Hamlets grav - Versionshistorie

Odswiki med 7. sep 2020, 13:29

2020-09-07T13:29:55Z

Odswiki med 7. sep 2020, 13:22

2020-09-07T13:22:18Z

SOC med 6. jan 2012, 12:05

2012-01-06T12:05:23Z

SOC med 4. jan 2012, 14:23

2012-01-04T14:23:42Z

Odswiki med 4. jan 2012, 13:49

2012-01-04T13:49:11Z

Odswiki med 4. jan 2012, 13:43

2012-01-04T13:43:08Z

Odswiki med 4. jan 2012, 13:41

2012-01-04T13:41:02Z

Odswiki med 4. jan 2012, 13:39

2012-01-04T13:39:39Z

Odswiki med 4. jan 2012, 13:39

2012-01-04T13:39:11Z

Odswiki med 4. jan 2012, 13:35

2012-01-04T13:35:38Z

←Ældre version		Versionen fra 7. sep 2020, 13:29
Linje 18:		Linje 18:

	''Kilde: "Hamlets Grav" og andre dysser og jættestuer i Grevinge Sogn, Odsherred / af Bent Larsen, 1999.''		''Kilde: "Hamlets Grav" og andre dysser og jættestuer i Grevinge Sogn, Odsherred / af Bent Larsen, 1999.''
		+
		+	[[Kategori:Fortidsminder]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Langdysse i den østlige del af Grevinge Skov - tæt på vejen mellem [[Osted]] og [[Birket]].
-Med den smukke randstenskreds og en anselig dæksten, som desværre blev fjernet i 1800-tallets første halvdel, har dyssen oprindel igværet et imponerende syn, kun få hundrede
+Med den smukke randstenskreds og en anselig dæksten, som desværre blev fjernet i 1800-tallets første halvdel, har dyssen oprindelig været et imponerende syn, kun få hundrede
 meter fra den gamle strandbred. Randstenskredsen er ca. 32 m lang og orienteret Ø-V. Stenene i østenden er særlig markante, det gælder navnlig den midterste i rækken med
 dens brede basis og højde på ca. 1,5 m over jordoverﬂaden. Også en sten i den vestlige ende er benlærkelsesværdig. Den er ret højog slank af form, men som den står i dag kun et fragment, som bl.a. kløvningsspor viser.

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 Ved restaureringen blev bl.a. gravkammerets sydlige bæresten, der var væltet, bragt i stilling igen, men det største arbejde blev dog lagt i en genetablering af randstenskredsen. Nogle af randstenene var væltet omkuld og jernet et stykke fra deres oprindelige plads, mens andre blot stod hældende. Der blev også tilført flere læs jord som erstatning for tidligere fjernet højfyld. Derimod blev der ikke gjort noget forsøg på en genopbygning af tørmur mellem randstenene, og heller ikke foretaget en egenlig arkæologisk undersøgelse, som det er almindeligt ved større restaureringsarbejder i dag.
-Allerede Lyder Høyer ''([[Lyder Sørensen Høyer]])'' omtaler en langdysse i skoven i sin "Beskrivelse af Grevinge Sogn", 1750. Dog uden at benytte betegnelsen "Hamlets Grav". Den første, som hentydede til den betegnelse er vistnok [[Morten Biilmann]], sognepræst i Grevinge fra 1806 til 1815. Han reagerede i 1808 på en henvendelse fra den nystiftede "Oldsagskommission" i København, hvor man anmodede landets præster om at indsende oplysninger om fortidsminder i deres sogne. Biilmann beretter bl.a. at efter sagnet skulle en kæmpe ved navn Hamle være gravlagt i Højen. Han beretter også at en gammel kone i 1770-erne skulle have fundet en guld-kæde - 1,5 alen lang. Kæden skulle være afleveret til den daværende sognepræst, men siden forsvundet.
+Allerede Lyder Høyer ''([[Lyder Sørensen Høyer]])'' omtaler en langdysse i skoven i sin "Beskrivelse af Grevinge Sogn", 1750. Dog uden at benytte betegnelsen "Hamlets Grav". Den første, som hentydede til den betegnelse er vistnok [[Morten Johansen Biilmann]], sognepræst i Grevinge fra 1806 til 1815. Han reagerede i 1808 på en henvendelse fra den nystiftede "Oldsagskommission" i København, hvor man anmodede landets præster om at indsende oplysninger om fortidsminder i deres sogne. Biilmann beretter bl.a. at efter sagnet skulle en kæmpe ved navn Hamle være gravlagt i Højen. Han beretter også at en gammel kone i 1770-erne skulle have fundet en guld-kæde - 1,5 alen lang. Kæden skulle være afleveret til den daværende sognepræst, men siden forsvundet.
 Teologen Frederik Münter, som var medlem af Oldsagskommissionen, omtaler senere i et brev fra 1815 dyssen, som Amleds grav. Han benytter altså her Saxo's navn på sagnhelten.

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 Ved restaureringen blev bl.a. gravkammerets sydlige bæresten, der var væltet, bragt i stilling igen, men det største arbejde blev dog lagt i en genetablering af randstenskredsen. Nogle af randstenene var væltet omkuld og jernet et stykke fra deres oprindelige plads, mens andre blot stod hældende. Der blev også tilført flere læs jord som erstatning for tidligere fjernet højfyld. Derimod blev der ikke gjort noget forsøg på en genopbygning af tørmur mellem randstenene, og heller ikke foretaget en egenlig arkæologisk undersøgelse, som det er almindeligt ved større restaureringsarbejder i dag.
-Allerede [[Lyder Højer]] omtaler en langdysse i skoven i sin "Beskrivelse af Grevinge Sogn", 1750. Dog uden at benytte betegnelsen "Hamlets Grav". Den første, som hentydede til den betegnelse er vistnok [[Morten Biilmann]], sognepræst i Grevinge fra 1806 til 1815. Han reagerede i 1808 på en henvendelse fra den nystiftede "Oldsagskommission" i København, hvor man anmodede landets præster om at indsende oplysninger om fortidsminder i deres sogne. Biilmann beretter bl.a. at efter sagnet skulle en kæmpe ved navn Hamle være gravlagt i Højen. Han beretter også at en gammel kone i 1770-erne skulle have fundet en guld-kæde - 1,5 alen lang. Kæden skulle være afleveret til den daværende sognepræst, men siden forsvundet.
+Allerede Lyder Høyer ''([[Lyder Sørensen Høyer]])'' omtaler en langdysse i skoven i sin "Beskrivelse af Grevinge Sogn", 1750. Dog uden at benytte betegnelsen "Hamlets Grav". Den første, som hentydede til den betegnelse er vistnok [[Morten Biilmann]], sognepræst i Grevinge fra 1806 til 1815. Han reagerede i 1808 på en henvendelse fra den nystiftede "Oldsagskommission" i København, hvor man anmodede landets præster om at indsende oplysninger om fortidsminder i deres sogne. Biilmann beretter bl.a. at efter sagnet skulle en kæmpe ved navn Hamle være gravlagt i Højen. Han beretter også at en gammel kone i 1770-erne skulle have fundet en guld-kæde - 1,5 alen lang. Kæden skulle være afleveret til den daværende sognepræst, men siden forsvundet.
 Teologen Frederik Münter, som var medlem af Oldsagskommissionen, omtaler senere i et brev fra 1815 dyssen, som Amleds grav. Han benytter altså her Saxo's navn på sagnhelten.

@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 Teologen Frederik Münter, som var medlem af Oldsagskommissionen, omtaler senere i et brev fra 1815 dyssen, som Amleds grav. Han benytter altså her Saxo's navn på sagnhelten.
-Det skal siges, at der flere andre steder i Danmark også findes gravhøje med navnet "Hamlets Grav".
+Det skal siges, at der også flere andre steder i Danmark findes gravhøje med navnet "Hamlets Grav".
 ''Kilde: "Hamlets Grav" og andre dysser og jættestuer i Grevinge Sogn, Odsherred / af Bent Larsen, 1999.''

←Ældre version		Versionen fra 4. jan 2012, 13:43
Linje 16:		Linje 16:

	Det skal siges, at der flere andre steder i Danmark også findes gravhøje med navnet "Hamlets Grav".		Det skal siges, at der flere andre steder i Danmark også findes gravhøje med navnet "Hamlets Grav".
		+
		+	''Kilde: "Hamlets Grav" og andre dysser og jættestuer i Grevinge Sogn, Odsherred / af Bent Larsen, 1999.''

←Ældre version		Versionen fra 4. jan 2012, 13:39
Linje 1:		Linje 1:
−	Langdysse i den østlige del af Grevinge Skov - tæt på vejen mellem Osted og Birket.	+	Langdysse i den østlige del af Grevinge Skov - tæt på vejen mellem [[Osted]] og [[Birket]].

	Med den smukke randstenskreds og en anselig dæksten, som desværre blev fjernet i 1800-tallets første halvdel, har dyssen oprindel igværet et imponerende syn, kun få hundrede		Med den smukke randstenskreds og en anselig dæksten, som desværre blev fjernet i 1800-tallets første halvdel, har dyssen oprindel igværet et imponerende syn, kun få hundrede

←Ældre version		Versionen fra 4. jan 2012, 13:39
Linje 13:		Linje 13:

	Allerede [[Lyder Højer]] omtaler en langdysse i skoven i sin "Beskrivelse af Grevinge Sogn", 1750. Dog uden at benytte betegnelsen "Hamlets Grav". Den første, som hentydede til den betegnelse er vistnok Morten Biilmann, sognepræst i Grevinge fra 1806 til 1815. Han reagerede i 1808 på en henvendelse fra den nystiftede "Oldsagskommission" i København, hvor man anmodede landets præster om at indsende oplysninger om fortidsminder i deres sogne. Biilmann beretter bl.a. at efter sagnet skulle en kæmpe ved navn Hamle være gravlagt i Højen. Han beretter også at en gammel kone i 1770-erne skulle have fundet en guld-kæde - 1,5 alen lang. Kæden skulle være afleveret til den daværende sognepræst, men siden forsvundet.		Allerede [[Lyder Højer]] omtaler en langdysse i skoven i sin "Beskrivelse af Grevinge Sogn", 1750. Dog uden at benytte betegnelsen "Hamlets Grav". Den første, som hentydede til den betegnelse er vistnok Morten Biilmann, sognepræst i Grevinge fra 1806 til 1815. Han reagerede i 1808 på en henvendelse fra den nystiftede "Oldsagskommission" i København, hvor man anmodede landets præster om at indsende oplysninger om fortidsminder i deres sogne. Biilmann beretter bl.a. at efter sagnet skulle en kæmpe ved navn Hamle være gravlagt i Højen. Han beretter også at en gammel kone i 1770-erne skulle have fundet en guld-kæde - 1,5 alen lang. Kæden skulle være afleveret til den daværende sognepræst, men siden forsvundet.
−	Teologen Frederik Münter, som var medlem af Oldsagskommissionen, omtaler senere i et brev fra 1815 dyssen, som Amleds grav.	+	Teologen Frederik Münter, som var medlem af Oldsagskommissionen, omtaler senere i et brev fra 1815 dyssen, som Amleds grav. Han benytter altså her Saxo's navn på sagnhelten.
		+
		+	Det skal siges, at der flere andre steder i Danmark også findes gravhøje med navnet "Hamlets Grav".

←Ældre version		Versionen fra 4. jan 2012, 13:35
Linje 13:		Linje 13:

	Allerede [[Lyder Højer]] omtaler en langdysse i skoven i sin "Beskrivelse af Grevinge Sogn", 1750. Dog uden at benytte betegnelsen "Hamlets Grav". Den første, som hentydede til den betegnelse er vistnok Morten Biilmann, sognepræst i Grevinge fra 1806 til 1815. Han reagerede i 1808 på en henvendelse fra den nystiftede "Oldsagskommission" i København, hvor man anmodede landets præster om at indsende oplysninger om fortidsminder i deres sogne. Biilmann beretter bl.a. at efter sagnet skulle en kæmpe ved navn Hamle være gravlagt i Højen. Han beretter også at en gammel kone i 1770-erne skulle have fundet en guld-kæde - 1,5 alen lang. Kæden skulle være afleveret til den daværende sognepræst, men siden forsvundet.		Allerede [[Lyder Højer]] omtaler en langdysse i skoven i sin "Beskrivelse af Grevinge Sogn", 1750. Dog uden at benytte betegnelsen "Hamlets Grav". Den første, som hentydede til den betegnelse er vistnok Morten Biilmann, sognepræst i Grevinge fra 1806 til 1815. Han reagerede i 1808 på en henvendelse fra den nystiftede "Oldsagskommission" i København, hvor man anmodede landets præster om at indsende oplysninger om fortidsminder i deres sogne. Biilmann beretter bl.a. at efter sagnet skulle en kæmpe ved navn Hamle være gravlagt i Højen. Han beretter også at en gammel kone i 1770-erne skulle have fundet en guld-kæde - 1,5 alen lang. Kæden skulle være afleveret til den daværende sognepræst, men siden forsvundet.
		+	Teologen Frederik Münter, som var medlem af Oldsagskommissionen, omtaler senere i et brev fra 1815 dyssen, som Amleds grav.