]] må stadsfæstes til området omkring Rørvig.
@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 Ifølge Saxo var stedet for kongevalg og flåder et opsamlingssted før man drog i krig, og det var også her man valgte konger, for man ved det skete i 1076 og 1104.
-Og så er det man falder over, at på næsset bag Isøre lå en kongeborg fortælles i sagaen, og fra Hellighøjen bag kongsgården så Sigurd, som var storkonge af Danmark, sønnen Regnars flåde stå ind gennem Isefjorden da han førte sin sin hustru Thora hjem.
+Og så er det man falder over, at på næsset bag [[Isøre]] lå en kongeborg fortælles i sagaen, og fra Hellighøjen bag kongsgården så Sigurd, som var storkonge af Danmark, sønnen Regnars flåde stå ind gennem Isefjorden da han førte sin sin hustru Thora hjem.
 Valdemar Rørdam har en kommentar, hvor han skriver: "Vist er det, at både Ragnar og hans sønner har levet og kæmpet, har sejret og er faldet, omtrent som sagaerne siger"!
-Og så er det ifølge sagaen, at der skulle have ligget en Kongsgård ved Rørvig, og følger man den gamle kystlinie ved Skansehagebugten ligger der netop et voldsted, som i dameter er ca. 40-50 meter i diameter, som man ikke har kunne tidsfæste.
+Og så er det ifølge sagaen, at der skulle have ligget en Kongsgård ved [[Rørvig]], og følger man den gamle kystlinie ved Skansehagebugten ligger der netop et voldsted, som i dameter er ca. 40-50 meter i diameter, som man ikke har kunne tidsfæste.
-Valdemar Rørdam skriver, at det antagelig er resterne af Ragner Lodborgs kongsgård, for det kunne samtidig forklare de senere kongevalg på Isøre ting.
+Valdemar Rørdam skriver, at det antagelig er resterne af Ragner Lodborgs kongsgård, for det kunne samtidig forklare de senere kongevalg på [[Isøre ting]].
 Ragner Lodborgs kvinder boede sikkert ikke på Kongsgården, for sagaen fortæller, at han lod rejse en hal i skovbrynet på Kongsøre, som ligger syd for [[Isøre]], og det var så overdådigt, og med malede og malmslagne stolper, som man ingensinde før havde set i Danmark. Men det var rejst til Thoras ære, for hun skulle have højt til loftet og vide vægge, og der skulle hun bo mens han var ude.

←Ældre version		Versionen fra 29. sep 2011, 04:51
Linje 1:		Linje 1:
−	~~'''Kongeborgen ved Rørvig'''~~
−
	Kongeborgen ved Rørvig må høre ind under det vi betragter som sagn fra gamle dage.		Kongeborgen ved Rørvig må høre ind under det vi betragter som sagn fra gamle dage.

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Det er altid et spørgsmål om i hvilken grad man kan tillægge sagnhistorier historisk værdi, for hvor er de håndgribelige beviser. Hvad er digt og hvad er fakta, for danernes beretninger om deres bedrifter i den tidlige Danmarkshistorie savner dokumentation, som vil gøre dem til historiske kendsgerninger.
-Jeg hæfter mig til Saxo, der skriver om flere indløb til Isefjorden, så måske var Isøre i sagntiden en ø, ja måske flere, ligesom det staves på flere måder bl.a. Isøen, eller Isørerne, og der er ingen tvivl om at at Rørvig har været en ø, men hvornår den sandede til, skriver Saxo intet om. (Mange påstår Saxo digtede for meget).
+Jeg hæfter mig til Saxo, der skriver om flere indløb til Isefjorden, så måske var [[Isøre]] i sagntiden en ø, ja måske flere, ligesom det staves på flere måder bl.a. Isøen, eller Isørerne, og der er ingen tvivl om at at Rørvig har været en ø, men hvornår den sandede til, skriver Saxo intet om. (Mange påstår Saxo digtede for meget).
-Men det er en kendsgerning at Isøre må stadsfæstes til området omkring Rørvig.
+Men det er en kendsgerning at [[Isøre]] må stadsfæstes til området omkring Rørvig.
 Ifølge Saxo var stedet for kongevalg og flåder et opsamlingssted før man drog i krig, og det var også her man valgte konger, for man ved det skete i 1076 og 1104.
@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 Valdemar Rørdam skriver, at det antagelig er resterne af Ragner Lodborgs kongsgård, for det kunne samtidig forklare de senere kongevalg på Isøre ting.
-Ragner Lodborgs kvinder boede sikkert ikke på Kongsgården, for sagaen fortæller, at han lod rejse en hal i skovbrynet på Kongsøre, som ligger syd for Isøre, og det var så overdådigt, og med malede og malmslagne stolper, som man ingensinde før havde set i Danmark. Men det var rejst til Thoras ære, for hun skulle have højt til loftet og vide vægge, og der skulle hun bo mens han var ude.
+Ragner Lodborgs kvinder boede sikkert ikke på Kongsgården, for sagaen fortæller, at han lod rejse en hal i skovbrynet på Kongsøre, som ligger syd for [[Isøre]], og det var så overdådigt, og med malede og malmslagne stolper, som man ingensinde før havde set i Danmark. Men det var rejst til Thoras ære, for hun skulle have højt til loftet og vide vægge, og der skulle hun bo mens han var ude.
-Når man ser på størrelsen af Kongsgården ved Isøre, så har der ikke været meget plads, så den har sikkert været snæver og trang.
+Når man ser på størrelsen af Kongsgården ved [[Isøre]], så har der ikke været meget plads, så den har sikkert været snæver og trang.
-Når man læser Saxo, skal man holde godt fast, for han skriver ikke om kun Isøre, men også om Ysora, Iisore, Isleøen eller Islesøen, det vil sige den yderste ø. I 1354 (eller måske 1454) nævnes det, at Isleøen tilhørte Nygårds len, så noget tyder på det på den tid var en ø.
+Når man læser Saxo, skal man holde godt fast, for han skriver ikke om kun [[Isøre]], men også om Ysora, Iisore, Isleøen eller Islesøen, det vil sige den yderste ø. I 1354 (eller måske 1454) nævnes det, at Isleøen tilhørte Nygårds len, så noget tyder på det på den tid var en ø.
-Hvorvidt Regner Lodborgs Kongsgård har ligget ved Isøre forbliver en saga blot, og vil sikkert aldrig blive opklaret, men helt usandsynligt er det bestemt ikke.
+Hvorvidt Regner Lodborgs Kongsgård har ligget ved [[Isøre]] forbliver en saga blot, og vil sikkert aldrig blive opklaret, men helt usandsynligt er det bestemt ikke.
 ''Kildemateriale: Saxos Danmarkskrønike m.m.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 20. jul 2011, 21:40 (CEST)
 [[Kategori:Sagn]]

←Ældre version		Versionen fra 20. jul 2011, 19:40
Linje 25:		Linje 25:
	Når man læser Saxo, skal man holde godt fast, for han skriver ikke om kun Isøre, men også om Ysora, Iisore, Isleøen eller Islesøen, det vil sige den yderste ø. I 1354 (eller måske 1454) nævnes det, at Isleøen tilhørte Nygårds len, så noget tyder på det på den tid var en ø.		Når man læser Saxo, skal man holde godt fast, for han skriver ikke om kun Isøre, men også om Ysora, Iisore, Isleøen eller Islesøen, det vil sige den yderste ø. I 1354 (eller måske 1454) nævnes det, at Isleøen tilhørte Nygårds len, så noget tyder på det på den tid var en ø.

−	(~~Mere kommer når jeg har læst i Saxo~~)	+	Hvorvidt Regner Lodborgs Kongsgård har ligget ved Isøre forbliver en saga blot, og vil sikkert aldrig blive opklaret, men helt usandsynligt er det bestemt ikke.
		+
		+	''Kildemateriale: Saxos Danmarkskrønike m.m.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 20. jul 2011, 21:40 (CEST)
		+
		+	[[Kategori:Sagn]]