Asnæs Andelsmejeri - Versionshistorie

SOC med 12. nov 2019, 20:48

2019-11-12T20:48:26Z

SOC med 12. jul 2019, 13:59

2019-07-12T13:59:51Z

SOC med 25. nov 2017, 21:24

2017-11-25T21:24:11Z

SOC med 7. dec 2016, 17:58

2016-12-07T17:58:50Z

SOC med 7. dec 2016, 17:58

2016-12-07T17:58:03Z

SOC med 7. dec 2016, 17:54

2016-12-07T17:54:58Z

SOC med 30. aug 2016, 12:41

2016-08-30T12:41:22Z

SOC med 30. aug 2016, 12:40

2016-08-30T12:40:40Z

SOC med 30. aug 2016, 12:39

2016-08-30T12:39:52Z

SOC med 30. aug 2016, 12:38

2016-08-30T12:38:58Z

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 i en halv snes år frem var bestyreren [[Peter Gyldenvang]], [[Asnæs]].
-den 12. maj har mejeribestyrer Krabbe ved sin fratræden modtaget mange gaver for lang og tro tjeneste. 2 lænestole, 2 sølvpotageskeer, samt 12 sølvspiseskeer.
+til 1919 den 12. maj har mejeribestyrer [[Chresten Krabbe]] ved sin fratræden modtaget mange gaver for lang og tro tjeneste. 2 lænestole, 2 sølvpotageskeer, samt 12 sølvspiseskeer.
 Blev i 1931 erstattet af et nybygget mejeri på Storegade 35 da det blev lagt sammen med Toftegård-mejeriet (i 2010 centervejen 4a matr. 6b).

@@ Linje 49: / Linje 49: @@
 Da mejeriet brændte i 1944 blev det også ændret til el-drift.
 benyttede man lejligheden til at hylde 1. mejerist, der har været knyttet til mejerierne i Asnæs i over 32 år. Da han havde 25-års jubilæum under besættelsen, blev dette passeret i stilhed. Han var kasserer i [[Asnæs Sygekasse]] i 28 år, og regnskabsfører for [[Asnæs Brugsforening]] i 10 år.
@@ Linje 91: / Linje 93: @@
-''Kilde: Dansk Mejeristat, udg. af Selskabet "Vort Samfund", 1931. - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996. - Holbæk Amts Venstreblad 27. april 1951 og 15. november, 4. og 10. december 1956. - 25. mats og 29. juli 1967 og "det stod i" 10. maj 1969 og 27. maj 1969 og 11. juni og 17. november 1971.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 12. jan 2012, 14:04 (CET)
+''Kilde: Dansk Mejeristat, udg. af Selskabet "Vort Samfund", 1931. - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996. - Holbæk Amts Venstreblad 27. april 1951 og 15. november, 4. og 10. december 1956. - 25. mats og 29. juli 1967 og "det stod i" 10. maj 1969 og 27. maj 1969 og 11. juni og 17. november 1971. - Odsherred Tidende 27. marts 1946.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 12. jan 2012, 14:04 (CET)
 [[Kategori:Mejerier]]

@@ Linje 48: / Linje 48: @@
 blev gårdejer Peter Jensen, Søgård, valgt til ny formand.
-Da mejeriet brændte i 1944 blev det også ændret til el-drift.+
+Da mejeriet brændte i 1944 blev det også ændret til el-drift.
 på generalforsamlingen 14. november mindedes formanden, gårdejer Peter Jensen, Søgård, til indledning mejeriets første formand, Niels Søgård, der var død sommeren 1956. Han havde betydet meget for mejerierne i [[Asnæs]]. Der var i sin tid to mejerier, men de var begge gamle, og da de i 1931 stod overfor begge at skulle ofre betydelige beløb på modernisering, enedes man om at slå dem sammen til et nyt stort mejeri. Det var Niels Søgård, der var sjælen i det arbejde. Han var formand for et af de gamle mejerier, og blev formand for det forberedende udvalg. Da det nye mejeri var rejst, blev han dettes formand igennem 13 år. (Peter Jensen, der selv har været formand i 12 år oplyste, at det nye mejeri har 25 års jubilæum den 8. december).
@@ Linje 89: / Linje 91: @@
-''Kilde: Dansk Mejeristat, udg. af Selskabet "Vort Samfund", 1931. - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996. - Holbæk Amts Venstreblad 15. november, 4. og 10. december 1956. - 25. mats og 29. juli 1967 og "det stod i" 10. maj 1969 og 27. maj 1969 og 11. juni og 17. november 1971.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 12. jan 2012, 14:04 (CET)
+''Kilde: Dansk Mejeristat, udg. af Selskabet "Vort Samfund", 1931. - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996. - Holbæk Amts Venstreblad 27. april 1951 og 15. november, 4. og 10. december 1956. - 25. mats og 29. juli 1967 og "det stod i" 10. maj 1969 og 27. maj 1969 og 11. juni og 17. november 1971.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 12. jan 2012, 14:04 (CET)
 [[Kategori:Mejerier]]

@@ Linje 70: / Linje 70: @@
 På samme møde blev det besluttet at kommunehuset i [[Bjergesø]], det fik kommunens brandkorps tilladelse til at fjerne med en brandøvelse, hvilket skete lørdag den 11. december.
-+[[Fil:Asnæs Andelsmejeri 1.jpg|350px|thumb|right|Mælkevognen fra Asnæs Andelsmejeri ca. 1950.]]
++[[Fil:Asnæs Andelsmejeri 1.jpg|350px|thumb|right|Mælkevognen fra Asnæs Andelsmejeri ca. 1950, overfor Storegade 25.]]
 den 29. juli havde [[Odsherreds Mejerikreds]] solgt det nye mejeri til bagermester Keld Høholdt, Jyllinge, til overtagelse 15. september. Keld Høholdt er søn af mælkehandler Karl Larsen, [[Sjællands Odde]]. Keld Høholdt har gennem de sidste 7 år oparbejdet en betydelig bagerivirksomhed i Jyllinge, og hans plan er at indrette fabriksbageri for produktion af lagkagebunde m.m.

@@ Linje 70: / Linje 70: @@
 På samme møde blev det besluttet at kommunehuset i [[Bjergesø]], det fik kommunens brandkorps tilladelse til at fjerne med en brandøvelse, hvilket skete lørdag den 11. december.
++[[Fil:Asnæs Andelsmejeri 1.jpg|350px|thumb|right|Mælkevognen fra Asnæs Andelsmejeri ca. 1950.]]
 den 29. juli havde [[Odsherreds Mejerikreds]] solgt det nye mejeri til bagermester Keld Høholdt, Jyllinge, til overtagelse 15. september. Keld Høholdt er søn af mælkehandler Karl Larsen, [[Sjællands Odde]]. Keld Høholdt har gennem de sidste 7 år oparbejdet en betydelig bagerivirksomhed i Jyllinge, og hans plan er at indrette fabriksbageri for produktion af lagkagebunde m.m.

@@ Linje 38: / Linje 38: @@
 Det nye mejeri lå lidt tilbagetrukket fra Storegade.
-Her lå en gammel gård, der siden 1874 var ejet af gårdejer Lars Henrik Hansen.
+Her lå en gammel gård, der siden 1874 var ejet af gårdejer Lars Henrik Hansen.[[Fil:Asnæs Andelsmejeri 1944.jpg|350px|thumb|right|Asnæs Andelsmejeri efter branden i 1944.<br>Beliggende matr. nr. 6b, Storegade 35 (i 2010 Centervejen 4A).<br>Fotograf: Ukendt.]]
-Her tærskede de med damp, og det var utroligt spændende. Damplokomobilet der skulle trække tærskeværket med en meget lang drivrem, var fyret med kul, og når der var damptryk nok, trak manden, der passede lokomobilet, i fløjten, og så startede tærskearbejdet. Til middag var det tradition, at hele mandskabet fik varm middagsmad på gården, og der blev altid kræset lidt for dem, og der blev bl.a. serveret flæskesteg, og det var ikke hver dag man fik det dengang.
+Der tærskede de med damp, og det var utroligt spændende. Damplokomobilet der skulle trække tærskeværket med en meget lang drivrem, var fyret med kul, og når der var damptryk nok, trak manden, der passede lokomobilet, i fløjten, og så startede tærskearbejdet. Til middag var det tradition, at hele mandskabet fik varm middagsmad på gården, og der blev altid kræset lidt for dem, og der blev bl.a. serveret flæskesteg, og det var ikke hver dag man fik det dengang.
 blev det færdigt med helt nyt maskineri. Det var dog påfaldende, at man dengang valgte dampmaskine til driften, hvor elektrisk drift var blevet almindeligt.
@@ Linje 48: / Linje 48: @@
 blev gårdejer Peter Jensen, Søgård, valgt til ny formand.
-Da mejeriet brændte i 1944 blev det også ændret til el-drift.[[Fil:Asnæs Andelsmejeri 1944.jpg|350px|thumb|right|Asnæs Andelsmejeri efter branden i 1944.<br>Beliggende matr. nr. 6b, Storegade 35 (i 2010 Centervejen 4A).<br>Fotograf: Ukendt.]]
+Da mejeriet brændte i 1944 blev det også ændret til el-drift.+
 på generalforsamlingen 14. november mindedes formanden, gårdejer Peter Jensen, Søgård, til indledning mejeriets første formand, Niels Søgård, der var død sommeren 1956. Han havde betydet meget for mejerierne i [[Asnæs]]. Der var i sin tid to mejerier, men de var begge gamle, og da de i 1931 stod overfor begge at skulle ofre betydelige beløb på modernisering, enedes man om at slå dem sammen til et nyt stort mejeri. Det var Niels Søgård, der var sjælen i det arbejde. Han var formand for et af de gamle mejerier, og blev formand for det forberedende udvalg. Da det nye mejeri var rejst, blev han dettes formand igennem 13 år. (Peter Jensen, der selv har været formand i 12 år oplyste, at det nye mejeri har 25 års jubilæum den 8. december).

←Ældre version		Versionen fra 30. aug 2016, 12:41
Linje 63:		Linje 63:

	1967 den 1. april har mejeribestyrer [[Anders Knud Hansen]] selv opsagt sin stilling.		1967 den 1. april har mejeribestyrer [[Anders Knud Hansen]] selv opsagt sin stilling.
−
−	+

	Mejeriet, der blev bygget i [[Åstofte]] i 1886, og før det blev bygget, her behandlede bønderne selv mælken i en "mælkekælder" på gårdene,<br>hvor det var kvindernes arbejde at kærne smør, og de blev kaldet "mejersker".<br>Da så mejeriet kom, var det naturligt, at det var kvinderne, der fortsatte med dette arbejde, men med tiden blev de udlærte mejerister,<br>der var beskæftiget på mejerierne.		Mejeriet, der blev bygget i [[Åstofte]] i 1886, og før det blev bygget, her behandlede bønderne selv mælken i en "mælkekælder" på gårdene,<br>hvor det var kvindernes arbejde at kærne smør, og de blev kaldet "mejersker".<br>Da så mejeriet kom, var det naturligt, at det var kvinderne, der fortsatte med dette arbejde, men med tiden blev de udlærte mejerister,<br>der var beskæftiget på mejerierne.

@@ Linje 66: / Linje 66: @@
++
-  Mejeriet, der blev bygget i [[Åstofte]] i 1886, og før det blev bygget, her behandlede bønderne selv mælken i en "mælkekælder" på gårdene,<br>hvor det var kvindernes arbejde at kærne smør, og de blev kaldet "mejersker".<br>Da så mejeriet kom, var det naturligt, at det var kvinderne, der fortsatte med dette arbejde,<br>men med tiden blev de udlærte mejerister,<br>der var beskæftiget på mejerierne.
+  Mejeriet, der blev bygget i [[Åstofte]] i 1886, og før det blev bygget, her behandlede bønderne selv mælken i en "mælkekælder" på gårdene,<br>hvor det var kvindernes arbejde at kærne smør, og de blev kaldet "mejersker".<br>Da så mejeriet kom, var det naturligt, at det var kvinderne, der fortsatte med dette arbejde, men med tiden blev de udlærte mejerister,<br>der var beskæftiget på mejerierne.
 den 26. november blev det besluttet at rive de gamle mejeribygninger fra 1886 ned.