Arkitektur i Odsherred - Versionshistorie

NannaB med 1. feb 2021, 06:58

2021-02-01T06:58:31Z

2021-02-01T06:56:56Z

‎Enkelte bygninger og bydele

2021-02-01T06:56:17Z

2021-01-28T12:46:30Z

2021-01-28T12:45:46Z

2021-01-28T12:44:01Z

2021-01-28T12:26:33Z

2021-01-28T12:22:47Z

2021-01-28T12:17:05Z

2021-01-28T12:15:58Z

←Ældre version		Versionen fra 1. feb 2021, 06:58
Linje 20:		Linje 20:
	''Ivar Bentsen'' – se [[Bedre byggeskik]] <br>		''Ivar Bentsen'' – se [[Bedre byggeskik]] <br>
	''Marius Pedersen'' – se [[Bedre byggeskik]] <br>		''Marius Pedersen'' – se [[Bedre byggeskik]] <br>
		+
		+

@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 ''Ivar Bentsen'' – se [[Bedre byggeskik]] <br>
 ''Marius Pedersen'' – se [[Bedre byggeskik]] <br>
@@ Linje 50: / Linje 51: @@
 Under Himlen bygger på inspiration fra Christiania i København og Økolandsbyen Torup ved Hundested.<br>
 Kurt Sørensen kalder det ”en glad arkitektonisk naivisme”. (Arkitektur i Odsherred s 158)<br>
 == Gennemgående karakteristiske bygningstyper ==

←Ældre version		Versionen fra 1. feb 2021, 06:56
Linje 20:		Linje 20:
	''Ivar Bentsen'' – se [[Bedre byggeskik]] <br>		''Ivar Bentsen'' – se [[Bedre byggeskik]] <br>
	''Marius Pedersen'' – se [[Bedre byggeskik]] <br>		''Marius Pedersen'' – se [[Bedre byggeskik]] <br>
		+

←Ældre version		Versionen fra 28. jan 2021, 12:46
Linje 100:		Linje 100:


−	Kilder: Kurt Sørensen: Arkitektur i Odsherred; Ole-Chr. M. Plum: Odsherreds Jernbane 1899-1999, udgivet 1999) --[[Bruger:NannaB\|~~NanaB~~]] 28. januar 2021 13:45 (CET)	+	Kilder: Kurt Sørensen: Arkitektur i Odsherred; Ole-Chr. M. Plum: Odsherreds Jernbane 1899-1999, udgivet 1999) --[[Bruger:NannaB\|NannaB]] 28. januar 2021 13:45 (CET)

←Ældre version		Versionen fra 28. jan 2021, 12:45
Linje 100:		Linje 100:


−	Kilder: Kurt Sørensen: Arkitektur i Odsherred; Ole-Chr. M. Plum: Odsherreds Jernbane 1899-1999, udgivet 1999)	+	Kilder: Kurt Sørensen: Arkitektur i Odsherred; Ole-Chr. M. Plum: Odsherreds Jernbane 1899-1999, udgivet 1999) --[[Bruger:NannaB\|NanaB]] 28. januar 2021 13:45 (CET)

←Ældre version		Versionen fra 28. jan 2021, 12:44
Linje 96:		Linje 96:

	I takt med at mange danske havne blev tømt for deres oprindelige formål som arbejdsområder, hvor skibe blev lastet og losset, blev havnearealerne udnyttet til bebyggelse for velhavere, der krævede vandudsigt fra boligen. Nye typer huse opstod, i Nykøbing med referencer til forskellige stilarter: rød- og hvidmalede træhuse à la Bindesbølls fiskepakhuse i Skagen, modernistiske rækkehuse langs kunstigt anlagte kanaler og husbåde, som man kender det fra storbyer.<br>		I takt med at mange danske havne blev tømt for deres oprindelige formål som arbejdsområder, hvor skibe blev lastet og losset, blev havnearealerne udnyttet til bebyggelse for velhavere, der krævede vandudsigt fra boligen. Nye typer huse opstod, i Nykøbing med referencer til forskellige stilarter: rød- og hvidmalede træhuse à la Bindesbølls fiskepakhuse i Skagen, modernistiske rækkehuse langs kunstigt anlagte kanaler og husbåde, som man kender det fra storbyer.<br>
		+	[[Fil:BILD3290.1..JPG\|300px\|thumb\|center\|Hus og husbåde, Nykøbing Havn.Privatfoto]]
		+


	Kilder: Kurt Sørensen: Arkitektur i Odsherred; Ole-Chr. M. Plum: Odsherreds Jernbane 1899-1999, udgivet 1999)		Kilder: Kurt Sørensen: Arkitektur i Odsherred; Ole-Chr. M. Plum: Odsherreds Jernbane 1899-1999, udgivet 1999)

@@ Linje 60: / Linje 60: @@
 Alle stationsbygninger på [[Odsherreds Jernbane]] og Høng-Tølløse Jernbane blev tegnet af statsbanernes overarkitekt [[Heinrich Emil Charles Wenck]] (1851-1936).<br>
-[[Fil:BILD3292.JPG|200px|thumb|left|Nyled Ledvogterhus.Privatfoto]]  [[Fil:Filnavn.png|200px|thumb|left|Alternativ tekst]]
+[[Fil:BILD3292.JPG|200px|thumb|left|Nyled Ledvogterhus.Privatfoto]]  [[Fil:BILD3285.JPG|200px|thumb|right|Pakhus v. Højby Station. Privatfoto]]
 Man ønskede fra Holbæk Amtsråds side, at stationsbygningerne skulle præsentere sig med værdighed blandt stationsbyernes øvrige bygninger. Man ønskede to bygningstyper, én for de egentlige stationer, [[Hørve]], [[Asnæs]] og [[Vig]], og én for holdepladser, Mårsø, Gislinge, [[Fårevejle]], [[Grevinge]], [[Asmindrup]] og [[Højby]].<br>
 En helt anden stationstype blev udformet til Svinninge og Nykøbing, hvor der også skulle være plads til postkontorer.<br>

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 I 1916 tegnede han beboelsesejendommen på hjørnet af [[Havnegade]] og [[Holsts Have]] i Nykøbing, og i de næste tyve år kom hans bygninger til at præge herredet, bl.a. en række villaer på [[Vesterbro]] (Nykøbing), på [[Grundtvigsvej]], herunder [[Grundtvigsskolen]] og en række byggeforeningshuse, på [[Algade]], bl.a. bygningen der rummer Danske Bank. Senere kom en række sommerhuse og større landhuse til. <br>
 Kurt Sørensen skriver i ”Arkitektur i Odsherred”, s. 89: ”Allerede med sine tidligste byggerier blev Einar Andersen den, der sammensmeltede traditionel dansk provinsklassicisme med de nye strømninger i engelsk villabyggeri og udformede en nutidig bygningsstil, som senere skulle blive karakteristisk for bevægelsen Bedre Byggeskik.”<br>
 ''Arne Jacobsen'' (1902-71)<br>

@@ Linje 42: / Linje 42: @@
 [[J.C. Hempel]] (1894-1986) købte i 1947 herregården [[Anneberg]]. Nogle år senere byggede han en privatbolig i engelsk herregårdsstil.<br>
 [[Kulturhuset]]/ [[Hempel Glasmuseum]] blev opført i 1964 og var muligvis tænkt som en kirkelig bygning for alle trosretninger. Det store glasparti mod øst åbner sig mod fjordlandskabet, og bag den bygning giver en slank kampanile med kors og klokkespil yderligere præg af en katedral.<br>
-[[Fil:Filnavn.png|200px|thumb|left|Alternativ tekst]]
+[[Fil:BILD3289.JPG|300px|thumb|right|Glasmuseet. Privatfoto]]
 Hempel ønskede at bruge en del af bygningskomplekset til sin private glassamling, og det store rum bruges også til koncerter og foredrag.<br>
 I kælderetagen og på terrassen mod øst er der restaurant.<br>