Isøre - Versionshistorie

SOC med 24. jan 2017, 10:12

2017-01-24T10:12:57Z

SOC med 24. jan 2017, 10:11

2017-01-24T10:11:54Z

SOC med 6. aug 2012, 10:29

2012-08-06T10:29:00Z

SOC med 24. okt 2011, 13:06

2011-10-24T13:06:56Z

SOC med 13. sep 2011, 12:21

2011-09-13T12:21:40Z

SOC med 13. sep 2011, 09:39

2011-09-13T09:39:45Z

SOC med 13. sep 2011, 08:12

2011-09-13T08:12:03Z

SOC med 12. sep 2011, 13:22

2011-09-12T13:22:04Z

SOC med 12. sep 2011, 13:21

2011-09-12T13:21:19Z

SOC med 12. sep 2011, 12:25

2011-09-12T12:25:47Z

@@ Linje 29: / Linje 29: @@
 I de efterfølgende århundreder gjorde den stedlige strøm af sand isørerne landfaste med det øvrige [[Odsherred]].
-''Kildematriale: Sagnet om Isøre af Kurt Sørensen. Saxos Danmarkskrønike.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 12. sep 2011, 15:21 (CEST)
 [[Kategori: Steder]]

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 I Vikingetiden var helt sikkert Isøre hjemsted for et nationalt ting, ([[Isøre Ting]]), hvor konge og folk forhandlede anliggender fælles for hele landet. Gennem mange århundreder var det Danmarks første folketing, måske det tidligste i Norden. Samtidig var det også hjemsted for en kongelig flådehavn, der beskyttede indsejlingen til kongesædet i Lejre.
-Hvis man tager en passer, og sætter spidsen i [[Rørvig]], vil man se når man laver en cirkel, at [[Rørvig]] faktisk er Danmarks midtpunkt. Saxo nævner Isøre som "Ysora", Iisore, Iisleøen eller Islesøen, det vil sige den yderste sø, og da dette sted i bogstaveligste forstand lå lige midt i riget, og navnene var den før-middelalderlige bestegnelse for det nuværende [[Rørvig]], og en sammentrækning af ordene Isørerne eller Isseørerne, altså de øverste eller yderste øer i Isefjorden. Dengang var landets geografi mange steder anderledes, indtil nye vind- og strømretninger i havene efterhånden ændrede kystområderne. Isørerne kom som følge heraf til fysisk at vokse sammen med det øvrige [[Odsherred]].
+Hvis man tager en passer, og sætter spidsen i [[Rørvig]], vil man se når man laver en cirkel, at [[Rørvig]] faktisk er Danmarks midtpunkt. Saxo nævner Isøre som "Ysora", Iisore, Iisleøen eller Islesøen, det vil sige den yderste sø, og da dette sted i bogstaveligste forstand lå lige midt i riget, og navnene var den før-middelalderlige bestegnelse for det nuværende [[Rørvig]], og en sammentrækning af ordene Isørerne eller Isseørerne, altså de øverste eller yderste øer i Isefjorden. Dengang var landets geografi mange steder anderledes, indtil nye vind- og strømretninger i havene efterhånden ændrede kystområderne. Isørerne kom som følge heraf til fysisk at vokse sammen med det øvrige [[Odsherred]].[[Fil:Tingstenen.JPG|400px|thumb|right|På Tingstedet i Rørvig er rejst en 50 ton tung sten med følgende tekst: På Isøre Ting kåredes Harald Hen år 1076 til Danmarks konge og Niels år 1104. - Foto: SOC.]]
 Isørerne bestod i det mindste af to lidt større øer, der i dag betegnes som Nørrevang og Nakke, og det var på sidstnævnte sydlige ø at Isøre-lokaliteterne befandt sig. Saxo angav at man skulle passere ind gennem fjordmundingerne (ostiis) for at nå til tingstedet og til flådehavnen, ligesom man måtte ud gennem gabene for atter at nå åbent hav.

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 vidstrakte næs...
-og kunne læses i det oldengelske digt Bjovulf der også fortalte om Isørernes forbjerge og skrænter, hvorfra kystvagten iagttog og anråbte de fremmede ombord på skibene.
+som kunne læses i det oldengelske digt Bjovulf der også fortalte om Isørernes forbjerge og skrænter, hvorfra kystvagten iagttog og anråbte de fremmede ombord på skibene.
 Bjovulf-digtet var vel også det første sted, hvor man i litteraturen nævnte landet Danmarks navn. Andre kilder som biskop Thietmar af Merseburg meddelte at danernes konger boede i Lejre, og senere hed det, at kongesædet var i Roskilde. Således skrev den tyske klerk Adam af Bremen, at Svend Estridsen havde fortalt ham at Roskilde da var de danske kongers sæde, og at den der var anerkendt som konge her, virkelig var Danmarks konge.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Isøre'''
+Isøre har altid været et andet navn for [[Rørvig]], og ikke mindst hed den gamle telefoncentral: Isøre.
 Isøre er nok et af de områder i Danmark, der har været genstand for mest forskning, men desværre mangler man egentlig dokumentation for det meste, så meget bliver gisninger, men et gammelt ordsprog siger: "Der går ikke røg af en brand uden ild" - og det holder de fleste sig til.
@@ Linje 7: / Linje 5: @@
 I Vikingetiden var helt sikkert Isøre hjemsted for et nationalt ting, ([[Isøre Ting]]), hvor konge og folk forhandlede anliggender fælles for hele landet. Gennem mange århundreder var det Danmarks første folketing, måske det tidligste i Norden. Samtidig var det også hjemsted for en kongelig flådehavn, der beskyttede indsejlingen til kongesædet i Lejre.
-Hvis man tager en passer, og sætter spidsen i Rørvig, vil man se når man laver en cirkel, at Rørvig faktisk er Danmarks midtpunkt. Saxo nævner Isøre som "Ysora", Iisore, Iisleøen eller Islesøen, det vil sige den yderste sø, og da dette sted i bogstaveligste forstand lå lige midt i riget, og navnene var den før-middelalderlige bestegnelse for det nuværende Rørvig, og en sammentrækning af ordene Isørerne eller Isseørerne, altså de øverste eller yderste øer i Isefjorden. Dengang var landets geografi mange steder anderledes, indtil nye vind- og strømretninger i havene efterhånden ændrede kystområderne. Isørerne kom som følge heraf til fysisk at vokse sammen med det øvrige Odsherred.
+Hvis man tager en passer, og sætter spidsen i [[Rørvig]], vil man se når man laver en cirkel, at [[Rørvig]] faktisk er Danmarks midtpunkt. Saxo nævner Isøre som "Ysora", Iisore, Iisleøen eller Islesøen, det vil sige den yderste sø, og da dette sted i bogstaveligste forstand lå lige midt i riget, og navnene var den før-middelalderlige bestegnelse for det nuværende [[Rørvig]], og en sammentrækning af ordene Isørerne eller Isseørerne, altså de øverste eller yderste øer i Isefjorden. Dengang var landets geografi mange steder anderledes, indtil nye vind- og strømretninger i havene efterhånden ændrede kystområderne. Isørerne kom som følge heraf til fysisk at vokse sammen med det øvrige [[Odsherred]].
 Isørerne bestod i det mindste af to lidt større øer, der i dag betegnes som Nørrevang og Nakke, og det var på sidstnævnte sydlige ø at Isøre-lokaliteterne befandt sig. Saxo angav at man skulle passere ind gennem fjordmundingerne (ostiis) for at nå til tingstedet og til flådehavnen, ligesom man måtte ud gennem gabene for atter at nå åbent hav.
@@ Linje 19: / Linje 17: @@
 vidstrakte næs...
-og kunne læses i det oldengelske digt Bjovulf der også fortalte om Isørernes forbjerge og skrænter, hvorfra kystvagten iagttog og anråbte de fremmede ombord på slibene.
+og kunne læses i det oldengelske digt Bjovulf der også fortalte om Isørernes forbjerge og skrænter, hvorfra kystvagten iagttog og anråbte de fremmede ombord på skibene.
 Bjovulf-digtet var vel også det første sted, hvor man i litteraturen nævnte landet Danmarks navn. Andre kilder som biskop Thietmar af Merseburg meddelte at danernes konger boede i Lejre, og senere hed det, at kongesædet var i Roskilde. Således skrev den tyske klerk Adam af Bremen, at Svend Estridsen havde fortalt ham at Roskilde da var de danske kongers sæde, og at den der var anerkendt som konge her, virkelig var Danmarks konge.
@@ Linje 27: / Linje 25: @@
 Denne beliggenhed gjorde stedet ideelt som hjemsted for et nationalt ting.
-Isøre menes i dag lokaliseret til den tidligere ø Nakke, nær Rørvig. Her bekræfter middelalderlige marknavne gamle ting- og helligsteder, og navnet Borreholm vidner om en borg. Et sagnslot eller en kongsgård skal have ligget i Tranebjerg mose, mens flådeehavnen har været i den nuværende Andemose neden for Borreholm. Mosen er i dag en sø, der efter år 1200 blev afskåret fra fjorden af tilstrømmende sand.
+Isøre menes i dag lokaliseret til den tidligere ø Nakke, nær [[Rørvig]]. Her bekræfter middelalderlige marknavne gamle ting- og helligsteder, og navnet Borreholm vidner om en borg. Et sagnslot eller en kongsgård skal have ligget i Tranebjerg mose, mens flådeehavnen har været i den nuværende Andemose neden for Borreholm. Mosen er i dag en sø, der efter år 1200 blev afskåret fra fjorden af tilstrømmende sand.
-I de efterfølgende århundreder gjorde den stedlige strøm af sand isørerne landfaste med det øvrige Odsherred.
+I de efterfølgende århundreder gjorde den stedlige strøm af sand isørerne landfaste med det øvrige [[Odsherred]].
 ''Kildematriale: Sagnet om Isøre af Kurt Sørensen. Saxos Danmarkskrønike.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 12. sep 2011, 15:21 (CEST)
 [[Kategori: Steder]]

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 Denne beliggenhed gjorde stedet ideelt som hjemsted for et nationalt ting.
 ''Kildematriale: Sagnet om Isøre af Kurt Sørensen. Saxos Danmarkskrønike.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 12. sep 2011, 15:21 (CEST)
 [[Kategori: Steder]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Isøre har altid været et andet navn for Rørvig, og ikke mindst hed den gamle telefoncentral: Isøre.
-Isøre er nok et af områder i Danmark, der har været genstand for mest forskning, men desværre mangler man egentlig dokumentation for det meste, så meget bliver gisninger, men et gammelt ordsprog siger: "Der går ikke røg af en brand uden ild" - og det holder de fleste sig til.
+Isøre er nok et af de områder i Danmark, der har været genstand for mest forskning, men desværre mangler man egentlig dokumentation for det meste, så meget bliver gisninger, men et gammelt ordsprog siger: "Der går ikke røg af en brand uden ild" - og det holder de fleste sig til.
 I Vikingetiden var helt sikkert Isøre hjemsted for et nationalt ting, hvor konge og folk forhandlede anliggender fælles for hele landet. Gennem mange århundreder var det Danmarks første folketing, måske det tidligste i Norden. Samtidig var det også hjemsted for en kongelig flådehavn, der beskyttede indsejlingen til kongesædet i Lejre.
@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 vidstrakte næs...
-og kunne læses i det oldengelske digt Bjovulf der også fortalte om Isørernes forbjerge og skrænter, hvorfra kystvagten iagttog og anråbte de fremmede ombord.
+og kunne læses i det oldengelske digt Bjovulf der også fortalte om Isørernes forbjerge og skrænter, hvorfra kystvagten iagttog og anråbte de fremmede ombord på slibene.
 Bjovulf-digtet var vel også det første sted, hvor man i litteraturen nævnte landet Danmarks navn. Andre kilder som biskop Thietmar af Merseburg meddelte at danernes konger boede i Lejre, og senere hed det, at kongesædet var i Roskilde. Således skrev den tyske klerk Adam af Bremen, at Svend Estridsen havde fortalt ham at Roskilde da var de danske kongers sæde, og at den der var anerkendt som konge her, virkelig var Danmarks konge.

←Ældre version		Versionen fra 12. sep 2011, 12:25
Linje 3:		Linje 3:
	Isøre har altid været et andet navn for Rørvig, og ikke mindst hed den gamle telefoncentral: Isøre.		Isøre har altid været et andet navn for Rørvig, og ikke mindst hed den gamle telefoncentral: Isøre.

		+	Isøre er nok et af områder i Danmark, der har været genstand for mest forskning, men desværre mangler man egentlig dokumentation for det meste, så meget bliver gisninger, men et gammelt ordsprog siger: "Der går ikke røg af en brand uden ild" - og det holder de fleste sig til.

		+	I Vikingetiden var helt sikkert Isøre hjemsted for et nationalt ting, hvor konge og folk forhandlede anliggender fælles for hele landet. Gennem mange århundreder var det Danmarks første folketing, måske det tidligste i Norden. Samtidig var det også hjemsted for en kongelig flådehavn, der beskyttede indsejlingen til kongesædet i Lejre.

−		+	Hvis man tager en passer, og sætter spidsen i Rørvig, vil man se når man laver en cirkel, at Rørvig faktisk er Danmarks midtpunkt. Saxo nævner Isøre som "Ysora", Iisleøen