Vejlehøjgård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Vejlehøjgård, matr. matr. 4a, Sølvagervej 1, Underød, Egebjerg sogn, Odsherred, 42½ tdr. land.
Sidse og Christian Jensen.

Heraf ager 40½, mose ½, veje, have og gårdsplads 1½.

Der holdes 14 køer, 11 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 4 heste, 2 plage og 1 får. Sidste år solgtes ca. 80 fedsvin.

Niels Karl Christiansen, som overtog gården i 1892, er født på gården 12. august 1859, og blev gift med Anna Svensson, som er født i Sverrig.

Vejlehøjgaard er en ren slægtsejendom. Før Niels Karl Christiansen havde hans far, Chr. Jensen, og bedstefar, Jens Nielsen, og hans oldefar den.

Hovedbygningen er opført i 1908 af grundmur med teglstenstag. Et par af længerne er med bindingsværk og stråtag. Mod nord ligger en svinestald af granit. Der er indlagt elektrisk lys og kraft.

+

Sidse Jensdatter og Christian Jensen ejede Vejlehøjgård 1846 til 1894.

Christian Jensen født 1817 og død 1897.

Sidse Jensdatter født 1818 og død 1891.

De er forældre til Anne Marie Christiansdatter, Rævebjerg, Abildøre.


Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16.--SOC 22. aug 2011, 10:36 (CEST)


Poul Christiansen fortæller:

Poul Christiansen er 6. generation i lige linje på slægtsgården Vejlehøjgård, og slægten har boet her siden 1760, og han fortæller her til Asta om slægtsgården:

Poul Christiansen er født i 1896, altså 94 år gammel, men manden jeg sidder over for er ingen olding, tvært imod - levende og interessant fortæller han om stort og småt, og med en ro og afklarethed, som kun ejes af den, der har levet et langt og virksomt liv.

Stamtræet, for sådan et er der, kunne vi fordybe os i, men det vil nok mest blive navne. Men Poul Christiansen fortæller, at hans tipoldefar egenhændigt byggede over 1 km stengærde om sin jord.

Der var også en af forfædrene der var skattenægter.

Ud af en stor søskendeflok blev det Poul Christiansens far, Niels Karl Christiansen, der fik gården i1890. Han blev gift med en svensk pige, Anna hed hun. Hun tjente på en stor gård i Sverige, og da datteren derfra blev gift og bosatte sig i København, sendte moderen Anna med de unge mennesker.

Senere kom Anna til Frenderupgård, og her har hun så truffet sin mand.

Medens hun tjente på Frenderupgård, skete der det tragiske at fruen blev slået ihjel ved et kørsels-uheld med heste og vogn. - Tre små børn blev da moderløse, men Anna blev som en mor for dem.

Selvom Anna blev gift og kom til Underød, blev disse tre børn ved at holde sig til Anna, og komme i hjemmet hos dem.


Se: Anna Christiansen.
Anna Christiansen 1954.
Billedet er taget på Anna Christiansens 100 års fødselsdag.
Hun blev 101 år.


Poul Christiansen havde kun en broder, og det blev Poul Christiansen der i 1924 overtog slægtsgården, og i 1927 blev han gift med Mary fra Toftebjerggård ved Føllenslev.

Det blev så dem, der udøvede deres livsværk på slægtsgården. Årene - ja hvor blev de af? - Poul Christiansen fortæller, ser tilbage, husker krisen i 30-erne som strenge år. De havde bygget nyt svinehus i 1929 - og en slagtegris kostede 38.00 kr. - 1 ko kostede 150.00 kr.

På mit spørgsmål om det hårdeste år, mener Poul Christiansen at 1917 er det værste, han husker. - Høsten fyldte intet i laden det år, det var svært at skaffe foder til dyrene om vinteren. De slog lyng af til at drøje på foderet til køerne, og staldkostene åd køerne fra dem, hvis ikke de passede på.

Men ellers var årene i Egebjerg gode, man korn sammen, man havde fællesskabet, selvom det kunne ske, at man blev delt i to lejre, som nu dengang man skulle bygge Egebjerg Forsamlingshus. - Dem fra syd som havde Forsamlingshus i Hølkerup, og dem fra nord, som gerne ville bygge et nyt i Egebjerg. - Huset blev bygget, men stridighederne varede et par år.

Der var også noget med skolen. Der hændte det triste i Egebjerg Skole, at flere store børn fik tuberkulose, og en 12 årig pige døde. Man havde læreren, Mathorne, mistænkt for at være smittebærer, og ville have ham undersøgt. Det ville han ikke. Så oprettede en kreds af forældre en slags Friskole i Forsamlingshuset, og ansatte en lærer, Øster hed han, som de selv skulle betale. Der blev rejst en sag, og Mathorne måtte rejse.

Da var Egebjerg Skole ved at være landskendt, husker Poul Christiansen.

Vi sludrer så hyggeligt om gamle dage, da man havde mejeri og mælkemanden der kom hver dag, og en dag om ugen havde ost og smør med, - om slagtere og generalforsamlinger, om det nære samfund med Brugsforeninger, smed o.s.v. - alt det, som ikke er mere.

Tidens hjul drejer rundt, ja - men når man bliver ældre, drejer de alt for hurtigt.

Før jeg går, viser Poul Christiansen mig et billede af en meget stor hvidtjørn. Den stod i gærdet og var fredet. Den blev optegnet og målt og fredet. Den blev offer for en stærk storm. Kæmpestor og prægtig er den her på billedet.

Der knytter sig et sagn eller anden overtro til den, - noget med en guldkæde der når helt ned til "Kong Øres grav” ved Sandskredet.

Poul Christiansen har haft den store sorg at miste sit eneste barn, sønnen Jørgen, brat og pludselig i påsken 1981, kun 48 år gammel, men der er 2 sønnesønner, Poul og Niels, så slægten kan fortsætte på "Vejlehøjgård"


Kilde: Asta fortæller til Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 – 1990.--SOC 20. jan 2013, 23:01 (CET)