Tingstedet i Eskildstrup

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Tingstedet i Eskildstrup i Odsherred.

Eskildstrup menes opstået i det 11. eller 12. århundrede og har sandsynligvis fået navn efter sin grundlægger Eskil, den bondesøn, der stod i spidsen for det slidsomme arbejde at rydde og opdyrke jorden, og man må formode, at Eskil har været stedets første oldermand.

Så fandt man en smuk sten og satte den i byens midte, og uden om den satte man 5 andre sten, en for hver gård, så havde hver bonde sin egen siddeplads.

Her blev så fremtidens fællesanliggender drøftet, det blev her afgjort, hvornår de forskellige markarbejder skulle påbegyndes, og her blev domme afsagt, og bøder idømt for overtrædelser af byens love og vedtægter.

Oldermanden bestemte hvornår man skulle samles, og til dette formål anskaffede man sig et tudehorn, det var jo lige ved hånden, thi dyrene havde dengang en lille krop, men store horn. Og med dette horn kaldte oldermanden, gennem hundreder af år, sammen til bystævne, stående på den store sten, og derfor hedder den "Tudestenen".

Så kom udskiftningen i 1789, og med den ophørte en del af fællesdriften. Derved faldt noget af bystævnets betydning bort, men man vedblev dog at samles.

Den eneste gård der blev flyttet ud er Hvidlykkegård. I Ellekildegårds have ligger en stor hjørnesten, som stammer fra den udflyttede gård.

Senere gik oldermandshvervet på omgang mellem bønderne, og gjaldt for et år ad gangen. Man ved ikke helt, hvornår det ophørte, men den sidste oldermand var Peter Madsen fra den udflyttede gård.

Men i byhornet, som stammer fra en stud, der blev slagtet på Hvidlykkegård, er årstallet 1789 indridset i hornet, samt mange, næsten ulæselige forbogstaver på tidligere oldermænd. Hornet eksisterer i bedste stil endnu, og bliver stadig brugt – for ”DE ESKILSTRUP-SØNNER” blev nemlig, i 1944, enige om at genoptage traditionen med at samles på tinge, vælge oldermand og feste. Og det gør man den dag i dag.

Den første lørdag i juli samles bylauget til fest hos oldermanden. Ved festen læser oldermanden, hvad han har skrevet i bylaugets bog, om hvad der er foregået i det lille samfund i årets løb, og så vælger man næste års oldermand eller kvinde.

Der er også en oldermandsstav, en egetræsstav som blev skænket af Odsherreds Turistforening, da bylauget genopstod i 1944, og som billedskærer Karen Egede har skåret. Oldermandens forbogstaver bliver skåret i staven, og hvis det er en enke, der har været oldermand, bliver det markeret med en stjerne.

I løbet af aftenen går bylauget til tingstedet. Oldermanden står op på Tudestenen, den er stor, ca, 1 m. høj. Han blæser først i øst og vest og så i syd og nord. og så synger vi "Der er et yndigt land", og "Jeg er en simpel bondemand", og i de senere år er Grundtvigs "Velkommen i den grønne lund" kommet med. Vi sidder så lidt på stenen og nyder aftenen. Hver gård har en sten fra egen mark med gårdens navn indhugget i stenen.

Se også: Tudestenen.


Kilde: Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad nr. 1 - 1989.--SOC 19. jan 2013, 15:05 (CET)