Knud Larsen, Nykøbing Sj.

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Knud Larsen, Isenkræmmer, Algade 25, Nykøbing Sjælland.

Han er født 18. oktober 1894 i København, og fik sin isenkræmmeruddannelse i Hovedstaden.

Han blev gift med Frida, der er født 1. oktober 1896 i København. Det var her hun traf sin mand, hvor hun selv er forretningsuddannet.

Efter deres giftemål boede de nogle år i hovedstaden.

Som repræsentant for isenkræmmerfirmaet T. M. Werner kom han ofte til Nykøbing Sjælland

1928 den 4. december overtog han C. Friis-Hansens isenkramforretning efter Axel Rasmussen.

1953 den 1. november har Knud Larsen solgt "Kræmmerhuset" på Østre Lyng til lægesekretær fru Forchhammer, Amtshospitalet, Nykøbing Sjælland.

1955 den 26. marts, efter flere gange i årenes løb, er der igen foretaget en ny udvidelse af butikken. Ved at lægge lageret længere ud, er der blevet plads til en fordobling af glas- og porcelænsafdelingen bagerst i forretningen. Der er også indrettet en særlig afdeling for køkkenudstyr.

Han var i en årrække kasserer i Handelstandsforeningen (Nykøbing Sj. Handelsforening).

1947 til 1953 var han formand for Nykøbing Sj. Idrætsforening.

Han var formand for Dansk Arbejde, Nykøbing Sj. i 12 år.

I ægteskabet er en søn, der er prokurist hos Brdr. Degn.

Knud Larsen døde 1. juli 1956.

1956 den 9. august er forretningen omdannet til et interessentskab under navnet I/S Knud Larsen med fru Frida Larsen og sønnen disponent Søren Larsen, Holbæk, som indehavere.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 12. oktober og 1. december 1953 og 12. oktober 1954 og 26. marts 1955 og 26. september 1956 og 2. juli og 9. august 1956.--SOC 27. jul 2016, 22:34 (CEST)