Nielsine Karoline Petersen
Nielsine Karoline Petersen, født Madsen.
Hun er født 10. juli 1853, og voksede op på Nyrupgård i Nyrup i Odsherred, som datter af:
Stine og Mads Petersen, der havde 4 børn. Den ældste søn, Peter, var i folketællingen 1670 styrmand på faderens skib. - Det fremgår i folketællingen, at far og søn er fraværende fra sognet, på rejse hjem fra Amerika. Senere nævnes det, at Peter var kaptajn i Hamburg.
Den yngste søn, Hans Sigfred Lauritz Madsen var født 6. april 1859. Han blev uddannet til reserveløjtnant i flåden. Han gjorde tjeneste som flodskipper i Belgisk Kongo fra1. okt. 1888 til 17. sept. 1891. - Det vides han førte dagbog over sin tid i Kongo, men ikke om bogen stadig findes. Han blev senere fyrmester, først ved Hanstholm Fyr, derefter ved Due Odde Fyr og sidst ved Nordre-Røse Fyr fra 1. juli 1912 til han gik af med pension.
Datteren Mathilde, der døde i 1916, var gift med slagter Brinkmann, Nykøbing Sjælland.
Den ældste datter, Nielsine Karoline, er født den 10. juli 1853. Fødselen skete iflg. kirkebogen ikke i hjemmet i Nyrup, formentlig et eller andet sted til søs under en rejse.
Efter hjemkomsten fik hun navnet Nielsine Karoline Madsen. Hun fik senere ændret navnet til Petersen; hun ville ikke hedde Madsen.
Som lille pige var hun ofte med sin far på de lange rejser over verdenshavene.
Som mange andre børn havde Nielsine lyst til at tegne. Hun viste også et udpræget talent for at tegne og modellere. "Jeg vil være billedhuggerinde!" erklærede hun til familien.
Men det var ikke noget, man sådan uden videre kunne sætte som mål, ikke noget man kunne tænke på at leve af. Faderen fandt det bedre med noget nyttigt som at lære mejerivæsen.
Da Nielsine var 22 år blev hun alvorligt syg, og man regnede med, at hun kun havde få år at leve i. Det skal have bevirket, at faderen omsider gav efter.
Nielsine blev på den måde 24 år, før hun fik lov til at følge sin lyst - og sit kald. Da var allerede kostbare ungdomsår spildt.
Til gengæld tog hun fat med stor energi. Hun blev elev på Kunstakademiet, kom på Kyhns Tegneskole, hun lærte at modellere hos Såby, der fik stor betydning for hendes kunstneriske udvikling og hun lærte reliefkunst hos Stein.
Og takket være stipendier m.v. kunne hun senere gå i lære også hos franske kunstnere.
I 1880 debuterede hun som udstiller på Charlottenborg, hvor hun snart blev en trofast udstiller på Forårsudstillingen lige indtil omkring 1900.
Nielsine Petersens første store arbejde var statuen "Dansende Faun", der tilhører Ribe Museum; senere"Drengen med Krabben", der ejes af Kunstmuseet, "Hamlet", en broncefigur, der står i Marienlyst Slotspark i Helsingør, og meget andet, som indbragte hende præmier og megen anerkendelse.
Hun var også mester for mange relieffer, adskillige med religiøse motiver.
Den største berømmelse nåede Nielsine Petersen dog som "Hofbilledhuggerinde". Hun udførte en række buster af kongelige personer. Til Fredensborg Slotspark udførte hun buster af Kong Christian IX og Dronning Louise, begge i lidt over naturlig størrelse i bronze, på 5 alen høje granitsokler. Og i Slotshaven står også hendes buster af Zar Alexander den Tredie af Rusland (Chr. IX svigersøn) og af Kong Georg af Grækenland (Chr. IX søn). En buste af Frederik VIII, det sidste kunstværk, hun fik udført, skulle have været afsløret sammen med Kong Georgs; det var i første Verdenskrigs tid. Marmorblokken gik undervejs hertil til bunds i Nordsøen sammen med vort første skib, der blev offer for minerne.
Nielsine Petersen havde sit atelier i en smuk villa på Hultmansvej i Hellerup, hvor hun ofte modtog besøg af kongelige personer, der fulgte hendes arbejde, bl.a. Kejserinde Dagmar.
Nielsine Petersen levede der med sine tre kære pudler og sin kunst.
I 1901 var Nielsine Petersen i 14 dage gæst hos Kong Edward og Dronning Alexandra på Buckingham Palace i England.
Den 26. november 1916 døde Nielsine Petersen i sit hjem i Hellerup og blev begravet på Hellerup Kirkegård.
Som udtryk for den anseelse, hun opnåede med sin kunst, og den beundring, hun mødte også i udlandet, modtog Nielsine Petersen mange hædersbeviser.
Bortset fra Kongehuset var hun sin tids rigest dekorerede kvinde her i landet. Hun blev i Frankrig udnævnt til officier d'Academie francais, hun fik Kejsertidens russiske fortjenstmedalje at bære i St. Anna Ordenens bånd, og hun fik engelsk guldmedalje for kunst og videnskab.
Kilde: Det skønne Odsherred 1952 m.v. uddrag af artikel i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 1 - 2001.--SOC 27. feb 2013, 17:41 (CET)
