Vesterbro 5 - 7

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Vesterbro 5 - 7, Nykøbing Sjælland.

Gadelængen er opført i 1860 for Dorthea Schønberg (de tre østre fag), og drejemester L. Gotschalks enke.

Længen blev opført med to boliger, og med værksted i de vestre fag.

Udhuset er opført samtidig med forhuset, og har fungeret som fælles udhus og retirade frem til 1876, hvor udhuset ved vestgavlen opføres.

I 1892 opsættes kvisten mod haven, og formodentlig samtidig omsættes facaderne til de nuværende.
Vesterbro 5-7 g.JPG

Det er en grundmuret gadelænge, ni fag lang og i en etage over kælder i de to vestre fag, og med opskalket heltag.

Opført, og stadig indrettet, med to beboelser, fordelt med en beboelse i de tre østre fag, og en anden i de seks vestre fag, begge med værelser under tag.

I vestskel en to fag lang, grundmuret udhusbygning i en etage, og med teglhængt, opskalket heltag. Pudset og hvidmalet, og isat gode vinduer og døre. Opført med et enkelt kammer, bræddeskur og retirade.

I gårdens østskel en smal, grundmuret udhusbtygning på fire fag, og med teglhængt heltag. Murene står skuret og gulkalket, aftrappet med gesims i langsiderne.

Gadehuset er opført i flensborgsten over en dels kampestensklædt, dels muret og pudset, sortamalet sokkel. Gadesiden står pudset og hvidmalet.

Gårdsiden står skuret og gulkalket over høj sokkel.

Fagdelingen i såvel gade- som gårdside er omsat.

Taget er omlagt fra tegl til bølgeeternit. I rygningen to skorstenspiber over vestre bolig. Skorsten til østre bolig er nedtaget. I tagets gårdside er opsat en zinkklædt frontkvist med buet tag.


Bemærkninger:

Skræddermester Johan Guldbrandsen havde forretning her i nr. 5 indtil 1920.

Sønnen, skræddermester Johan Georg Guldbrandsen, overtog forretningen i nr. 5 fra 1. januar 1920.


Kildehenvisning: Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn sidst i 1980erne.--SOC 30. jun 2012, 15:29 (CEST)