Roligheden

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Roligheden, Prejlerup, Grevinge sogn, Odsherred, matr. nr. 6, areal 22,6 ha.

Gården lå tidligere hvor nu matr. nr. 5, Birkebogård, er bygget. Udflytningen er antagelig foregået ca. 1815.

Marken hører til "Mosevangen" og "Blanesbjergbakken", og "Stimosen" skal ligge nær ved gården. Vest for vejen er "Lykkeagrene" og "Eskebjerg ås" mod sydvest.

Det er også på et areal fra denne matr. nr. 6, at Uroksen blev fundet 1983.

1. Søren Knudsen var mand på denne gård til 1692.

2. Niels Madsen til 1718.

3. Konrad Mikkelsen Retz til sin død 1752. Enken blev gift med

4. Jens Jensen fra Kelstrup. Sønnen

5. Lars Jensen, født 1769, død 1826.

6. Niels Madsen fra Sneglerup, død 1844. Sønnen

7. Kresten Nielsen, født 1823, var formand for sognerådet fra 1877-1880. Sønnen

8. Niels Krestensen. Sønnen

9. Mads Kristian Krestensen, født 1887, død 1960, overtog gården 1913. Hustruen, Martine, er fra Odstrup.

10. Derefter var ejeren Ester Jensen.

11. Ca. 1956 var ejeren Poul Damgaard gift med Anne.

12. 1971 Anker Struve gift med Annette.

13. 1976 Søren Møller Olsen og Lone Enggaard.

1982 er et stort areal - måske det hele - fra matr. nr. 7, Eskebjerggård, tilkøbt, og arealet fra begge gårde er tilplantet med frugttræer.


Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 8. feb 2012, 09:39 (CET) - Kildehenvisning: Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen.--SOC 18. mar 2012, 20:37 (CET)