Laur. Jensen, Vig

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Laur. Jensen, handelsmand, hestehandler, "Skovvangen", Ellinge, Odsherred.

Han er født 21. december 1889 i Hønsinge.

Han kom tidligt ud at tjene ved landbruget.

Han blev gift med Marie, der er født 4. september 1881.

Allerede som 19-årig begyndte han at handle.

Han købte et hestekøretøj, med hvilket han kørte for handelsrejsende rundt om i Odsherred, samtidig med han selv handlede med heste og kreaturer.

I deres unge år boede parret forskellige steder, idet Laur. Jensen også handlede med ejendomme.

Når de havde landbrug, var det mest hustruen der passede dette, når hendes mand var ude at handle.

1949 den 23. marts har han solgt sin gård i Stårup med 30 tdr. land, avl og besætning til parcellist Poul Christensen, Asnæs.

1949 den 19. april har han solgt sin ejendom med 27 tdr. land i Stårup til gårdejer Laur. Jørgensen, Gislinge Lammefjord.

1949 den 1. august har han solgt den ham tilhørende ejendom på 27 tdr. land med avl og besætning til Paul Pedersen, Hvalsø.

1949 den 30. august har han mageskiftet sin villa med parcellist Svend Aage Kreuters ejendom i Klint med 13 tdr. land, med avl og besætning.

1951 købte han Carl Bryde Hansens ejendom i Nakke.

1951 den 19. oktober har han købt gårdejer Børge Mortesen, Nakkes ejendom med 8 tdr. land på Ellinge Lyng. Han solgte straks ejendommen videre til fiskehandler Peter Madsen, Ellinge Lyng.

1954 den 1. februar har Laur. Jensen mageskiftet sin ejendom i Rode på 7 tdr. land med parcellist Niels Mortensens ejendom i Lille Egebjerg på 6 tdr. land.

En overgang handlede han også med heste.

Til sidst solgte han sin ejendom, "Skovvangen", Ellinge, til fhv. kolonibestyrer R. Vinterberg, Grønland og København, og han og hustruen flyttede ind i Nygade 31 i Vig.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 23. marts og 19. april og 1. og 30. august og 17. december 1949 og 19. oktober 1951 og 1. februar 1954 og 5. april 1955 og 15. december 1959 og 29. august 1961.--SOC 16. maj 2015, 22:08 (CEST)