Helenehøj Teglværk - Versionshistorie

SOC med 21. feb 2017, 19:29

2017-02-21T19:29:29Z

SOC med 21. feb 2017, 19:29

2017-02-21T19:29:15Z

SOC med 21. feb 2017, 19:28

2017-02-21T19:28:09Z

Odswiki med 11. sep 2013, 10:50

2013-09-11T10:50:08Z

SOC med 23. okt 2012, 22:18

2012-10-23T22:18:32Z

SOC med 6. nov 2011, 12:31

2011-11-06T12:31:15Z

131.165.169.13 med 17. mar 2011, 16:08

2011-03-17T16:08:51Z

131.165.169.13 med 26. feb 2011, 13:03

2011-02-26T13:03:33Z

131.165.169.13 med 26. feb 2011, 13:02

2011-02-26T13:02:07Z

131.165.169.13 med 26. feb 2011, 12:57

2011-02-26T12:57:41Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Helenehøj Teglværk, [[Højby]], [[Odsherred]].
-Teglværk mellem [[Højby]] og Stårup (matr.nr. 13a, Højby Sj.) - oprettet 1874-75 af prokurator E. Clausen, [[Nykøbing Sjælland]], som også i 1869 havde været med til at igangsætte inddæmningen af øen [[Ringholm]]. Teglværket ophørte sandsynligvis omkring 1909.
+Teglværk mellem [[Højby]] og [[Stårup]] (matr.nr. 13a, Højby Sj.) - oprettet 1874-75 af prokurator E. Clausen, [[Nykøbing Sjælland]], som også i 1869 havde været med til at igangsætte inddæmningen af øen [[Ringholm]]. Teglværket ophørte sandsynligvis omkring 1909.
 Der havde tidligere været teglværk på egnen ved den nedlagte landsby [[Ubberup]] på den modsatte side af [[Stårup]], hvor Anneberg-skoven leverede brændslet til brændingen.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Teglværk mellem [[Højby]] og Stårup (matr.nr. 13a, Højby Sj.) - oprettet 1874-75 af prokurator E. Clausen, [[Nykøbing Sjælland]], som også i 1869 havde været med til at igangsætte inddæmningen af øen [[Ringholm]]. Teglværket ophørte sandsynligvis omkring 1909.
-Der havde tidligere været teglværk på egnen:, ved den nedlagte landsby [[Ubberup]] på den modsatte side af Stårup, hvor Anneberg-skoven leverede brændslet til brændingen.
+Der havde tidligere været teglværk på egnen ved den nedlagte landsby [[Ubberup]] på den modsatte side af [[Stårup]], hvor Anneberg-skoven leverede brændslet til brændingen.
 Imidlertid kender man intet til det nye teglværk ved Helenehøj; ingen optegnelser eller oplysninger er tilbage om selve værket og dets produktion. Der eksisterer kun angivelser på et kort fra

←Ældre version		Versionen fra 21. feb 2017, 19:28
Linje 1:		Linje 1:
		+	Helenehøj Teglværk, [[Højby]], [[Odsherred]].
		+
	Teglværk mellem [[Højby]] og Stårup (matr.nr. 13a, Højby Sj.) - oprettet 1874-75 af prokurator E. Clausen, [[Nykøbing Sjælland]], som også i 1869 havde været med til at igangsætte inddæmningen af øen [[Ringholm]]. Teglværket ophørte sandsynligvis omkring 1909.		Teglværk mellem [[Højby]] og Stårup (matr.nr. 13a, Højby Sj.) - oprettet 1874-75 af prokurator E. Clausen, [[Nykøbing Sjælland]], som også i 1869 havde været med til at igangsætte inddæmningen af øen [[Ringholm]]. Teglværket ophørte sandsynligvis omkring 1909.

←Ældre version		Versionen fra 11. sep 2013, 10:50
Linje 1:		Linje 1:
−	Teglværk mellem [[Højby]] og Stårup (matr.nr. 13a, Højby Sj.) - oprettet 1874-75 af prokurator E. Clausen, [[Nykøbing Sjælland]], som også i 1869 havde med til at igangsætte inddæmningen af øen [[Ringholm]]. Teglværket ophørte sandsynligvis omkring 1909.	+	Teglværk mellem [[Højby]] og Stårup (matr.nr. 13a, Højby Sj.) - oprettet 1874-75 af prokurator E. Clausen, [[Nykøbing Sjælland]], som også i 1869 havde været med til at igangsætte inddæmningen af øen [[Ringholm]]. Teglværket ophørte sandsynligvis omkring 1909.

	Der havde tidligere været teglværk på egnen:, ved den nedlagte landsby [[Ubberup]] på den modsatte side af Stårup, hvor Anneberg-skoven leverede brændslet til brændingen.		Der havde tidligere været teglværk på egnen:, ved den nedlagte landsby [[Ubberup]] på den modsatte side af Stårup, hvor Anneberg-skoven leverede brændslet til brændingen.

←Ældre version		Versionen fra 23. okt 2012, 22:18
Linje 1:		Linje 1:
−	Teglværk mellem [[Højby]] og Stårup (matr.nr. 13a, Højby) - oprettet 1874-75 af prokurator E. Clausen, [[Nykøbing Sjælland]], som også i 1869 havde med til at igangsætte inddæmningen af øen [[Ringholm]]. Teglværket ophørte sandsynligvis omkring 1909.	+	Teglværk mellem [[Højby]] og Stårup (matr.nr. 13a, Højby Sj.) - oprettet 1874-75 af prokurator E. Clausen, [[Nykøbing Sjælland]], som også i 1869 havde med til at igangsætte inddæmningen af øen [[Ringholm]]. Teglværket ophørte sandsynligvis omkring 1909.

	Der havde tidligere været teglværk på egnen:, ved den nedlagte landsby [[Ubberup]] på den modsatte side af Stårup, hvor Anneberg-skoven leverede brændslet til brændingen.		Der havde tidligere været teglværk på egnen:, ved den nedlagte landsby [[Ubberup]] på den modsatte side af Stårup, hvor Anneberg-skoven leverede brændslet til brændingen.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Teglværk mellem Højby og Stårup (matr.nr. 13a, Højby) - oprettet 1874-75 af prokurator E. Clausen, Nykøbing, som også i 1869 havde med til at igangsætte inddæmningen af øen Ringholm. Teglværket ophørte sandsynligvis omkring 1909.
+Teglværk mellem [[Højby]] og Stårup (matr.nr. 13a, Højby) - oprettet 1874-75 af prokurator E. Clausen, [[Nykøbing Sjælland]], som også i 1869 havde med til at igangsætte inddæmningen af øen [[Ringholm]]. Teglværket ophørte sandsynligvis omkring 1909.
 Der havde tidligere været teglværk på egnen:, ved den nedlagte landsby [[Ubberup]] på den modsatte side af Stårup, hvor Anneberg-skoven leverede brændslet til brændingen.
@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 som andre af datidens værker, bygget op omkring en
 kulfyret rundtræksovn, hvorover var bygget en tørrelade som udnyttede ovnens spildvarme. Tilsyneladende har en dampmaskine leveret energi til teglpressen, for det hed sig at denne maskine senere flyttedes til et nyoprettet savværk i forbindelse med
-Peter Ulstrup Hansens bygmestervirksomhed i Højby
+Peter Ulstrup Hansens bygmestervirksomhed i [[Højby]]
 og dér kom til at drive byens første elektricitetsværk.
 I 1877 overdrog E Clausen værkets administration
-til købmand C Nielsen, prokurator E Olsen og sagfører Schou i Nykøbing. I de efterfølgende år producerede man drænrør i mange forskellige størrelser, fliser og mursten af alle slags, fremgik det af annoncer i de lokale aviser. Formentlig udskibedes en del af produktionen til hovedstaden, hvor man var i gang
+til købmand C Nielsen, prokurator E Olsen og sagfører Schou i [[Nykøbing Sjælland]]. I de efterfølgende år producerede man drænrør i mange forskellige størrelser, fliser og mursten af alle slags, fremgik det af annoncer i de lokale aviser. Formentlig udskibedes en del af produktionen til hovedstaden, hvor man var i gang
 med at bebygge de nye brokvarterer, idet brændte sten
 da var stærkt efterspurgte og en stor eksportvare til
@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 Muligvis fremstillede man også tagsten, for
-en undersøgelse af den tids byggeri på Højby-egnen
+en undersøgelse af den tids byggeri på [[Højby]]-egnen
 nævnte at ”lokale teglværker udviklede især på
 romerteglet egne prægninger; i Højby ses flere
@@ Linje 31: / Linje 31: @@
 overdraget til Bondestandens Sparekasse. Selve
 værket fortsatte, fra l903 med Andreas Abel Ørum
-som ny ejer og frem til 1909, hvor det ved udlægsforretning gik videre til L Frandsens jernstøberi
+som ny ejer og frem til 1909, hvor det ved udlægsforretning gik videre til L Frandsens Jernstøberi
 i Holbæk. Endnu samme år kunne købmand C Nielsen
-på Vesterbro i Nykøbing annoncere med "drænrør i
+på Vesterbro i [[Nykøbing Sjælland]] annoncere med "drænrør i
 alle dimensioner og til teglværkets priser", idet
 han formentlig havde opkøbt teglværkets restparti.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Der havde tidligere været teglværk på egnen:, ved den nedlagte landsby Ubberup på den modsatte side af Stårup, hvor Anneberg-skoven leverede brændslet til brændingen.
-Imidlertid kender man intet til det nye tegl-
+Imidlertid kender man intet til det nye teglværk ved Helenehøj; ingen optegnelser eller oplys-
-værk ved Helenehøj; ingen optegnelser eller oplys-
+ninger er tilbage om selve værket og dets produktion. Der eksisterer kun angivelser på et kort fra
 den tid og et utydeligt fotografi og nogle annoncer
 i lokale aviser. Men modellen har utvivlsomt været
 som andre af datidens værker, bygget op omkring en
-kulfyret rundtræksovn, hvorover var bygget en tørre-
+kulfyret rundtræksovn, hvorover var bygget en tørrelade som udnyttede ovnens spildvarme. Tilsyneladen-
 de har en dampmaskine leveret energi til teglpres-
 sen, for det hed sig at denne maskine senere flyt-
 tedes til et nyoprettet savværk i forbindelse med
 Peter Ulstrup Hansens bygmestervirksomhed i Højby
-og dér kom til at drive byens første elektricitets-
+og dér kom til at drive byens første elektricitetsværk.
 I 1877 overdrog E Clausen værkets administration
 til købmand C Nielsen, prokurator E Olsen og sagfø-
-rer Schou i Nykøbing. I de efterfølgende år produce-
+rer Schou i Nykøbing. I de efterfølgende år producerede man drænrør i mange forskellige størrelser, fliser og mursten af alle slags, fremgik det af annoncer i de lokale aviser. Formentlig udskibedes en del af produktionen til hovedstaden, hvor man var i gang
 med at bebygge de nye brokvarterer, idet brændte sten
 da var stærkt efterspurgte og en stor eksportvare til
@@ Linje 41: / Linje 36: @@
 overdraget til Bondestandens Sparekasse. Selve
 værket fortsatte, fra l9o3 med Andreas Abel Ørum
-som ny ejer og frem til 1909, hvor det ved udlægs-
+som ny ejer og frem til 1909, hvor det ved udlægsforretning gik videre til L Frandsens jernstøberi
 i Holbæk. Endnu samme år kunne købmand C Nielsen
 på Vesterbro i Nykøbing annoncere med "drænrør i
@@ Linje 51: / Linje 45: @@
 sit højeste og antallet af teglværker større end
 nogen sinde. Nye værker var mere effektive, og
-formentlig bukkede Helenehøj teglværk under i kon-
+formentlig bukkede Helenehøj teglværk under i konkurrencen. I de femogtredive år værket havde eksisteret havde den tekniske udvikling overhalet
 det. Alt tyder på at ovnene slukkedes for stedse
 i 1909 og smeltedes om af jernstøberiet, mens

@@ Linje 56: / Linje 56: @@
 det. Alt tyder på at ovnene slukkedes for stedse
 i 1909 og smeltedes om af jernstøberiet, mens
-øvrige maskiner og løsdele solgtes fra.
+øvrige maskiner og løsdele solgtes fra.'

←Ældre version		Versionen fra 26. feb 2011, 12:57
Linje 2:		Linje 2:

	Der havde tidligere været teglværk på egnen:, ved den nedlagte landsby Ubberup på den modsatte side af Stårup, hvor Anneberg-skoven leverede brændslet til brændingen.		Der havde tidligere været teglværk på egnen:, ved den nedlagte landsby Ubberup på den modsatte side af Stårup, hvor Anneberg-skoven leverede brændslet til brændingen.
		+
		+	Imidlertid kender man intet til det nye tegl-
		+	værk ved Helenehøj; ingen optegnelser eller oplys-
		+	ninger er tilbage om selve værket og dets produk-
		+	tion. Der eksisterer kun angivelser på et kort fra
		+	den tid og et utydeligt fotografi og nogle annoncer
		+	i lokale aviser. Men modellen har utvivlsomt været
		+	som andre af datidens værker, bygget op omkring en
		+	kulfyret rundtræksovn, hvorover var bygget en tørre-
		+	lade som udnyttede ovnens spildvarme. Tilsyneladen-
		+	de har en dampmaskine leveret energi til teglpres-
		+	sen, for det hed sig at denne maskine senere flyt-
		+	tedes til et nyoprettet savværk i forbindelse med
		+	Peter Ulstrup Hansens bygmestervirksomhed i Højby
		+	og dér kom til at drive byens første elektricitets-
		+	værk.
		+
		+	I 1877 overdrog E Clausen værkets administration
		+	til købmand C Nielsen, prokurator E Olsen og sagfø-
		+	rer Schou i Nykøbing. I de efterfølgende år produce-
		+	rede man drænrør i mange forskellige størrelser, fliser og mursten af alle slags, fremgik det af annoncer i de lokale aviser. Formentlig udskibedes en del af produktionen til hovedstaden, hvor man var i gang
		+	med at bebygge de nye brokvarterer, idet brændte sten
		+	da var stærkt efterspurgte og en stor eksportvare til
		+	Tyskland. Helenehøj teglværk havde næppe vanskeligt
		+	ved at afsætte sine mursten.
		+
		+	Muligvis fremstillede man også tagsten, for
		+	en undersøgelse af den tids byggeri på Højby-egnen
		+	nævnte at ”lokale teglværker udviklede især på
		+	romerteglet egne prægninger; i Højby ses flere
		+	tage med en ophøjet sparformet dekoration midt i
		+	stenen". Denne dekoration syntes at have været
		+	Helenehøjs varemærke.
		+
		+	I 1893 kom teglværket på andre hænder, idet
		+	det da blev tilskødet Hans Peter Petersen, mens
		+	værkets inventar "løst og fast af enhver art" blev
		+	overdraget til Bondestandens Sparekasse. Selve
		+	værket fortsatte, fra l9o3 med Andreas Abel Ørum
		+	som ny ejer og frem til 1909, hvor det ved udlægs-
		+	forretning gik videre til L Frandsens jernstøberi
		+	i Holbæk. Endnu samme år kunne købmand C Nielsen
		+	på Vesterbro i Nykøbing annoncere med "drænrør i
		+	alle dimensioner og til teglværkets priser", idet
		+	han formentlig havde opkøbt teglværkets restparti.
		+
		+	På den tid var produktionen af brændte sten på
		+	sit højeste og antallet af teglværker større end
		+	nogen sinde. Nye værker var mere effektive, og
		+	formentlig bukkede Helenehøj teglværk under i kon-
		+	kurrencen. I de femogtredive år værket havde ek-
		+	sisteret havde den tekniske udvikling overhalet
		+	det. Alt tyder på at ovnene slukkedes for stedse
		+	i 1909 og smeltedes om af jernstøberiet, mens
		+	øvrige maskiner og løsdele solgtes fra.