Marius Pedersen, fiskehandler

Marius Pedersen, fiskehandler, Egebjerg sogn, Odsherred.

Han er født 1897.

Mariuses far havde været købmand i Høng, som han gik fra, og købte en gård ved Tissø, hvor Marius voksede op.

Som skikken var, skulle Marius også være landmand som sin far, men det havde han ikke lyst til. Han tjente på flere gårde, og efter at have været på landbrugsskole, hjalp han far ham til at købe en gård i Snoldeslev-Hastrup.

Han blev der gift med Sofie, og der fik de fire børn, Emma, Anne Lise, Villy og Gunnar. Men det gik skidt med gården, så den blev solgt.

De flyttede til Egebjerg sogn, hvor de havde fået arbejde som fodermester hos Elna og Christian Pedersen, Maglegård i Bråde. De kom til at bo i det lille hus ved gården, Næbbevej 15. Der fik de datteren Ruth.

Landbruget interesserede dem ikke, så året efter flyttede de ud på Næbbekroen. Kroen lå dengang uden cykel, bil, elektricitet og vand, langt væk. Vandet hentede de i kilden, der lå ved Kildehuset 1 km fra huset. Her fik de deres sjette barn sønnen Carlo i 1930.

Marius gav sig til at fiske, og anskaffede en kutter sammen med naboen, Helmer Johansson, der boede i "Trines Hus i Bråde".

Han arbejdede også i skoven, hvor han fik en tjans med at sejle brænde til Orø og Tuse Næs. Brændet blev lastet i store pramme, som han trak efter kutteren. men fiskeriet gik ikke så godt, så han måtte af med kutteren.

Arbejdet han kunne få i skoven var dårligt betalt, og det han kunne fiske uden båd, gav heller ikke meget.

1932 flyttede de ind i Karl Ludvigs ejendom Sandskredsvej 23, men det blev det økonomisk ikke bedre af, og det var vanskeligt at får arbejde i 1930-erne.

I april 1934 fik de en søn, Svend, der var den syvende i rækken. Men så blev familien udsat for en frygtelig tragedie. Huset de boede i var over 100 år gammelt med lerklinede vægge og stråtag. Helligtrekongers aften, den 6. januar 1935, var Carlo, der knabt var 5 år, kravlet op på loftet for at finde noget legetøj, hans søster havde gemt for ham. Det var mørkt så han havde tændstikker med, som han tændte for at finde rundt, men uheldigvis sprang nogle gnister fra tændstikkerne hen i stråtaget. Han nåede da at komme ned og ud, men det gamle hus brændte helt ned, og ingen kom til skade.

De nåede ikke at redde noget videre, de havde kun det tøj de havde på. Der stod familien med 7 børn en mørk og kold vinteraften med frost, uden tøj, og uden hus. Naboerne trådte hurtigt til og hjalp dem, og det blev ikke mindre af, at de havde været gode naboer. De blev samme nat fordelt rundt omkring hos naboerne, Carlo og en dreng mere kom til at bo hos skovfogeden.

Der blev samlet tøj, og mange andre ting, sammen til dem, og inden længe fandt de et hus i Underød, hvor de kunne bo.

Marius begyndte at handle med fisk, det var nemmere end at fange dem.

Året efter, 1936, flyttede de til Hølkerup, hvor de lejede et hus af smeden, Brådevej 29. Stuen i den nordlige ende af stuehuset blev indrettet til fiskeforretning, med bassiner med levende fisk. I udhuset havde de høns og garage, og der satte Marius et røgeri op. Mens de boede her fik de det ottende barn sønnen Poul.

Marius kørte rundt på cykel og solgte fisk. I 1939 hjalp fisker Jerns Jensen og smeden Anders Hansen ham med at købe en gammel bil, der blev indrettet til at køre fisk.

Under krigen 1940/45 kunne han ikke få benzin, så han solgte bilen, og kørte igen rundt på cykel og solgte fisk.

Sammen med rutebilvognmand Ludvig Nielsen hentede han store læs sild på Odden Havn, som de kørte rundt og solgte på gårdene, og steder hvor folk købte store portioner til at salte ned.

Torsk havde ingen værdi, så de kunne afhentes gratis.

Efter krigen fik han igen råd til en bil, der var med åbent lad, men blev senere skiftet ud med en lukket varevogn.

1947 købte de huset af smeden, og havde fortsat en god fiskeforretning.

1954 solgte de huset til gårdejer Hans Andersen, Sunnemosegård, og købte en grund i Bråde, hvor der havde været gravet mergel, og været legeplads, Brådevej 17. Der byggede de et hus, hvor en stue blev indrettet til postkontor (Bråde Postkontor). Marius hentede hver morgen posten på Vig station i sin DKW, og når han kom hjem, kørte postbudene ud med den på cykel.

Han fik nu tid til at dyrke sin fritidsinteresse, han begyndte at male billeder.

Da de blev pensionister solgte de huset, og posthuset blev nedlagt. De flyttede ud i det tidligere skovløberhus, Brådehus på Næbbevej.

Der døde Marius i 1976, 79 år gammel. Sofie blev boende alene nogle år, indtil hun fik en beskyttet ældrebolig i Vig. Hun blev 85 år.

Kilde: Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003. - Torben Jensen, Frostrup, 2012.--SOC 24. nov 2012, 19:57 (CET)