Kunstskole på Møllegården

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Kunstskole, Møllegården, Nykøbing Sjælland.

1973 den 8. august oplyser malerinden Tove Boesen Kirk, at hun vil lave kunstskole på Møllegården, og det er tanken, at kurset skal køre i vinterhalvåret, hvor hun vil lære folk at male og tegne. Der bliver også farvelære, hvor man lærer at blande farver for at få de bedste ting frem.

Hun underviser til daglig på Den franske Skole i København i formning og keramik, og skal til efteråret i gang med et hold på aftenskolen i Højby, hvor hun skal undervise i keramik og porcelænsmaling.

Hun har gået på kunstnerskole i Paris nogle år.

Hun har udstillet flere steder i Jylland, og ved kunstnersammenslutningen K. E.s Udstillinger i København.

Til næste sommer er det planen at åbne et kursuscenter i den gamle hestestald på Møllegården.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 1. august og 8. august 1973.--SOC 30. jun 2013, 15:09 (CEST)