Overtro i Grevinge sogn
Overtro i Grevinge sogn i Odsherred.
Dengang Grevinge skov brændte blev Ovestrup skov bevaret, og derfor kaldtes den "Lykken".
+
Når "Marren" ville ride dem, så skulle de om aftenen humme sig op i sengen, og tillige vende træskonæserne ud fra den.
Over træskoene måtte sættes et sold. "Marren" skulle da tælle alle hullerne i det inden hun kom op i sengen.
+
Aftenen før Skærtorsdag red heksene til Bloksbjerg.
Der var også dem, der sagde, at disse den aften skulle til Hossebjerg i Grevinge skov.
+
der hvor Lygtemanden brændte skulle være gravet et barn ned, som var født i dølgsmål.
+
Hos Anders Hansen i Engelstrup blev der aftenen før Skærtorsdag sat synåle i gæssenes højre vinge, og de kom ind i "Stesset" for at æde havre af et sold.
På bunden af det lå en uldsaks og en lundstikkenagle (til gammeldags vogn).
Denne sidste var for, at der ikke skulle blive "navlegæslinger" i det år.
+
Der blev sagt, at der var lykke ved, at de havde en hestesko over døren i forstuen.
+
I Julen skulle intet går rundt. der blev hverken spindet eller vundet.
Nytårsdag måtte vi ikke sy eller stoppe, for så fik vi buldne fingre, eller også vi altid skulle være "fængslet" ved det arbejde.
+
De gamle kunne ikke lide vi fløjtede om aftenen, for så fløjtede vi Fanden ind.
+
Historikeren Lars Andersens mor tog ham i hånden, da han var barn, når man første gang skulle ud at se Nytårsnyet.
I forklædet havde hun brød og ost. Salmebogen tog hun også med. Det skulle betyde noget hvilken salme det faldt op for.
der blev sagt, at man ikke måtte se ud af vinduet efter Nyet, for så ville man komme til at slå meget i stykker i det år. (Gundestrup).
+
var der gilde et sted så skulle det helst ordnes sådan, at der ikke var 13 til bords, for det var der uheld ved.
+
De måtte ikke feje snavset ud over dørtærskelen, for så fejede de lykken ud af huset.
+
Når en pige fandt en ærtebælg med 9 ærter i, og lagde den op over døren, så ville hendes tilkommende mand komme til at hedde ligesom den mandsperson, som først kom ind ad døren.
+
Når brudeparret var viet, og skulle til at gå ned, så måtte de vende sig mod hinanden, ellers ville de ikke kunne forliges.
+
Når der ved gæstebud blev taget af middagsbordet, så skulle saltglasset være af det sidste, som man tog væk derfra.
+
Når en kirkegangskvinde på vejen til kirke først mødte et mandfolk, skulle det første barn hun derefter fik blive en dreng, og mødte hun først et kvindfolk, så ville det blive en pige.
+
Et barn måtte helst først røre ved en hund, for da fik det "Lejekød" (lægekød).
+
Lindetræerne kunne blive så gamle, at der skabtes Lindorme ved roden af dem.
+
De måtte ikke brænde hyldebrænde i den tid gæssene lå, for så fik de navlegæslinger.
+
Hvis nogen ladede deres vand ved en hyld så fik de en blegn i øjet.
+
De måtte ikke skille sig af med pioner, for så fik de uheld.
+
De gamle sagde, at de skulle stikke hovedet godt i vejret når de såede hør, for at den kunne blive lang.
Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.--SOC 6. apr 2013, 15:42 (CEST)
