Pindalskroens hemmeligheder

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Pindalskroens hemmeligheder - Pindalskroen.
Pindalskroen ca. 1920.

Pindalskroen blev åbnet den 17. maj 1868, på Grænsen mellem Asnæs sognog Vig sogn i Odsherred, men alt tyder på, at der må have været en forgænger.

Stedet, hvor kroen ligger, er en udløber af Pindalsmosen.


Derfor skrives således:

Der er i dag den 1. oktober 1933 i den store mose ved den nu nedlagte Pindals Kro gjort et uhyggeligt fund, som i forbindelse med et andet ligfund for et års tid siden, synes at bekræfte den gamle overlevering om, at Pindals Kro i tidligere tider har været en morderhule, hvor kromanden lokkede rige gæster som hosekræmmere og hestehandlere ind for at myrde og udplyndre dem, hvorefter ligere blev sænket i mosen.

For et års tid siden fandt fisker Anders Mortensen, Høve Pindal, som var ejer af et areal af den nu udtørrede mose, under et gravearbejde, skelettet af en mand. Ved undersøgelsen af det fandtes ting, som tydede på at det var liget af en tysk velhavende bissekræmmer som forsvandt for 140 år siden, efter sidst at have været set ved Pindals Kro. Senere har samme mand på samme sted fundet skelettet af endnu en mand, og undersøgelsen af det viste,at'det havde ligget i mosen i ca. 150 år.

Politiet var af den opfattelse, at der var tale om mennesker som var faret vild i mosen, men sognefoged Niels Christian Nielsen i Åstofte, under hvis distrikt Pindalsmosen hører, var af en ganske anden opfattelse, som gik ud på at de to personer der er tale om, er blevet myrdede på kroen og derefter smidt ud i mosen med en sten om halsen.

Denne teori udløser gisninger om hvorledes disse mennesker har fundet deres sidste hvilested her. Den bestyrkes af, at sognefogeden og fiskeren i begge tilfælde ved de fundne skeletter har fundet en stor sten, hvis nærværelse ikke kan forklares på anden måde, end at de har været fastgjort til ligene.

Men hvem var den uhyggelige kromand i Pindal, som menes at have udført disse uhyggelige gerninger? Overleveringen fortæller, at Pindals Kro for ca. 150 år siden i 1780'erne ejedes af en berygtet kromand. Hans slægt, der nu er uddød, hørte til på en gård, som endnu ligger der.

Det fortælles, at to af sønnerne fra denne gård for ca. 140 år siden (ca. 1800) arvede deres far således, at den ene fik gården og den anden kroen. Den søn, som fik kroen, havde ikke det bedste rygte, men hans rolle i overleveringen bliver vel aldrig opklaret.

Men Pindalskroen og dens omgivelser har dog sat sindene i bevægelse ved fundene af skeletterne.

Ret naturligt medfører det, at fundene af disse skeletter leder tankerne hen på den ilde berygtede kromand, men der har også været andre syndere.

Kroen har således oplevet de svenske soldater i 1656, og de var ikke noget rart bey.endtskab; men de danske, som siden var stationerede i Odsherred, var ikke meget bedre, så de efterhånden mange fundne skeletter er sikkert ikke alene kromandens skyld. - Skrevet af E.K.


Kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 3 - 2002.--SOC 27. feb 2013, 16:02 (CET)