Grønnehavegård - Versionshistorie

SOC med 12. mar 2016, 12:19

2016-03-12T12:19:38Z

SOC med 21. feb 2016, 23:31

2016-02-21T23:31:51Z

SOC med 21. feb 2016, 23:30

2016-02-21T23:30:41Z

SOC med 21. feb 2016, 23:29

2016-02-21T23:29:24Z

SOC med 21. feb 2016, 23:09

2016-02-21T23:09:17Z

SOC med 16. maj 2015, 11:53

2015-05-16T11:53:06Z

SOC med 12. jan 2015, 23:52

2015-01-12T23:52:52Z

SOC med 24. sep 2014, 11:29

2014-09-24T11:29:00Z

SOC med 24. sep 2014, 11:27

2014-09-24T11:27:47Z

SOC med 13. dec 2013, 12:14

2013-12-13T12:14:03Z

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Den blev bygget af landinspektør J. H. Bang, og kendes med de karakteristiske gavle i barokstil.
-J.H. Bang solgte gården til købmand N. W. Thomsen, der var en stor matador i byen. Han ejede blandt andet den største købmandsforretning, som lå hvor senere "Fabriksudsalget" fik lokaler. Men han mistede alle pengene på kaffespekulation og måtte udstykke og sælge Grønnehavegård.
+J.H. Bang solgte gården til købmand [[N. W. Thomsen]], der var en stor matador i byen. Han ejede blandt andet den største købmandsforretning, som lå [[Algade 5]], hvor senere "Fabriksudsalget" fik lokaler. Men han mistede alle pengene på kaffespekulation og måtte udstykke og sælge Grønnehavegård.
-N. W. Thomsen ejede også en halv snes skibe, hvoraf nogle var så store, at de ikke kunne gå ind i Isefjorden, men udelukkende sejlede på "varmen".
+[[N. W. Thomsen]] ejede også en halv snes skibe, hvoraf nogle var så store, at de ikke kunne gå ind i Isefjorden, men udelukkende sejlede på "varmen".
 Således sejleren "Hiram", der forliste med mand og mus ved Skotland.
@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 havde den daværende ejer, Chr. Faber Birch, en tvist med koncessionsforvalteren, der ville stille en port op i [[Grønnehavestræde]], så Grønnehavegård blev skilt fra skoven, men han kunne fremlægge et skøde fra 1636, der viste hans gård lå på byjorden, og Grønnehave skov oven i købet hørte med her til. Men porten blev opstillet alligevel. Se: [[Byporte i Nykøbing Sjælland]].
-Den ejendom skolelærer Hartby senere erhvervede, var oprindelig ko- og svinestald, men omkring århundredskiftet 1800/1900 blev den bygget om til beboelse af selve arkitekt Nyrop, Københavns Rådhus skaber.
+Den ejendom skolelærer Hartby senere erhvervede, var oprindelig ko- og svinestald, men omkring århundredskiftet 1800/1900 blev den bygget om til beboelse af selveste arkitekt Nyrop, Københavns Rådhus skaber.
 Grønnehavegård blev benyttet som præstebolig fra 1870 til 1907.

@@ Linje 27: / Linje 27: @@
 Hovedbygningen var lejet ud som to lejligheder.
-blev ejendommen delt, således at grundene ved [[Holsts Have]] blev solgt til frøknerne Nørregaard.
+blev ejendommen delt, således at grundene ved [[Holst's Have]] blev solgt til frøknerne Nørregaard.
 den 1. februar har fru Asta Richter solgt den bagerste bygning, som familien hidtil har beboet, til farvehandler J. F. Christoffersen.

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 Da han købte Grønnehavegård oprettede han et større slagteri, hvorfra de slagtede dyr gik med Københavns-damperen til hovedstaden.
-havde den daværende ejer, Chr. Faber Birch, en tvist med koncessionsforvalteren, der ville stille en port op i [[Grønnehavestræde]], så Grønnehavegård blev skilt fra skoven, men han kunne fremlægge et skøde fra 1636, der viste hans gård lå på byjorden, og Grønnehave skov oven i købet hørte med her til. Men porten blev opstillet alligevel.
+havde den daværende ejer, Chr. Faber Birch, en tvist med koncessionsforvalteren, der ville stille en port op i [[Grønnehavestræde]], så Grønnehavegård blev skilt fra skoven, men han kunne fremlægge et skøde fra 1636, der viste hans gård lå på byjorden, og Grønnehave skov oven i købet hørte med her til. Men porten blev opstillet alligevel. Se: [[Byporte i Nykøbing Sjælland]].
 Den ejendom skolelærer Hartby senere erhvervede, var oprindelig ko- og svinestald, men omkring århundredskiftet 1800/1900 blev den bygget om til beboelse af selve arkitekt Nyrop, Københavns Rådhus skaber.

←Ældre version		Versionen fra 21. feb 2016, 23:29
Linje 12:		Linje 12:

	Da han købte Grønnehavegård oprettede han et større slagteri, hvorfra de slagtede dyr gik med Københavns-damperen til hovedstaden.		Da han købte Grønnehavegård oprettede han et større slagteri, hvorfra de slagtede dyr gik med Københavns-damperen til hovedstaden.
		+
		+	1780 havde den daværende ejer, Chr. Faber Birch, en tvist med koncessionsforvalteren, der ville stille en port op i [[Grønnehavestræde]], så Grønnehavegård blev skilt fra skoven, men han kunne fremlægge et skøde fra 1636, der viste hans gård lå på byjorden, og Grønnehave skov oven i købet hørte med her til. Men porten blev opstillet alligevel.

	Den ejendom skolelærer Hartby senere erhvervede, var oprindelig ko- og svinestald, men omkring århundredskiftet 1800/1900 blev den bygget om til beboelse af selve arkitekt Nyrop, Københavns Rådhus skaber.		Den ejendom skolelærer Hartby senere erhvervede, var oprindelig ko- og svinestald, men omkring århundredskiftet 1800/1900 blev den bygget om til beboelse af selve arkitekt Nyrop, Københavns Rådhus skaber.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Grønnehavegård 1.jpg|500px|thumb|right|I vognen Pastor Th. Budde-Lund og Frue. - På vogntrinet William Budde-Lund (yngste søn). - I forgrunden Carl Budde Lund (næstyngste søn), og Hilda og Mathilde Budde-Lund ( døtre).]]Grønnehave gård, [[Grønnehavestræde]], [[Nykøbing Sjælland]].
-Grønnehavegård er bygget 1837, hilket man kan se på gavlen af huset.
+Grønnehavegård er bygget 1837, hvilket man kan se på gavlen af huset.
 Den blev bygget af landinspektør J. H. Bang, og kendes med de karakteristiske gavle i barokstil.
-J.H. Bang solgte gården til købmand N. W. Thomsen, der var en stor matador i byen, men han mistede alle pengene på kaffespekulation og måtte udstykke og sælge Grønnehavegård.
+J.H. Bang solgte gården til købmand N. W. Thomsen, der var en stor matador i byen. Han ejede blandt andet den største købmandsforretning, som lå hvor senere "Fabriksudsalget" fik lokaler. Men han mistede alle pengene på kaffespekulation og måtte udstykke og sælge Grønnehavegård.
 Grønnehavegård blev benyttet som præstebolig fra 1870 til 1907.
@@ Linje 17: / Linje 25: @@
 Hovedbygningen var lejet ud som to lejligheder.
-den 1. februar har fru Asta Richter solgt den del, som familien hidtil har beboet, til farvehandler J. F. Christoffersen.
+blev ejendommen delt, således at grundene ved [[Holsts Have]] blev solgt til frøknerne Nørregaard.
 Fru Asta Richter flytter over i den store bygning med gavlen mod [[Grønnehavestræde]] med de to lejligheder.
@@ Linje 28: / Linje 38: @@
 Både [[Sietam]] og hans hustru døde i løbet af kort tid, og ejendommen blev solgt til Villy H. Fich og Birte Ditlevsen
++
@@ Linje 55: / Linje 63: @@
-''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 10. januar 1962 og 20. februar 1967. - Claus Marcussen, Nyk. Sj. 2014.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 5. dec 2013, 21:23 (CET)
+''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 10. januar 1962 og 20. februar 1967. - Claus Marcussen, Nyk. Sj. 2014. - Odsherreds Kysten 8. januar 1976.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 5. dec 2013, 21:23 (CET)
 [[Fil:Grønnehavegård.JPG|500px|thumb|left|Grønnehavegård 2013. - Foto: SOC.]]
 [[Kategori: Ejendomshistorie]]

@@ Linje 51: / Linje 51: @@
 I stalden blev der også lavet 2 lejligheder, og her boede først politiassistent Nielsen, og senere sagfører [[Johannes Richter]].
-Sekretær i Odsherredsforeningen i København:
+Sekretær i [[Odsherredsforeningen i København]]:
 ''O. Sommer-Nielsen''.

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 Holsts Have er i øvrigt opkaldt efter ham.
-I 1915 købte sagfører Johs. Richter Grønnehavegård, og boede selv med sin familie i den tidligere hestestald.
+I 1915 købte sagfører [[Johannes Richter]] Grønnehavegård, og boede selv med sin familie i den tidligere hestestald.
 Hovedbygningen var lejet ud som to lejligheder.