Sonnerupgård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Sonnerupgård 1910-20
Oddenvej 68, matr. 2a og 3a, Sonnerup, Højby sogn, 65 tdr. land.

Heraf sger 55, eng 7, mose 2, have og gårdsplads 1.

Der holdes 18 køer, 12 stk. ungkvæg og kalve og 1-3 tyre af rød dansk race, 5 heste, 2 plage og 4 får. Sidste år solgtes ca. 80 fedsvin.

Niels Henrik Olsen, som overtog gården i 1900, er født på gården 6. oktober 1868, og blev gift 1902 med Rynhild Kvien, der er født i Norge.
Bryllupsbillede af Niels og Ranghild (Rynhild) ca. 1904.
Fotograf: Sophie Mentze.

Ranghild Olsen er født i Norge som sæterjente fra Guldbrandsdalen, men da hun - ligesom sin bror - som ung pige kom til Vallekilde Folkehøjskole, lærte hun der Niels Henrik Olsen at kende.

Niels Henrik Henrik Olsen overtog gården, som en ren ejendom, efter sin mor.

Hans far, Mads Olsen, giftede sig til den med sin første hustru.

Hovedbygningen, og den nordre længe, samt den mod syd liggende Svinestald er af grundmur, alle med stråtag.

Mod øst ligger en grundmuret lade med trimpel og paptag, og denne, samt svinestalden, har Niels Henrik Olsen opført. Der er indlagt elektrisk lys og kraft.

1938 døde Niels Henrik Olsen, og Ranghild Olsen flyttede til Nykøbing Sjælland, Vesterbro 30.

I ægteskabet er en datter, der er gift med Hans Jensen, Højby, og en datter er gift med parcelist Robert Jacobsen, Nakke.



Ny bestyrer:

Driften af gården blev overtaget af bestyrer, Kristian Oskar quist, 1. maj 1945.

Han er født i Stenvad på Djursland 4. oktober 1911.

Han er gift med Agnes Quist født i Sandby 16. februar 1918.

Bygningerne er opført 1879 med undtagelse af laden, der er bygget 1906, og svinehuset, der er opført 1904.

Arealet er på 66 tdr. land.

Den nuværende besætning er på 4 heste af blandet oprindelse, 14 malkekøer og 18 ungkreaturer af R.d.M. samt 23 svin.

Kristian Quist var på Borris Landbrugsskole 1933-34.



Sonnerupgård brænder 24. juli 1975. - Fotograf: Ukendt.


Ny ejer:

1950 blev gården overtaget af Anna og Orla Stendahl.

Orla Stendahl er født 1. april 1919, og havde sin opvækst i Stårup.

Under krigen 1940-45 var han forvalter på Klintsøgård.

1945 blev han gift med Anna, og forpagtede Maskingården i Sonnerup.

1950 købte han Sonnerupgård.

Med flere forpagtninger kom han op på at drive 500 tdr. land.

1975 den 24.juli mistede gårdejer Orla Stendahl det halve af høsten, taget udbrændte på 3 længer, mens hele besætningen blev reddet.

Derefter fik han en stor og fin besætning af sortbroget kvæg på ialt 220 stk., hvoraf 80 var malkekøer.

Han var formand for Lumsås Andelsmejeri, og derefter Odsherreds Mejerikreds.

Han var med til at opbygge Ø.K.S., hvor han blev lokalformand for den nordlige kreds, og medlem af forretningsudvalget.

Han var formand for den lokale Venstreforening.

Han var i bestyrelsen for Lumsås Brugsforening.

I ægteskabet er to døtre, af hvilke den ældste bor i Vejen i Jylland, og den yngste er sygeplejerske på Rigshospitalet i København.


Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16. - Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947. - Holbæk Amts Venstreblad 11. februar 1955 og 25. juli 1975 og 28. marts 1979.--SOC 29. nov 2011, 14:57 (CET)