Jagtborg sommerhusområde

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Jagtborg omkring 1935. - Foto: Lokalarkivet 2013.
Jagtborg Sommerhusområde mellem Rørvig og Nykøbing Sjælland.

Jagtborg består af 450 parceller og er den største sommerhusgrundejerforening i Nykøbing-Rørvig kommune.

Den blev etableret i 3 etaper:

1940 udstykningen.

1946 udstykningen.

1963-65 udstykningen.

I matrikelerne og på matrikelkortene helt tilbage til 1700-tallet var Jagtborg en del af den såkaldte "Nakke Lyng", eller som det også blev kaldt: "Flyvesandslodderne".

Den grænsede mod øst op til Rørvig kirke, og omfattede også områderne nord for Rørvig kirke helt til Dybesø.

Det vil sige, at Nakkebønderne ejede samtlige strandarealer på Nordkysten helt op mod Kattegat. Nod vest var grænsen, hvis man kører fra Rørvig mod Nykøbing Sjælland ca. 200 meter efter Lyngkroen. Her stødte "Nakke Lyng" op til Nykøbing Vangjorder. Mod syd var Hov Vig den naturlige grænse.

Grænsen fra Nykøbings markjorder kan endnu i dag ganske svagt spores, som en jordvold, som ligger på nogle grunde mellem Østerlyngvej og Tranebærvej.

Indtil 1867 var hele området et stort lynghedeareal med sandklitter, som år for år bredet sig mere og mere. Nakkebønderne afgav i dette år uden de store sværdslag strandarealerne til amtet, der som modydelse etablerede den nuværende plantage.

Gevinsten for bønderne fra Nakke og Rørvig blev i løbet af få år en mærkbar forbedring af den dyrkede agerjord.

Etablering af plantagen var en udløber af krigen i 1864, hvor Danmark mistede omkring en trediedel landbrugsareal, og hvor Hedeselskabet som en konsekvens heraf blev oprettet i 1866 for at forøge landbrugsarealerne til opdyrkning af hederne rundt om i landet.

En del af flyvesandslodderne blev 1914 opkøbt af entreprenør Niels Nielsen - Klitborg, nemlig Jagtborgområdet, Klitborgområdet og dele af Trolleskoven for 7 øre pr. alen. Han er således stamfaderen til de nuværende grundejerforeninger Jagtborg og Klitborg.

Der var en overgang 2 kiosker i Jagtborgområdet, "Centrumkiosken" og "Feriekiosken, Jagtborg".

De lå hvor der senere lå en ejendomshandel og en Spar købmand. Så det var, selvom man ikke havde bil, trods alt overkommeligt at klare de daglige fornødenheder uden alt for store problemer.

Det var direktør Chr. Petersen, tidligere Dronningmølle, senere Rungsted, der startede udstykningerne af sommerhusgrunde i Jagtborg Plantage, og han har også på et senere tidpunkt udstykket flere hundrede grunde, og bygget mange sommerhuse i Trolleskoven. Også i Hornsherred han realiseret et stort udstykningsprojekt. Han døde 56 år gammel 15. september 1956.


Se også: Niels Nielsen - Klitborg

Se også: Jagtborg.

Se også: Jagtborgs Grundejerforening.


Kilde: Jagtborg af Helge Hagemann 2005. - Holbæk Amts Venstreblad 17. september 1956.--SOC 30. maj 2013, 13:38 (CEST)