Grevinge Socialdemokratiske Forening - Versionshistorie

SOC med 6. dec 2017, 10:54

2017-12-06T10:54:33Z

Odswiki med 9. jun 2016, 09:41

2016-06-09T09:41:02Z

SOC med 10. feb 2012, 13:02

2012-02-10T13:02:03Z

SOC med 10. feb 2012, 13:01

2012-02-10T13:01:44Z

SOC: Oprettede siden med 'Der gik mange år før arbejderne i Grevinge sogn kunne samle sig om, og tilslutte sig, det socialdemokratiske parti. Allerede 1884 havde dette parti fået valgt 2 repræs...'

2012-02-10T12:58:51Z

Oprettede siden med 'Der gik mange år før arbejderne i Grevinge sogn kunne samle sig om, og tilslutte sig, det socialdemokratiske parti. Allerede 1884 havde dette parti fået valgt 2 repræs...'

Ny side

Der gik mange år før arbejderne i [[Grevinge sogn]] kunne samle sig om, og tilslutte sig, det socialdemokratiske parti.

Allerede 1884 havde dette parti fået valgt 2 repræsentanter til Folketinget, men arbejdet for partiets fremme var overvejende lagt i købstæderne.

Derfor hengik der næsten 20 år inden [[Grevinge sogn]]s arbejdere dannede sin egen socialdemokratiske forening.

Stiftelsesdagen blev den 3. maj 1903.

Sjælen i arbejdet var Andreas Petersen Lumholdt.

Med Lumholdt som formand bestod den øvrige bestyrelse af:

Cykelhandler Mads Peder Pedersen, [[Gundestrup]].

Fisker Jens Peder Jensen, [[Plejerup]].

Husmand Peder pedersen, [[Herrestrup]].

Arbejder Ludvig Mogensen, [[Gundestrup]].

Foreningen fik nu en større spændvidde, end den gamle arbejderforening havde.

Da der dengang var valg til Rigsdagen i enkeltmandskreds, stemte socialdemokraterne på det parti, derstod deres interesser nærmest, og efter 1905 blev det Det Radikale Venstre, der fik deres stemmer. Som gengæld skulle de Radikale stemme på Socialdemokraterne i byer, hvor disse var i flertal. Men da de Radikale ikke i den grad følte sig bundet af partiledelsen, måtte socialdemokraterne ofte bøje sig for et radikalt mindretal, indtil den nye valgordning trådte i kraft 1915.

Til sognerådsvalget i 1909 gik radikale og socialdemokrater sammen om enfælles liste, og på det grundlag fik socialdemokraterne den første repræsentant valgt, og det var tømrer Hans Pedersen, Grevinge.

Siden den tid har de selv opstillet til sognerådet.

Fra 1933 til 1937 havde de to mandater, og siden 1950 ligeledes 2, den øvrige tid kun 1 valgt.

Foreningen har med få års mellemrum skiftet formand.

Senere blev Poul Jensen Formand.

Efter tilskyndelse fra Socialdemokratiet oprettedes i 1915 en afdeling af Landsarbejderforbundet. Den virkede til 1923, hvorefter den overgik til Dansk Arbejdsmandsforbund. En senere formand her var Hjalmer Hansen fra [[Atterup]].

''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 10. feb 2012, 13:58 (CET)

[[Kategori: Socialdemokratiet]]

←Ældre version		Versionen fra 10. feb 2012, 13:02
Linje 1:		Linje 1:
−	Der gik mange år før arbejderne i [[Grevinge sogn]] kunne samle sig om, og tilslutte sig, det socialdemokratiske parti.[[Fil:Andreas Petersen Lundholdt. JPG\|200px\|thumb\|right\|Andreas Petersen Lundholdt.]]	+	Der gik mange år før arbejderne i [[Grevinge sogn]] kunne samle sig om, og tilslutte sig, det socialdemokratiske parti.[[Fil:Andreas Petersen Lundholdt.JPG\|200px\|thumb\|right\|Andreas Petersen Lundholdt.]]

	Allerede 1884 havde dette parti fået valgt 2 repræsentanter til Folketinget, men arbejdet for partiets fremme var overvejende lagt i købstæderne.		Allerede 1884 havde dette parti fået valgt 2 repræsentanter til Folketinget, men arbejdet for partiets fremme var overvejende lagt i købstæderne.

←Ældre version		Versionen fra 10. feb 2012, 13:01
Linje 1:		Linje 1:
−	Der gik mange år før arbejderne i [[Grevinge sogn]] kunne samle sig om, og tilslutte sig, det socialdemokratiske parti.	+	Der gik mange år før arbejderne i [[Grevinge sogn]] kunne samle sig om, og tilslutte sig, det socialdemokratiske parti.[[Fil:Andreas Petersen Lundholdt. JPG\|200px\|thumb\|right\|Andreas Petersen Lundholdt.]]

	Allerede 1884 havde dette parti fået valgt 2 repræsentanter til Folketinget, men arbejdet for partiets fremme var overvejende lagt i købstæderne.		Allerede 1884 havde dette parti fået valgt 2 repræsentanter til Folketinget, men arbejdet for partiets fremme var overvejende lagt i købstæderne.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Der gik mange år før arbejderne i [[Grevinge sogn]] kunne samle sig om, og tilslutte sig, det socialdemokratiske parti.[[Fil:Andreas Petersen Lundholdt.JPG|200px|thumb|right|Andreas Petersen Lundholdt.]]
+Der gik mange år før arbejderne i [[Grevinge sogn]] kunne samle sig om, og tilslutte sig, det socialdemokratiske parti.[[Fil:Andreas Petersen Lundholdt.JPG|200px|thumb|right|Andreas Petersen Lundholt.]]
 Allerede 1884 havde dette parti fået valgt 2 repræsentanter til Folketinget, men arbejdet for partiets fremme var overvejende lagt i købstæderne.
@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Stiftelsesdagen blev den 3. maj 1903.
-Sjælen i arbejdet var Andreas Petersen Lumholdt.
+Sjælen i arbejdet var [[Andreas Petersen Lundholt]].
-Med Lumholdt som formand bestod den øvrige bestyrelse af:
+Med Lundholt som formand bestod den øvrige bestyrelse af:
 Cykelhandler Mads Peder Pedersen, [[Gundestrup]].
@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 Fisker Jens Peder Jensen, [[Plejerup]].
-Husmand Peder pedersen, [[Herrestrup]].
+Husmand Peder Pedersen, [[Herrestrup]].
 Arbejder Ludvig Mogensen, [[Gundestrup]].
@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 Foreningen fik nu en større spændvidde, end den gamle arbejderforening havde.
-Da der dengang var valg til Rigsdagen i enkeltmandskreds, stemte socialdemokraterne på det parti, derstod deres interesser nærmest, og efter 1905 blev det Det Radikale Venstre, der fik deres stemmer. Som gengæld skulle de Radikale stemme på Socialdemokraterne i byer, hvor disse var i flertal. Men da de Radikale ikke i den grad følte sig bundet af partiledelsen, måtte socialdemokraterne ofte bøje sig for et radikalt mindretal, indtil den nye valgordning trådte i kraft 1915.
+Da der dengang var valg til Rigsdagen i enkeltmandskreds, stemte socialdemokraterne på det parti, der stod deres interesser nærmest, og efter 1905 blev det Det Radikale Venstre, der fik deres stemmer. Som gengæld skulle de Radikale stemme på Socialdemokraterne i byer, hvor disse var i flertal. Men da de Radikale ikke i den grad følte sig bundet af partiledelsen, måtte socialdemokraterne ofte bøje sig for et radikalt mindretal, indtil den nye valgordning trådte i kraft 1915.
-Til sognerådsvalget i 1909 gik radikale og socialdemokrater sammen om enfælles liste, og på det grundlag fik socialdemokraterne den første repræsentant valgt, og det var tømrer Hans Pedersen, Grevinge.
+Til sognerådsvalget i 1909 gik radikale og socialdemokrater sammen om en fælles liste, og på det grundlag fik socialdemokraterne den første repræsentant valgt, og det var tømrer Hans Pedersen, Grevinge.
 Siden den tid har de selv opstillet til sognerådet.

@@ Linje 33: / Linje 33: @@
 Senere blev Poul Jensen Formand.
-Efter tilskyndelse fra Socialdemokratiet oprettedes i 1915 en afdeling af Landsarbejderforbundet. Den virkede til 1923, hvorefter den overgik til Dansk Arbejdsmandsforbund. En senere formand her var Hjalmer Hansen fra [[Atterup]].
+Efter tilskyndelse fra Socialdemokratiet oprettedes i 1915 en afdeling af Landarbejderforbundet. Den virkede til 1923, hvorefter den overgik til Dansk Arbejdsmandsforbund. En senere formand her var Hjalmer Hansen fra [[Atterup]].
 ''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 10. feb 2012, 13:58 (CET)
 [[Kategori: Socialdemokratiet]]