Asnæs Teglværk - Versionshistorie

SOC med 24. feb 2017, 12:11

2017-02-24T12:11:57Z

SOC med 24. feb 2017, 12:09

2017-02-24T12:09:22Z

SOC med 16. jan 2017, 14:52

2017-01-16T14:52:19Z

SOC med 30. aug 2014, 13:37

2014-08-30T13:37:34Z

SOC med 30. aug 2014, 13:36

2014-08-30T13:36:52Z

SOC med 30. aug 2014, 13:33

2014-08-30T13:33:52Z

SOC med 26. mar 2013, 11:50

2013-03-26T11:50:09Z

SOC med 5. jan 2012, 12:35

2012-01-05T12:35:17Z

SOC med 5. jan 2012, 12:34

2012-01-05T12:34:45Z

SOC med 4. jan 2012, 18:42

2012-01-04T18:42:31Z

←Ældre version		Versionen fra 24. feb 2017, 12:11
Linje 23:		Linje 23:

	1916 overtog [[Carl Marius Andersen]] selv, og drev den videre i et familieaktieselskab, til den ophørte i 1975.		1916 overtog [[Carl Marius Andersen]] selv, og drev den videre i et familieaktieselskab, til den ophørte i 1975.
		+
		+	1953 var produktionen oppe på 6 millioner rør og sten om året, og beskæftigede gennemsnitligt 22 mand.

	1974 var den daglige leder murermester Bernhard Andersen, [[Fårevejle]].		1974 var den daglige leder murermester Bernhard Andersen, [[Fårevejle]].

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 kom tegleværksbestyrer [[Carl Marius Andersen]] til. Han kaldte sig "den gamle teglbrænder".
-overtog daværende bestyrer, K. M. Andersen, teglværket, og drev det videre for egen regning.
+overtog daværende bestyrer, [[Carl Marius Andersen]], teglværket, og drev det videre for egen regning.
 '''Teglværkets historie:'''
-Påvejen mod Høve, nu Esterhøjvej, var der i et område konstateret rent ler, som var egnet til fremstilling af teglsten. Det fik nogle driftige gårdmænd til at danne et aktieselskab og bygge Asnæs Teglværk.
+På vejen mod [[Høve]], nu Esterhøjvej, var der i et område konstateret rent ler, som var egnet til fremstilling af teglsten. Det fik nogle driftige gårdmænd til at danne et aktieselskab og bygge Asnæs Teglværk.
-Det startede med en højovn, som var almindelig den gang, men det varede ike længe før denne blev erstattet med en moderne ringovn med betydelig større kapacitet. Der blev fra starten lavet røde og gule musten, og senere blev produktionen udvidet med drænrør m.m.[[Fil:Carl Marius Andersen.jpg|200px|thumb|left|Teglværksbestyrer Carl Marius Andersen ca. 1940.<br>Foto: Søren Bay, Asnæs.]]
+Det startede med en højovn, som var almindelig den gang, men det varede ikke længe før denne blev erstattet med en moderne ringovn med betydelig større kapacitet. Der blev fra starten lavet røde og gule mursten, og senere blev produktionen udvidet med drænrør m.m.[[Fil:Carl Marius Andersen.jpg|200px|thumb|left|Teglværksbestyrer Carl Marius Andersen ca. 1940.<br>Foto: Søren Bay, Asnæs.]]
-Fra starten var forholdene ret primitive. Leret blev gravet op med håndkraft og læsset på en tipvogn, som med et wiwrspil blev trukket op til æltemaskinen, og derfra fortsatte leret videre i produktionen. Det var hårdt at være teglværksarbejder, det var tungy materiale at transportere på trillebør. Alligevel ver der et fast mandskab, som holdt ud i mage år.
+Fra starten var forholdene ret primitive. Leret blev gravet op med håndkraft og læsset på en tipvogn, som med et vierspil blev trukket op til æltemaskinen, og derfra fortsatte leret videre i produktionen. Det var hårdt at være teglværksarbejder, det var tungt materiale at transportere på trillebør. Alligevel var der et fast mandskab, som holdt ud i mage år.
 I begyndelsen af 30-erne var der ikke mere egnet ler i Asnæs, og der måtte hentes ler fra en ny grav ved Veddinge.
@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 blev der bygget et nyt teglværk  ved den nye lergrav, men navnet Asnæs Teglværk blev bevaret.
-havde teglværksbestyrer [[Carl Marius Andersen]] selv overtaget virksomheden, og drev den videre i et familieaktieselskab, til den ophørte i 1975.
+blev [[Carl Marius Andersen]] ansat på teglværket.
 var den daglige leder murermester Bernhard Andersen, [[Fårevejle]].

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 Påvejen mod Høve, nu Esterhøjvej, var der i et område konstateret rent ler, som var egnet til fremstilling af teglsten. Det fik nogle driftige gårdmænd til at danne et aktieselskab og bygge Asnæs Teglværk.
-Det startede med en højovn, som var almindelig den gang, men det varede ike længe før denne blev erstattet med en moderne ringovn med betydelig større kapacitet. Der blev fra starten lavet røde og gule musten, og senere blev produktionen udvidet med drænrør m.m.
+Det startede med en højovn, som var almindelig den gang, men det varede ike længe før denne blev erstattet med en moderne ringovn med betydelig større kapacitet. Der blev fra starten lavet røde og gule musten, og senere blev produktionen udvidet med drænrør m.m.[[Fil:Carl Marius Andersen.jpg|200px|thumb|left|Teglværksbestyrer Carl Marius Andersen ca. 1940.<br>Foto: Søren Bay, Asnæs.]]
 Fra starten var forholdene ret primitive. Leret blev gravet op med håndkraft og læsset på en tipvogn, som med et wiwrspil blev trukket op til æltemaskinen, og derfra fortsatte leret videre i produktionen. Det var hårdt at være teglværksarbejder, det var tungy materiale at transportere på trillebør. Alligevel ver der et fast mandskab, som holdt ud i mage år.

←Ældre version		Versionen fra 30. aug 2014, 13:37
Linje 25:		Linje 25:


−	''Kilde: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918. - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996. - Holbæk Amts Venstreblad 15. januar ~~og 14. februar~~ 1974.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 4. jan 2012, 19:41 (CET)	+	''Kilde: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918. - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996. - Holbæk Amts Venstreblad 14 februar 1964 og 15. januar 1974.''--[[Bruger:SOC\|SOC]] 4. jan 2012, 19:41 (CET)

	[[Kategori: Teglværker]]		[[Kategori: Teglværker]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 I de første år fremstilledes 1 million sten om året, men efter en udvidelse i 1920 steg fabrikationen til det dobbelte.
-Formand for selskabet 1912 var tegleværksbestyrer [[Carl Marius Andersen]].
+kom tegleværksbestyrer [[Carl Marius Andersen]] til. Han kaldte sig "den gamle teglbrænder".
 overtog daværende bestyrer, K. M. Andersen, teglværket, og drev det videre for egen regning.
@@ Linje 25: / Linje 25: @@
-''Kilde: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918. - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996. - Holbæk Amts Venstreblad 15. januar 1974.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 4. jan 2012, 19:41 (CET)
+''Kilde: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918. - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996. - Holbæk Amts Venstreblad 15. januar og 14. februar 1974.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 4. jan 2012, 19:41 (CET)
 [[Kategori: Teglværker]]

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 havde teglværksbestyrer [[Carl Marius Andersen]] selv overtaget virksomheden, og drev den videre i et familieaktieselskab, til den ophørte i 1975.
 ''Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 18. okt 2011, 14:59 (CEST)
 ''Kildehenvisning: Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 6. nov 2011, 13:36 (CET)
-''Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 4. jan 2012, 19:41 (CET)
+''Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996. - Holbæk Amts Venstreblad 15. januar 1974.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 4. jan 2012, 19:41 (CET)
 [[Kategori: Teglværker]]

←Ældre version		Versionen fra 5. jan 2012, 12:35
Linje 1:		Linje 1:
−	Asnæs Teglværk er anlagt 1898 som aktieselskab på gårdejer Nordgaards mark.[[Fil:Asnæs Teglværk.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|Asnæs Teglværk ca. 1930 set fra nord. - I baggrunden Asnæs Kirke. - Yderst t. h. ses Asnæs Mølle (motormølle). - Vejen t. h. er den nuværende Esterhøjvej. Det gamle Asnæs teglværk blev bygget på Nordgårdens jorder matr. nr. 7a, Asnæs by i 1898. - I 1934 blev det flyttet ud til Veddinge lige ved Fårevejle-Høvevejen. - Værket lå umiddelbart t.v. for den nuværende Asnæs Svømmehal, Teglværkskrogen 4-6. Nuværende Matr. nr. 2z, Asnæs by, Asnæs. - Fotograf: Søren Bay.]]	+	Asnæs Teglværk er anlagt 1898 som aktieselskab på gårdejer Nordgaards mark.[[Fil:Asnæs Teglværk.jpg\|400px\|thumb\|right\|Asnæs Teglværk ca. 1930 set fra nord. - I baggrunden Asnæs Kirke. - Yderst t. h. ses Asnæs Mølle (motormølle). - Vejen t. h. er den nuværende Esterhøjvej. Det gamle Asnæs teglværk blev bygget på Nordgårdens jorder matr. nr. 7a, Asnæs by i 1898. - I 1934 blev det flyttet ud til Veddinge lige ved Fårevejle-Høvevejen. - Værket lå umiddelbart t.v. for den nuværende Asnæs Svømmehal, Teglværkskrogen 4-6. Nuværende Matr. nr. 2z, Asnæs by, Asnæs. - Fotograf: Søren Bay.]]

	I de første år fremstilledes 1 million sten om året, men efter en udvidelse i 1920 steg fabrikationen til det dobbelte.		I de første år fremstilledes 1 million sten om året, men efter en udvidelse i 1920 steg fabrikationen til det dobbelte.

←Ældre version		Versionen fra 5. jan 2012, 12:34
Linje 1:		Linje 1:
−	Asnæs Teglværk er anlagt 1898 som aktieselskab på gårdejer Nordgaards mark.	+	Asnæs Teglværk er anlagt 1898 som aktieselskab på gårdejer Nordgaards mark.[[Fil:Asnæs Teglværk.jpg\|300px\|thumb\|right\|Asnæs Teglværk ca. 1930 set fra nord. - I baggrunden Asnæs Kirke. - Yderst t. h. ses Asnæs Mølle (motormølle). - Vejen t. h. er den nuværende Esterhøjvej. Det gamle Asnæs teglværk blev bygget på Nordgårdens jorder matr. nr. 7a, Asnæs by i 1898. - I 1934 blev det flyttet ud til Veddinge lige ved Fårevejle-Høvevejen. - Værket lå umiddelbart t.v. for den nuværende Asnæs Svømmehal, Teglværkskrogen 4-6. Nuværende Matr. nr. 2z, Asnæs by, Asnæs. - Fotograf: Søren Bay.]]

	I de første år fremstilledes 1 million sten om året, men efter en udvidelse i 1920 steg fabrikationen til det dobbelte.		I de første år fremstilledes 1 million sten om året, men efter en udvidelse i 1920 steg fabrikationen til det dobbelte.

←Ældre version		Versionen fra 4. jan 2012, 18:42
Linje 20:		Linje 20:
	1834 blev der bygget et nyt teglværk ved den nye lergrav, men navnet Asnæs Teglværk blev bevaret.		1834 blev der bygget et nyt teglværk ved den nye lergrav, men navnet Asnæs Teglværk blev bevaret.

−	1916 havde teglværksbestyrer C. Andersen selv overtaget virksomheden, og drev den videre i et familieaktieselskab, til den ophørte i 1975.	+	1916 havde teglværksbestyrer [[Carl Marius Andersen]] selv overtaget virksomheden, og drev den videre i et familieaktieselskab, til den ophørte i 1975.