Klintsø udstykkes.

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Klintsøgård, Klint, Odsherred.

1946 den 19. marts er der tomt i staldende på Klintsø.

Dyrene er spredt for alle vinde, og der er truffet beslutning om gårdens skæbne.

Brdr. Houlberg har bestemt, at jorden udstykkes som tillægsparceller og græsningslodder for omegnens ejendomme.

Udstykningen sker efter en nærmere udarbejdet plan, og parcellernes størrelse afhænger af købernes ønsker.

For at administrere udpumpningen af vandet skal der oprettes et Lodsejerlaug, der vil få den nye pumpestation og kanalerne overdraget vederlagsfrit. Der er ofret betydelige summer på afvandingen i brdr. Houlbergs tid.

Prisen for jorden bliver omkring 1.000,00 kr. pr. tdr. land.

Bygningerne var det tanken at oprette som en mindre gård.

Hovedbygningen skal muligvis afhændes som kurhotel eller sommerpensionat. Den er restaureret for et meget anseeligt beløb fra kælder til kvist, er velindrettet og fuldt møbleret. Hovedbygningen rummer 50 værelser.

Det store moderne hønseri skal sandsynligvis også afhændes uafhængigt af avlsgården og hovedbygningen.

Det har kostet store summer at indrette hønseriet, og det er et af landets største og mest velindrettede.


Se også: Klintsøgård.


Kilde: Odsherred Tidende 19. marts 1946.- --SOC 4. juli 2019, 14:36 (CET)