Jørgen Larsens gård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Jørgen Larsens gård matr. 6a, Gudmindrup, Højby sogn, 51½ tdr. land.

Heraf ager 32½, mose 2, lynglod 16, have og gårdsplads 1.

Der holdes 12 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 4 heste, 1 plag og 2 får. Sidste år solgtes ca. 60 fedsvin.

Jørgen Larsen, som overtog gården i 1872, er født i Gudmindrup 29. marts 1846.

Jørgen Larsen købte gården af sin far, Lars Larsen, hvis far, Lars Jonsen, havde den før ham.

Hovedbygningen og de to sidelænger er af grundmur med stråtage. Den nordlige længe, og den mod nordøst liggende svinestald er også stråtækkede.

Gården lå før ved byen, men er af Jørgen Larsen blevet flyttet til den nuværende plads.


Kildehenvisning: Danske Gaarde bind 4, 1910-16.--SOC 23. aug 2011, 20:26 (CEST)