Kildestræde 21

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Kildestræde 21, matr. nr. 133d, Nykøbing Sjælland.
Købmandsforretningen på hjørnet af Nørregade og Kildestræde i 1920-erne.

Optegnelse fra sidst i 1980-erne:

Grunden er udstykket og bebygget engang i 1900-tallet.

Det er en fritliggende bygning, tilbagetrukket på grunden bag forhave.

Grundmuret i en etage over kælder, fem fag langt og med opskalket, halvvalmet tag.

Indrettet med en beboelse med gavlværelser under tag.

Murene er opført i blank mur, røde sten over støbt kælder, og med aftrappede gesimser mod tag.

I rygningen en blankmuret skorstenspibe med betonafdækning.

+

Sammenfattet fra Arkivalier Onlines folketællinger:

På hjørnet af Nørregade og Kildestræde lå en meget gammel gård hvor der var beboelse og købmandsforretning.

Hvorvidt der har været et lille landbrug er uvist.

To af gårdens længer blev brugt til beboelse, og den i midten på hjørnet var etableret som købmandsforretning.

Gården var i 1800-tallet ejet af ungkarlen Peter Berner Olsen, som på et tidspunkt fik en husbestyrerinde Ellen Jensine Jensen (kaldet Signe), og på et tidpunkt havde han også en karl.

+

1901 boede her også en enke, Anna Emilie Sofie Poulsen med 6 børn.

I den lejlighed som købmand Immanuel Wøldike Christensen senere overtog sammen med forretningen, boede i den anden ende af gården Marie Christine Mortensen med to børn på 6 og 8 år. Hun har formentlig været enke, og boede her til 1917.

Marie Christine Mortensen driver på det tidspunkt detailhandel, så det må være købmandsforretningen.

+

1906 flytter ægteparret barber Lars Peter Larsen og hustru Theoline Larsen ind i en af lejlighederne. Han er født i København og hustruen i Sverige. Der står intet om børn.

De fik den lejlighed som Anna Emile Poulsen med de 6 børn havde.

+

På et tidspunkt boede der en familie bestående af Georg Andreas Petersen og Jakobine Marie Petersen, som også havde 6 børn.

+

1911 er der kun 2 familier boende i ejendommen, foruden ungkarlen Peter Berner Olsen er det Marie Christine Mortensen, der stadig har detailhandelen og barber Lars Peter Larsen og hustru.

+

1921 flyttede købmand Charles Villiam Julius Villumsen og hustruen Anna Boline ind, men de boede her kun kort tid.

Charles Villiam Julius Villumsen er født i København 3. februar 1866, og hustruen Anna Boline Villumsen er født 7. december 1874 i Roskilde.

1921 har Marie Christine Mortensen forladt ejendommen.

+

På et tidspunkt boede der fire familier og ialt 16 personer i ejendommen.

+

1922 flytter Immanuel Wøldike Christensen og hustru ind på hjørnet og får købmandsforretningen.

+

1925 er det stadig ungkarlen Peter Berner Olsen og hans husbestyrerinde der bor her.

Desuden barber Lars Peter Larsen og hustru samt købmand Immanuel Wøldike Christensen med på det tidspunkt 2 børn.

+

1930 bor her kun husbestyrerinden Ellen Jensine Jensen (kaldet Signe).


Kilde: Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn sidst i 1980erne. - Arkivalier Onlines folketællinger fra 1911.--SOC 29. jun 2012, 00:28 (CEST)