Højby sø - Versionshistorie

SOC med 3. aug 2017, 11:32

2017-08-03T11:32:24Z

SOC med 2. aug 2017, 17:48

2017-08-02T17:48:43Z

SOC med 2. aug 2017, 17:48

2017-08-02T17:48:28Z

SOC med 2. aug 2017, 17:44

2017-08-02T17:44:58Z

SOC med 28. dec 2015, 11:48

2015-12-28T11:48:03Z

SOC med 28. dec 2015, 11:47

2015-12-28T11:47:49Z

SOC med 28. dec 2015, 11:42

2015-12-28T11:42:40Z

SOC med 28. dec 2015, 11:41

2015-12-28T11:41:55Z

SOC med 28. dec 2015, 11:39

2015-12-28T11:39:46Z

SOC med 8. jun 2012, 23:12

2012-06-08T23:12:06Z

←Ældre version		Versionen fra 3. aug 2017, 11:32
Linje 20:		Linje 20:

	Se også: [[Borren]].		Se også: [[Borren]].
		+
		+	se også: [[Klintsøgård]].

←Ældre version		Versionen fra 2. aug 2017, 17:48
Linje 16:		Linje 16:


−	[[Fil:Højby sæ.jpg\|600px\|thumb\|center\|Højby Sø ca. 1910.<br>Foto af billede af Højby Sø udført af Asta Christiansen, Højby.<br>Maler: Asta Christiansen, Højby.]]	+	[[Fil:Højby sø.jpg\|600px\|thumb\|center\|Højby Sø ca. 1910.<br>Foto af billede af Højby Sø udført af Asta Christiansen, Højby.<br>Maler: Asta Christiansen, Højby.]]

←Ældre version		Versionen fra 2. aug 2017, 17:48
Linje 14:		Linje 14:

	I 1870 begyndte man at tørlægge søerne, og ændre landskabets karakter. Erindringen om vikingetidens og middelalderens havne ved [[Højby]] og [[Nygård]] blev udvisket af folks bevisthed, og man vidste ikke mere, at der engang havde sejlet skibe mellem bakkerne.		I 1870 begyndte man at tørlægge søerne, og ændre landskabets karakter. Erindringen om vikingetidens og middelalderens havne ved [[Højby]] og [[Nygård]] blev udvisket af folks bevisthed, og man vidste ikke mere, at der engang havde sejlet skibe mellem bakkerne.
		+
		+
		+	[[Fil:Højby sæ.jpg\|600px\|thumb\|center\|Højby Sø ca. 1910.<br>Foto af billede af Højby Sø udført af Asta Christiansen, Højby.<br>Maler: Asta Christiansen, Højby.]]

←Ældre version		Versionen fra 2. aug 2017, 17:44
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Højby sø.JPG\|400px\|thumb\|right\|Højby sø efter genetableringen i 1990-erne. - Foto: SOC, 2015.]]Da [[Højby]] blev til stod den i forbindelse med havet mod nord og syd, og Højby sø var blot et enkelt led i en kæde af søer og passager, som mellem bakkerne forbandt vandene med Kattegat mod nord og bugten bag Sejerø mod syd. Meget tyder på [[Højby]] opstod ved et smalt overfarts- eller vadested mellem [[Odsherred]]s hovedland og ås-landskabet nordvest for byen. Der er næppe tvivl om, at sølandskabet ved [[Højby]] har ligget velbeskyttet mod fremmede med ufredelige hensigter. Tilsvarende har [[Højby]] sø dannet en naturlig havn, og søbredden har været bebygget ved overfartsstedet, hvor der opstod en handelsplads.	+	Højby sø, [[Højby]], [[Odsherred]].[[Fil:Højby sø.JPG\|400px\|thumb\|right\|Højby sø efter genetableringen i 1990-erne. - Foto: SOC, 2015.]]
		+
		+	Da [[Højby]] blev til stod den i forbindelse med havet mod nord og syd, og Højby sø var blot et enkelt led i en kæde af søer og passager, som mellem bakkerne forbandt vandene med Kattegat mod nord og bugten bag Sejerø mod syd. Meget tyder på [[Højby]] opstod ved et smalt overfarts- eller vadested mellem [[Odsherred]]s hovedland og ås-landskabet nordvest for byen. Der er næppe tvivl om, at sølandskabet ved [[Højby]] har ligget velbeskyttet mod fremmede med ufredelige hensigter. Tilsvarende har [[Højby]] sø dannet en naturlig havn, og søbredden har været bebygget ved overfartsstedet, hvor der opstod en handelsplads.

	Frem til vikingetiden stod disse søforbindelser åbne. Men de store klimaændringer omkring år 1000 lukkkede langsomt kysterne mod vest og nord med tilført ral og sand, og op gennem middelalderen blev de bag ved liggende farvande stadig vanskeligere at besejle. Folkesagn vil vide, at man endnu i 1400-tallet kunne sejle ind til [[Nygård]], til Trollebjerg havn, og at man på den tid ligeledes kunne nå ind til Ellingebjerg ved [[Højby]] ad søvejen. Ifølge overleveringen skal der være fundet rester af en skibsbro nær [[Højby Præstegård]], hvor [[Højby]] havn skulle have ligget, og det er næppe tilfældigt at der i [[Højby kirke]]s hvælvinger er afbilledet et par af datidens skibe.		Frem til vikingetiden stod disse søforbindelser åbne. Men de store klimaændringer omkring år 1000 lukkkede langsomt kysterne mod vest og nord med tilført ral og sand, og op gennem middelalderen blev de bag ved liggende farvande stadig vanskeligere at besejle. Folkesagn vil vide, at man endnu i 1400-tallet kunne sejle ind til [[Nygård]], til Trollebjerg havn, og at man på den tid ligeledes kunne nå ind til Ellingebjerg ved [[Højby]] ad søvejen. Ifølge overleveringen skal der være fundet rester af en skibsbro nær [[Højby Præstegård]], hvor [[Højby]] havn skulle have ligget, og det er næppe tilfældigt at der i [[Højby kirke]]s hvælvinger er afbilledet et par af datidens skibe.

←Ældre version		Versionen fra 28. dec 2015, 11:48
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Højby sø.JPG\|~~300px~~\|thumb\|right\|Højby sø efter genetableringen i 1990-erne. - Foto: SOC, 2015.]]Da [[Højby]] blev til stod den i forbindelse med havet mod nord og syd, og Højby sø var blot et enkelt led i en kæde af søer og passager, som mellem bakkerne forbandt vandene med Kattegat mod nord og bugten bag Sejerø mod syd. Meget tyder på [[Højby]] opstod ved et smalt overfarts- eller vadested mellem [[Odsherred]]s hovedland og ås-landskabet nordvest for byen. Der er næppe tvivl om, at sølandskabet ved [[Højby]] har ligget velbeskyttet mod fremmede med ufredelige hensigter. Tilsvarende har [[Højby]] sø dannet en naturlig havn, og søbredden har været bebygget ved overfartsstedet, hvor der opstod en handelsplads.	+	[[Fil:Højby sø.JPG\|400px\|thumb\|right\|Højby sø efter genetableringen i 1990-erne. - Foto: SOC, 2015.]]Da [[Højby]] blev til stod den i forbindelse med havet mod nord og syd, og Højby sø var blot et enkelt led i en kæde af søer og passager, som mellem bakkerne forbandt vandene med Kattegat mod nord og bugten bag Sejerø mod syd. Meget tyder på [[Højby]] opstod ved et smalt overfarts- eller vadested mellem [[Odsherred]]s hovedland og ås-landskabet nordvest for byen. Der er næppe tvivl om, at sølandskabet ved [[Højby]] har ligget velbeskyttet mod fremmede med ufredelige hensigter. Tilsvarende har [[Højby]] sø dannet en naturlig havn, og søbredden har været bebygget ved overfartsstedet, hvor der opstod en handelsplads.

	Frem til vikingetiden stod disse søforbindelser åbne. Men de store klimaændringer omkring år 1000 lukkkede langsomt kysterne mod vest og nord med tilført ral og sand, og op gennem middelalderen blev de bag ved liggende farvande stadig vanskeligere at besejle. Folkesagn vil vide, at man endnu i 1400-tallet kunne sejle ind til [[Nygård]], til Trollebjerg havn, og at man på den tid ligeledes kunne nå ind til Ellingebjerg ved [[Højby]] ad søvejen. Ifølge overleveringen skal der være fundet rester af en skibsbro nær [[Højby Præstegård]], hvor [[Højby]] havn skulle have ligget, og det er næppe tilfældigt at der i [[Højby kirke]]s hvælvinger er afbilledet et par af datidens skibe.		Frem til vikingetiden stod disse søforbindelser åbne. Men de store klimaændringer omkring år 1000 lukkkede langsomt kysterne mod vest og nord med tilført ral og sand, og op gennem middelalderen blev de bag ved liggende farvande stadig vanskeligere at besejle. Folkesagn vil vide, at man endnu i 1400-tallet kunne sejle ind til [[Nygård]], til Trollebjerg havn, og at man på den tid ligeledes kunne nå ind til Ellingebjerg ved [[Højby]] ad søvejen. Ifølge overleveringen skal der være fundet rester af en skibsbro nær [[Højby Præstegård]], hvor [[Højby]] havn skulle have ligget, og det er næppe tilfældigt at der i [[Højby kirke]]s hvælvinger er afbilledet et par af datidens skibe.

←Ældre version		Versionen fra 28. dec 2015, 11:47
Linje 1:		Linje 1:
−	Da [[Højby]] blev til stod den i forbindelse med havet mod nord og syd, og Højby sø var blot et enkelt led i en kæde af søer og passager, som mellem bakkerne forbandt vandene med Kattegat mod nord og bugten bag Sejerø mod syd. Meget tyder på [[Højby]] opstod ved et smalt overfarts- eller vadested mellem [[Odsherred]]s hovedland og ås-landskabet nordvest for byen. Der er næppe tvivl om, at sølandskabet ved [[Højby]] har ligget velbeskyttet mod fremmede med ufredelige hensigter. Tilsvarende har [[Højby]] sø dannet en naturlig havn, og søbredden har været bebygget ved overfartsstedet, hvor der opstod en handelsplads.	+	[[Fil:Højby sø.JPG\|300px\|thumb\|right\|Højby sø efter genetableringen i 1990-erne. - Foto: SOC, 2015.]]Da [[Højby]] blev til stod den i forbindelse med havet mod nord og syd, og Højby sø var blot et enkelt led i en kæde af søer og passager, som mellem bakkerne forbandt vandene med Kattegat mod nord og bugten bag Sejerø mod syd. Meget tyder på [[Højby]] opstod ved et smalt overfarts- eller vadested mellem [[Odsherred]]s hovedland og ås-landskabet nordvest for byen. Der er næppe tvivl om, at sølandskabet ved [[Højby]] har ligget velbeskyttet mod fremmede med ufredelige hensigter. Tilsvarende har [[Højby]] sø dannet en naturlig havn, og søbredden har været bebygget ved overfartsstedet, hvor der opstod en handelsplads.

	Frem til vikingetiden stod disse søforbindelser åbne. Men de store klimaændringer omkring år 1000 lukkkede langsomt kysterne mod vest og nord med tilført ral og sand, og op gennem middelalderen blev de bag ved liggende farvande stadig vanskeligere at besejle. Folkesagn vil vide, at man endnu i 1400-tallet kunne sejle ind til [[Nygård]], til Trollebjerg havn, og at man på den tid ligeledes kunne nå ind til Ellingebjerg ved [[Højby]] ad søvejen. Ifølge overleveringen skal der være fundet rester af en skibsbro nær [[Højby Præstegård]], hvor [[Højby]] havn skulle have ligget, og det er næppe tilfældigt at der i [[Højby kirke]]s hvælvinger er afbilledet et par af datidens skibe.		Frem til vikingetiden stod disse søforbindelser åbne. Men de store klimaændringer omkring år 1000 lukkkede langsomt kysterne mod vest og nord med tilført ral og sand, og op gennem middelalderen blev de bag ved liggende farvande stadig vanskeligere at besejle. Folkesagn vil vide, at man endnu i 1400-tallet kunne sejle ind til [[Nygård]], til Trollebjerg havn, og at man på den tid ligeledes kunne nå ind til Ellingebjerg ved [[Højby]] ad søvejen. Ifølge overleveringen skal der være fundet rester af en skibsbro nær [[Højby Præstegård]], hvor [[Højby]] havn skulle have ligget, og det er næppe tilfældigt at der i [[Højby kirke]]s hvælvinger er afbilledet et par af datidens skibe.

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 I 1870 begyndte man at tørlægge søerne, og ændre landskabets karakter. Erindringen om vikingetidens og middelalderens havne ved [[Højby]] og [[Nygård]] blev udvisket af folks bevisthed, og man vidste ikke mere, at der engang havde sejlet skibe mellem bakkerne.
 ''Kilde: Uddrag af Højby sø`s historie af Kurt Sørensen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 23. jun 2011, 15:49 (CEST)
 [[Kategori:Søer]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Frem til vikingetiden stod disse søforbindelser åbne. Men de store klimaændringer omkring år 1000 lukkkede langsomt kysterne mod vest og nord med tilført ral og sand, og op gennem middelalderen blev de bag ved liggende farvande stadig vanskeligere at besejle. Folkesagn vil vide, at man endnu i 1400-tallet kunne sejle ind til [[Nygård]], til Trollebjerg havn, og at man på den tid ligeledes kunne nå ind til Ellingebjerg ved [[Højby]] ad søvejen. Ifølge overleveringen skal der være fundet rester af en skibsbro nær [[Højby Præstegård]], hvor [[Højby]] havn skulle have ligget, og det er næppe tilfældigt at der i [[Højby kirke]]s hvælvinger er afbilledet et par af datidens skibe.
-I [[Odsherred]]s herredsbog kan man læse følgende: "Ved Borrevangs hestehave ligger ud i Højby sø et stort stykke jord; derpå ses endnu kendelig ruiner af et slot eller en borg, hvoraf den vedliggende hestehave bærer sit navn Borre eller Borrevang eller Burø". På denne borg skal i det 14.århundrede (læs 13.århundrede) have boet en adelsmand Ebbe". (Resten hører til historien om "[[Dobbeltmordet i Højby kirke]]").
+I [[Odsherred]]s herredsbog kan man læse følgende: "Ved Borrevangs hestehave ligger ud i Højby sø et stort stykke jord; derpå ses endnu kendelig ruiner af et slot eller en borg, hvoraf den vedliggende hestehave bærer sit navn [[Borren]] eller Borrevang eller Burø". På denne borg skal i det 14.århundrede (læs 13.århundrede) have boet en adelsmand Ebbe". (Resten hører til historien om "[[Dobbeltmordet i Højby kirke]]").
 Endnu "i Kong Hans tid" nåede skibene havnen i Højby sø. Men i 1462 havde kongen forbudt købmændene at lægge til ved ulovlige havne i [[Odsherred]], og i 1485 måtte Kong Hans påny rykke [[Nykøbing Sjælland]]-borgerne til undsætning: "Særdeles forbyder vi nogen at ligge i ulovlige havne i [[Odsherred]] at købe eller sælge, for vores borgere til skade i nogen måde, under vor kongelige hævn og vrede".
@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 I 1870 begyndte man at tørlægge søerne, og ændre landskabets karakter. Erindringen om vikingetidens og middelalderens havne ved [[Højby]] og [[Nygård]] blev udvisket af folks bevisthed, og man vidste ikke mere, at der engang havde sejlet skibe mellem bakkerne.
-''Kildemateriale: Uddrag af Højby sø`s historie af Kurt Sørensen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 23. jun 2011, 15:49 (CEST)
+''Kilde: Uddrag af Højby sø`s historie af Kurt Sørensen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 23. jun 2011, 15:49 (CEST)
 [[Kategori:Søer]]

←Ældre version		Versionen fra 28. dec 2015, 11:39
Linje 1:		Linje 1:
−	Da [[Højby]] blev til stod den i forbindelse med havet mod nord og syd, og Højby sø var blot et enkelt led i en kæde af søer og passager, som mellem bakkerne forbandt vandene med Kattegat mod nord og bugten bag Sejerø mod syd. Meget tyder på Højby opstod ved et smalt overfarts- eller vadested mellem [[Odsherred]]s hovedland og ås-landskabet nordvest for byen. Der er næppe tvivl om, at sølandskabet ved [[Højby]] har ligget velbeskyttet mod fremmede med ufredelige hensigter. Tilsvarende har [[Højby]] sø dannet en naturlig havn, og søbredden har været bebygget ved overfartsstedet, hvor der opstod en handelsplads.	+	Da [[Højby]] blev til stod den i forbindelse med havet mod nord og syd, og Højby sø var blot et enkelt led i en kæde af søer og passager, som mellem bakkerne forbandt vandene med Kattegat mod nord og bugten bag Sejerø mod syd. Meget tyder på [[Højby]] opstod ved et smalt overfarts- eller vadested mellem [[Odsherred]]s hovedland og ås-landskabet nordvest for byen. Der er næppe tvivl om, at sølandskabet ved [[Højby]] har ligget velbeskyttet mod fremmede med ufredelige hensigter. Tilsvarende har [[Højby]] sø dannet en naturlig havn, og søbredden har været bebygget ved overfartsstedet, hvor der opstod en handelsplads.

	Frem til vikingetiden stod disse søforbindelser åbne. Men de store klimaændringer omkring år 1000 lukkkede langsomt kysterne mod vest og nord med tilført ral og sand, og op gennem middelalderen blev de bag ved liggende farvande stadig vanskeligere at besejle. Folkesagn vil vide, at man endnu i 1400-tallet kunne sejle ind til [[Nygård]], til Trollebjerg havn, og at man på den tid ligeledes kunne nå ind til Ellingebjerg ved [[Højby]] ad søvejen. Ifølge overleveringen skal der være fundet rester af en skibsbro nær [[Højby Præstegård]], hvor [[Højby]] havn skulle have ligget, og det er næppe tilfældigt at der i [[Højby kirke]]s hvælvinger er afbilledet et par af datidens skibe.		Frem til vikingetiden stod disse søforbindelser åbne. Men de store klimaændringer omkring år 1000 lukkkede langsomt kysterne mod vest og nord med tilført ral og sand, og op gennem middelalderen blev de bag ved liggende farvande stadig vanskeligere at besejle. Folkesagn vil vide, at man endnu i 1400-tallet kunne sejle ind til [[Nygård]], til Trollebjerg havn, og at man på den tid ligeledes kunne nå ind til Ellingebjerg ved [[Højby]] ad søvejen. Ifølge overleveringen skal der være fundet rester af en skibsbro nær [[Højby Præstegård]], hvor [[Højby]] havn skulle have ligget, og det er næppe tilfældigt at der i [[Højby kirke]]s hvælvinger er afbilledet et par af datidens skibe.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Da [[Højby]] blev til stod den i forbindelse med havet mod nord og syd, og Højby sø var blot et enkelt led i en kæde af søer og passager, som mellem bakkerne forbandt vandene med Kattegat mod nord og bugten bag Sejerø mod syd. Meget tyder på Højby opstod ved et smalt overfarts- eller vadested mellem [[Odsherred]]s hovedland og ås-landskabet nordvest for byen. Der er næppe tvivl om, at sølandskabet ved [[Højby]] har ligget velbeskyttet mod fremmede med ufredelige hensigter. Tilsvarende har [[Højby]] sø dannet en naturlig havn, og søbredden har været bebygget ved overfartsstedet, hvor der opstod en handelsplads.
-Frem til vikingetiden stod disse søforbindelser åbne. Men de store klimaændringer omkring år 1000 lukkkede langsomt kysterne mod vest og nord med tilført ral og sand, og op gennem middelalderen blev de bag ved liggende farvande stadig vanskeligere at besejle. Folkesagn vil vide, at man endnu i 1400-tallet kunne sejle ind til Nygård, til Trollebjerg havn, og at man på den tid ligeledes kunne nå ind til Ellingebjerg ved [[Højby]] ad søvejen. Ifølge overleveringen skal der være fundet rester af en skibsbro nær byens præstegård, hvor [[Højby]] havn skulle have ligget, og det er næppe tilfældigt at der i [[Højby kirke]]s hvælvinger er afbilledet et par af datidens skibe.
+Frem til vikingetiden stod disse søforbindelser åbne. Men de store klimaændringer omkring år 1000 lukkkede langsomt kysterne mod vest og nord med tilført ral og sand, og op gennem middelalderen blev de bag ved liggende farvande stadig vanskeligere at besejle. Folkesagn vil vide, at man endnu i 1400-tallet kunne sejle ind til [[Nygård]], til Trollebjerg havn, og at man på den tid ligeledes kunne nå ind til Ellingebjerg ved [[Højby]] ad søvejen. Ifølge overleveringen skal der være fundet rester af en skibsbro nær [[Højby Præstegård]], hvor [[Højby]] havn skulle have ligget, og det er næppe tilfældigt at der i [[Højby kirke]]s hvælvinger er afbilledet et par af datidens skibe.
 I [[Odsherred]]s herredsbog kan man læse følgende: "Ved Borrevangs hestehave ligger ud i Højby sø et stort stykke jord; derpå ses endnu kendelig ruiner af et slot eller en borg, hvoraf den vedliggende hestehave bærer sit navn Borre eller Borrevang eller Burø". På denne borg skal i det 14.århundrede (læs 13.århundrede) have boet en adelsmand Ebbe". (Resten hører til historien om "[[Dobbeltmordet i Højby kirke]]").
-Endnu "i Kong Hans tid" nåede skibene havnen i [[Højby]] sø. Men i 1462 havde kongen forbudt købmændene at lægge til ved ulovlige havne i [[Odsherred]], og i 1485 måtte Kong Hans påny rykke [[Nykøbing Sjælland]]-borgerne til undsætning: "Særdeles forbyder vi nogen at ligge i ulovlige havne i [[Odsherred]] at købe eller sælge, for vores borgere til skade i nogen måde, under vor kongelige hævn og vrede".
+Endnu "i Kong Hans tid" nåede skibene havnen i Højby sø. Men i 1462 havde kongen forbudt købmændene at lægge til ved ulovlige havne i [[Odsherred]], og i 1485 måtte Kong Hans påny rykke [[Nykøbing Sjælland]]-borgerne til undsætning: "Særdeles forbyder vi nogen at ligge i ulovlige havne i [[Odsherred]] at købe eller sælge, for vores borgere til skade i nogen måde, under vor kongelige hævn og vrede".
-Nygårds len blev iøvrigt i 1566 tillige med Ellinges og Gelstrups len lagt sammen under Dragsholms len. På den tid var besejling af såvel [[Højby]] havn som Trollebjerg havn ved Nygård sikkert umuliggjort på grund af tilsanding ved kysterne.
+[[Nygård]]s len blev iøvrigt i 1566 tillige med [[Ellinge]]s og Gelstrups len lagt sammen under Dragsholms len. På den tid var besejling af såvel [[Højby]] havn som Trollebjerg havn ved [[Nygård]] sikkert umuliggjort på grund af tilsanding ved kysterne.
-Endnu på J. H. Nansens kort fra midten af 1800-tallet var sølandskabet omkring [[Højby]] kendeligt med søer og moser. Her sås [[Højby]] sø og [[Nygård sø]], og mod syd [[Svinninge sø]].
+Endnu på J. H. Nansens kort fra midten af 1800-tallet var sølandskabet omkring [[Højby]] kendeligt med søer og moser. Her sås Højby sø og [[Nygård sø]], og mod syd [[Svinninge sø]].
-I 1870 begyndte man at tørlægge søerne, og ændre landskabets karakter. Erindringen om vikingetidens og middelalderens havne ved [[Højby]] og Nygård blev udvisket af folks bevisthed, og man vidste ikke mere, at der engang havde sejlet skibe mellem bakkerne.
+I 1870 begyndte man at tørlægge søerne, og ændre landskabets karakter. Erindringen om vikingetidens og middelalderens havne ved [[Højby]] og [[Nygård]] blev udvisket af folks bevisthed, og man vidste ikke mere, at der engang havde sejlet skibe mellem bakkerne.
 ''Kildemateriale: Uddrag af Højby sø`s historie af Kurt Sørensen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 23. jun 2011, 15:49 (CEST)
 [[Kategori:Søer]]