Peter Petersen, Bognæs

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Peter Petersen, gårdejer, Bognæs, Vig sogn, Odsherred.

Han er født 1879, som gårdmandssøn fra Sneglerup, i en stor søskendeflok.

Som ung sørgede han for at dygtiggøre sig på forskellig vis, hvor han var på Vallekilde Folkehøjskole, og var siden på Statens Forsøgsstation i Lyngby.

Han overtog gården på 20 tdr. land i Bognæs, da han blev gift 1912 med Maren Dorthea Marie, der er født 22. marts 1884 i Vig.

Han var en overgang medlem af menighedsrådet.

I mange år var han revisor i Vig Andelsmejeri.

Omkring 1953 overdrog de gården til sønnen Harald Petersen, og flyttede til deres datter og svigersøn, parcellist Harald Myrup, Vig.

Derudover er i ægteskabet to døtre, af hvilke den ene er lærerinde på Askov sløjdskole, og den anden er gift med gårdejer Arne Bredstrup, Nisset ved Silkeborg - tidligere Hønsinge.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 22. marts 1949 og 18. marts 1954 og 26. juli 1962. - Odsherred Tidende 19. marts 1948.--SOC 8. feb 2015, 14:50 (CET)