Nykøbing Sj. Svømmeklub

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Nykøbing Sj. Svømmeklub.

Indtil 1951 var svømmelærerinden Bessie Gideon, datter af landsretssagfører Henry Andreas Gideon.

1951 den 9. juni begyndte man svømmetræningen på badeanstalten ved havnen.

Som lærerinde har man antaget frk. Helen Dirach, Gentofte. Hun har eksamen fra Paul-Petersens institut og er tillige gymnastik- og danselærerinde. Frk. Dirach giver tillige privatundervisning i svømning.

1970 den 26. oktober er der kommet liv i svømmeklubben igen efter den har ligget stille i længere tid.

Der blev afholdt generalforsamling, og den nye bestyrelse kom til at bestå af: Formand borgmester Frode Holm, kasserer snedkermester Evald Nielsen, næstformand Jørgen Ganshorn Nielsen, samt S. Grønlund og Inga Jørgensen.

der blev vedtaget nye vedtægter, og klubben havde 85 betalende medlemmer.

1972 den 7. november udtalte klubbens formand, forhenværende viceskoleinspektør borgmester Frode Th. Holm, på generalforsamlingen på Hotel Phønix, at svømmeklubben var døden nær inden Nykøbing Svømmebad blev etableret.

Der var 202 medlemmer i klubben, med en fremgang på 70 siden 1971. Ved indvielsen af svømmebadet fik klubben en pokal fra Tåstrup, og den er for 1972 givet til Tine Berg. Den kan ikke vindes til ejendom, men når året er omme får de pågældende en mindre præmie til ejendom.

Kassereren, snedkermester Evald Nielsen, forelagde regnskabet, der ballancerede med 18.069,00 kr., og sluttede med en kassebeholdning på 9.556,00 kr. Før Nykøbing Svømmebad blev etableret var der en svømmeklub under Nykøbing Sj. Roklub, og gennem alle 40 år var

Frode Th. Holm klubbens formand, og næsten lige så mange år i bestyrelsen og formand for Sjællands Svømmeunion, så han fik en stor tak fra generalforsamlingen. Samtidig var der også en stor tak til kassereren Evald Nielsen, der har været i klubben i alle de 40 år. Til ny formand valgtes fru Lissi Jørgensen. Som ungdomsrepræsentant valgtes Tine Berg i stedet for Jørgen Ganshorn.


Formænd:

Formand 1933-34 var lærer Frode Thæstensen Holm til den 7. november 1972.

1972 den 7. november fru Lissi Jørgensen.

Indtil 1977 var formanden Bent Jørgensen.

1977 den 18. oktober blev bestyrer Allan Holm valgt til ny formand.

1981 var formanden kontorassistent Elisabeth Larsen.

Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Holbæk Amts Venstreblad 9. juni 1951 og 27. oktober 1970 og 8. november 1972 og 18. oktober 1977 og 19. oktober 1981.--SOC 10. okt 2011, 19:23 (CEST)