Kildestræde 40

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Kildestræde 40, matr. nr. 148b, Nykøbing Sjælland.

Bygningen er i sin oprindelige facadebearbejdning sammenlignelig med Algade 17, og formodentlig opført nogenlunde samtidig med denne, som er opført i 1868.

Bygningen kan være opført af mejeriforpagter Niels Jensen, som overtog grunden i 1869.

Det er et fem fag langt grundmuret gadehus i en etage over kælder under de østre fag, og med tre fags frontkvist mod gaden i et opskalket heltag.

Over gårdsidens tre vestre fag en grundmuret ludetilbygning.

Indrettet med en beboelse med værelser under tag.

I gårdens østskel et grundmuret udhus, pudset og rødmalet med bølgeeternit på halvtag.

Murene står overalt rustikpudsede og rødmalede over en fremkraget, pudset og sortmalet, sokkel.

Gadesidens fagdeling og opbygning er ændret på flere områder. Siden har været opdelt af fem fag, alle med fladbuede stik også i frontkvist.

Taget er omlagt fra tegl til bølgeeternit, mod gården trukket ud over luden.

I rygningen en blankmuret skorstenspibe.


Kildehenvisning: Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn sidst i 1980erne.--SOC 29. jun 2012, 16:21 (CEST)