Jens Christensen, Hørve

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Jens Christensen, vognmand, Søndergade 10, Hørve, Odsherred.

Han er født 31. marts 1900 i Sandby, hvor han lige var begyndt at gå i skole da forældrene købte gården Strandlyst på Vejleby Lammefjord.

Han kom derefter i den gamle Hørve Skole, og da Hørve Lammefjord Skole blev oprettet, blev han flyttet dertil.

Som ung var han ved landbruget.

Han blev gift med Eleonora.

1922 købte parret en gammel gård i Kelstrup.

Efter et stykke tid solgte de gården og købte huset i Hørve.

Her begyndte Jens Christensen en vognmandsforretning med en lastbil, hvormed han kørte grise til slagteriet i Holbæk, og foruden havde han en del kørsel for købmand Rasmussen, og for murerne i Hørve - senere fik han flere lastbiler.

Omkring 1970 opgav han vognmandsforretningen da det begyndte at knibe med synet.

I ægteskabet er to børn, hvoraf datteren Inge er gift og bor i Hvalsø, og sønnen Palle bor i Værløse.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 27. marts 1980.--SOC 29. okt 2014, 12:35 (CET)