Klintsøgård - Versionshistorie

SOC med 23. sep 2019, 11:37

2019-09-23T11:37:26Z

SOC med 4. jul 2019, 14:18

2019-07-04T14:18:05Z

SOC med 25. okt 2018, 10:35

2018-10-25T10:35:03Z

SOC med 19. sep 2017, 19:23

2017-09-19T19:23:45Z

SOC med 19. sep 2017, 19:22

2017-09-19T19:22:59Z

SOC med 3. aug 2017, 11:31

2017-08-03T11:31:49Z

SOC med 13. maj 2017, 13:43

2017-05-13T13:43:07Z

SOC med 13. maj 2017, 13:42

2017-05-13T13:42:43Z

SOC med 13. maj 2017, 13:41

2017-05-13T13:41:07Z

SOC med 13. maj 2017, 13:40

2017-05-13T13:40:40Z

←Ældre version		Versionen fra 23. sep 2019, 11:37
Linje 75:		Linje 75:

	Se også: [[Herman Hansen, Klint]].		Se også: [[Herman Hansen, Klint]].
		+
		+	Se også: [[Chr. Rasmussen, Tengslemark Lyng]].

←Ældre version		Versionen fra 4. jul 2019, 14:18
Linje 47:		Linje 47:

	Og sådan fortsatte det indtil 1942, hvor Bundgaard solgte til Brdr. Houlberg. Brdr. Houlberg gik i gang med store forandringer på gården – både hvad angik bygninger og besætning. Men efter ca. 4 år syntes brødrene Houlberg åbenbart, at de havde brugt rigeligt med penge på Klintsøgaard, som derfor igen blev sat til salg i 1946.		Og sådan fortsatte det indtil 1942, hvor Bundgaard solgte til Brdr. Houlberg. Brdr. Houlberg gik i gang med store forandringer på gården – både hvad angik bygninger og besætning. Men efter ca. 4 år syntes brødrene Houlberg åbenbart, at de havde brugt rigeligt med penge på Klintsøgaard, som derfor igen blev sat til salg i 1946.
		+
		+	Se: [[Klintsø udstykkes.]]

	Noget af gårdens jorder blev købt af de omliggende gårde, mens jorden nærmest gården samt staldlængerne blev købt af Anneberg.		Noget af gårdens jorder blev købt af de omliggende gårde, mens jorden nærmest gården samt staldlængerne blev købt af Anneberg.

←Ældre version		Versionen fra 25. okt 2018, 10:35
Linje 71:		Linje 71:

	Se også: [[Højby sø]].		Se også: [[Højby sø]].
		+
		+	Se også: [[Herman Hansen, Klint]].

@@ Linje 38: / Linje 38: @@
 Af jorden dyrkes ca. 110 ha med korn, ca. 45 ha med græs, som sælges på roden, ca. 55 ha er udlagt med vedvarende græs, og desuden avles der en del frø, roer og kartofler.
-Kvægbesætningen består af 36 malkekøer og 32 stk. ungkreaturer, og er af rød dansk malkerace, der fornys ved eget tillæg. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3.000 kg, med 169 kg smør. Mælken leveres til [[Andelsmejeriet Søbjerg]], [[Tengslemark]]. Der holdes som regel 16 arbejdsheste (en blanding af belgier og jyder), og for tiden 4 plage og 1 føl af eget tillæg. Svinebesætningen er for tiden 25 tillægssøer. Der leveres 150 slagterisvin om året. Fjerkræholdet er på ca. 150 høns.[[Fil:Klintsøgård 1935.jpg|500px|thumb|left|Folkeholdet på Klintsøgård 1935.<br>Proprietær Niels Bundgaard og hans medarbejderstab har taget opstilling foran Klintsøgårds hovedbygning.<br><br>Personerne er fra venstre i bageste række:<br>1. Martin på traktoren til højre, dernæst til hest<br>2. Hans Nielsen.<br>3. Herman Andersen.<br>4. Johannes Jørgensen.<br>5. Ukendt.<br>6. Erling V. Petersen.<br>7. Ukendt.<br><br>Personerne i front er fra venstre:<br>1. Niels Bundgaard, senior.<br>2. Niels Bundgaard, junior.<br>3. Svend Svendsen.<br>4. Villy Olsen.<br>5. Svend Nielsen.<br>6. Christian.]]
+Kvægbesætningen består af 36 malkekøer og 32 stk. ungkreaturer, og er af rød dansk malkerace, der fornys ved eget tillæg. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3.000 kg, med 169 kg smør. Mælken leveres til [[Andelsmejeriet Søbjerg]], [[Tengslemark]]. Der holdes som regel 16 arbejdsheste (en blanding af belgier og jyder), og for tiden 4 plage og 1 føl af eget tillæg. Svinebesætningen er for tiden 25 tillægssøer. Der leveres 150 slagterisvin om året. Fjerkræholdet er på ca. 150 høns.[[Fil:Klintsøgård 1935.jpg|400px|thumb|left|Folkeholdet på Klintsøgård 1935.<br>Proprietær Niels Bundgaard og hans medarbejderstab har taget opstilling foran Klintsøgårds hovedbygning.<br><br>Personerne er fra venstre i bageste række:<br>1. Martin på traktoren til højre, dernæst til hest<br>2. Hans Nielsen.<br>3. Herman Andersen.<br>4. Johannes Jørgensen.<br>5. Ukendt.<br>6. Erling V. Petersen.<br>7. Ukendt.<br><br>Personerne i front er fra venstre:<br>1. Niels Bundgaard, senior.<br>2. Niels Bundgaard, junior.<br>3. Svend Svendsen.<br>4. Villy Olsen.<br>5. Svend Nielsen.<br>6. Christian.]]
 Hovedbygningen, der blev opført 1912, er stor, rummelig og anseelig. Den er af grundmur, har to hjørnetårne til gården, høj kælder, er hvidpudset og tækket med tegl.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Klintsøgård.jpg|400px|thumb|left|Klintsøgård 1957, Klintvej 71, Klint, Nykøbing Sjælland.<br>Fotoet har været brugt til et postkort med teksten: Dr. Schads Rekonvalescenthjem, ”Klintsøgård”, Nykøbing Sj.<br>Hjemmet blev købt af Martinis Center, og indrettet i 1953.<br>Det lukkede 1990, hvorefter der blev Idrætshøjskole på stedet.<br>Foto: Søren Bay, Asnæs.]]Historien om Klintsøgård er også historien om [[Odsherred]]s største sø, der først blev udtørret til agerland og siden tjente i sundhedens interesse – fra rekreationshjem til idrætsefterskole.
+[[Fil:Klintsøgård.jpg|400px|thumb|left|Klintsøgård 1957, Klintvej 71, Klint, Nykøbing Sjælland.<br>Fotoet har været brugt til et postkort med teksten: Dr. Schads Rekonvalescenthjem, ”Klintsøgård”, Nykøbing Sj.<br>Hjemmet blev købt af Martinis Center, og indrettet i 1953.<br>Det lukkede 1990, hvorefter der blev Idrætshøjskole på stedet.<br>Foto: Søren Bay, Asnæs.]]Klintsøgård, Klintevej 71, [[Klint]], [[Odsherred]].
 I et topografisk værk fra 1832 beskrives [[Klinte Sø]] som værende 463 tdr. land stor og næsten kredsrund  med en dybde fra 2 til 6 alen foruden mudderet. Søen var meget fiskerig – især på ål.
@@ Linje 36: / Linje 38: @@
 Af jorden dyrkes ca. 110 ha med korn, ca. 45 ha med græs, som sælges på roden, ca. 55 ha er udlagt med vedvarende græs, og desuden avles der en del frø, roer og kartofler.
-Kvægbesætningen består af 36 malkekøer og 32 stk. ungkreaturer, og er af rød dansk malkerace, der fornys ved eget tillæg. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3.000 kg, med 169 kg smør. Mælken leveres til [[Andelsmejeriet Søbjerg]], [[Tengslemark]]. Der holdes som regel 16 arbejdsheste (en blanding af belgier og jyder), og for tiden 4 plage og 1 føl af eget tillæg. Svinebesætningen er for tiden 25 tillægssøer. Der leveres 150 slagterisvin om året. Fjerkræholdet er på ca. 150 høns.
+Kvægbesætningen består af 36 malkekøer og 32 stk. ungkreaturer, og er af rød dansk malkerace, der fornys ved eget tillæg. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3.000 kg, med 169 kg smør. Mælken leveres til [[Andelsmejeriet Søbjerg]], [[Tengslemark]]. Der holdes som regel 16 arbejdsheste (en blanding af belgier og jyder), og for tiden 4 plage og 1 føl af eget tillæg. Svinebesætningen er for tiden 25 tillægssøer. Der leveres 150 slagterisvin om året. Fjerkræholdet er på ca. 150 høns.[[Fil:Klintsøgård 1935.jpg|500px|thumb|left|Folkeholdet på Klintsøgård 1935.<br>Proprietær Niels Bundgaard og hans medarbejderstab har taget opstilling foran Klintsøgårds hovedbygning.<br><br>Personerne er fra venstre i bageste række:<br>1. Martin på traktoren til højre, dernæst til hest<br>2. Hans Nielsen.<br>3. Herman Andersen.<br>4. Johannes Jørgensen.<br>5. Ukendt.<br>6. Erling V. Petersen.<br>7. Ukendt.<br><br>Personerne i front er fra venstre:<br>1. Niels Bundgaard, senior.<br>2. Niels Bundgaard, junior.<br>3. Svend Svendsen.<br>4. Villy Olsen.<br>5. Svend Nielsen.<br>6. Christian.]]
 Hovedbygningen, der blev opført 1912, er stor, rummelig og anseelig. Den er af grundmur, har to hjørnetårne til gården, høj kælder, er hvidpudset og tækket med tegl.

←Ældre version		Versionen fra 3. aug 2017, 11:31
Linje 64:		Linje 64:

	Højskolen blev i januar 2000 købt af en gruppe lærere fra Ubby Fri- og Efterskole, som havde brudt med denne - og som ønskede at lave idrætsefterskole på stedet. [[Idrætsefterskolen Klintsøgård]] havde sit første hold elever efter sommerferien 2000 - og eksisterer stadig i bedste velgående nu i 2011.		Højskolen blev i januar 2000 købt af en gruppe lærere fra Ubby Fri- og Efterskole, som havde brudt med denne - og som ønskede at lave idrætsefterskole på stedet. [[Idrætsefterskolen Klintsøgård]] havde sit første hold elever efter sommerferien 2000 - og eksisterer stadig i bedste velgående nu i 2011.
		+
		+
		+	Se også: [[Borren]].
		+
		+	Se også: [[Højby sø]].

←Ældre version		Versionen fra 13. maj 2017, 13:43
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Klintsøgård.jpg\|400px\|thumb\|left\|Klintsøgård 1957, Klintvej 71, Klint, Nykøbing Sjælland. – Fotoet har været brugt til et postkort med teksten: Dr. Schads Rekonvalescenthjem, ”Klintsøgård”, Nykøbing Sj.<br>Hjemmet blev købt af Martinis Center, og indrettet i 1953.<br>Det lukkede 1990, hvorefter der blev Idrætshøjskole på stedet.<br>Foto: Søren Bay, Asnæs.]]Historien om Klintsøgård er også historien om [[Odsherred]]s største sø, der først blev udtørret til agerland og siden tjente i sundhedens interesse – fra rekreationshjem til idrætsefterskole.	+	[[Fil:Klintsøgård.jpg\|400px\|thumb\|left\|Klintsøgård 1957, Klintvej 71, Klint, Nykøbing Sjælland.<br>Fotoet har været brugt til et postkort med teksten: Dr. Schads Rekonvalescenthjem, ”Klintsøgård”, Nykøbing Sj.<br>Hjemmet blev købt af Martinis Center, og indrettet i 1953.<br>Det lukkede 1990, hvorefter der blev Idrætshøjskole på stedet.<br>Foto: Søren Bay, Asnæs.]]Historien om Klintsøgård er også historien om [[Odsherred]]s største sø, der først blev udtørret til agerland og siden tjente i sundhedens interesse – fra rekreationshjem til idrætsefterskole.

	I et topografisk værk fra 1832 beskrives [[Klinte Sø]] som værende 463 tdr. land stor og næsten kredsrund med en dybde fra 2 til 6 alen foruden mudderet. Søen var meget fiskerig – især på ål.		I et topografisk værk fra 1832 beskrives [[Klinte Sø]] som værende 463 tdr. land stor og næsten kredsrund med en dybde fra 2 til 6 alen foruden mudderet. Søen var meget fiskerig – især på ål.

←Ældre version		Versionen fra 13. maj 2017, 13:42
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Klintsøgård.jpg\|400px\|thumb\|left\|Klintsøgård 1957, Klintvej 71, Klint, Nykøbing Sjælland. – Fotoet har været brugt til et postkort med teksten: Dr. Schads Rekonvalescenthjem, ”Klintsøgård”, Nykøbing Sj. – Hjemmet blev købt af Martinis Center, og indrettet i 1953. – Det lukkede 1990, hvorefter der blev Idrætshøjskole på stedet. – Foto: Søren Bay, Asnæs.]]Historien om Klintsøgård er også historien om [[Odsherred]]s største sø, der først blev udtørret til agerland og siden tjente i sundhedens interesse – fra rekreationshjem til idrætsefterskole.	+	[[Fil:Klintsøgård.jpg\|400px\|thumb\|left\|Klintsøgård 1957, Klintvej 71, Klint, Nykøbing Sjælland. – Fotoet har været brugt til et postkort med teksten: Dr. Schads Rekonvalescenthjem, ”Klintsøgård”, Nykøbing Sj.<br>Hjemmet blev købt af Martinis Center, og indrettet i 1953.<br>Det lukkede 1990, hvorefter der blev Idrætshøjskole på stedet.<br>Foto: Søren Bay, Asnæs.]]Historien om Klintsøgård er også historien om [[Odsherred]]s største sø, der først blev udtørret til agerland og siden tjente i sundhedens interesse – fra rekreationshjem til idrætsefterskole.

	I et topografisk værk fra 1832 beskrives [[Klinte Sø]] som værende 463 tdr. land stor og næsten kredsrund med en dybde fra 2 til 6 alen foruden mudderet. Søen var meget fiskerig – især på ål.		I et topografisk værk fra 1832 beskrives [[Klinte Sø]] som værende 463 tdr. land stor og næsten kredsrund med en dybde fra 2 til 6 alen foruden mudderet. Søen var meget fiskerig – især på ål.

←Ældre version		Versionen fra 13. maj 2017, 13:41
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Klintsøgård.jpg\|~~300px~~\|thumb\|left\|Klintsøgård 1957, Klintvej 71, Klint, Nykøbing Sjælland. – Fotoet har været brugt til et postkort med teksten: Dr. Schads Rekonvalescenthjem, ”Klintsøgård”, Nykøbing Sj. – Hjemmet blev købt af Martinis Center, og indrettet i 1953. – Det lukkede 1990, hvorefter der blev Idrætshøjskole på stedet. – Foto: Søren Bay, Asnæs.]]Historien om Klintsøgård er også historien om [[Odsherred]]s største sø, der først blev udtørret til agerland og siden tjente i sundhedens interesse – fra rekreationshjem til idrætsefterskole.	+	[[Fil:Klintsøgård.jpg\|400px\|thumb\|left\|Klintsøgård 1957, Klintvej 71, Klint, Nykøbing Sjælland. – Fotoet har været brugt til et postkort med teksten: Dr. Schads Rekonvalescenthjem, ”Klintsøgård”, Nykøbing Sj. – Hjemmet blev købt af Martinis Center, og indrettet i 1953. – Det lukkede 1990, hvorefter der blev Idrætshøjskole på stedet. – Foto: Søren Bay, Asnæs.]]Historien om Klintsøgård er også historien om [[Odsherred]]s største sø, der først blev udtørret til agerland og siden tjente i sundhedens interesse – fra rekreationshjem til idrætsefterskole.

	I et topografisk værk fra 1832 beskrives [[Klinte Sø]] som værende 463 tdr. land stor og næsten kredsrund med en dybde fra 2 til 6 alen foruden mudderet. Søen var meget fiskerig – især på ål.		I et topografisk værk fra 1832 beskrives [[Klinte Sø]] som værende 463 tdr. land stor og næsten kredsrund med en dybde fra 2 til 6 alen foruden mudderet. Søen var meget fiskerig – især på ål.

@@ Linje 52: / Linje 52: @@
 Dr. Ankerbye solgte 4. september 1953 Klintsøgaard til Holbæk Amt, for en kvart million kroner, som oprettede Dr. Schads Rekonvalescenshjem på Klintsø. Prisen var 250.000, som blev dækket af Dr. [[Georg Schad]]s Legat, som siden 1908 havde sparet op til at etablere et rekreationshjem i tilknytning til [[Nykøbing Sj. Sygehus]]. På Klintsøgård blev der plads til 25 patienter.
 den 2. marts åbnede Rekreationshjemmet på Klintsøgård, der skal modtage patienter først fra Nykøbing Sjælland by, og dernæst fra det øvrige [[Odsherred]]. For sygekassemedlemmer er opholdte gratis, idet sygekassen dækker de 9 kroner pr. dag opholdet koster. Rekonvalescenter med højere indtægter skal betale 13.50 krone pr. dag.
@@ Linje 63: / Linje 65: @@
 Højskolen blev i januar 2000 købt af en gruppe lærere fra Ubby Fri- og Efterskole, som havde brudt med denne - og som ønskede at lave idrætsefterskole på stedet. [[Idrætsefterskolen Klintsøgård]] havde sit første hold elever efter sommerferien 2000 - og eksisterer stadig i bedste velgående nu i 2011.
 [[Kategori: Herregårde]]
 [[Kategori: Ejendomshistorie]]