Hjørnegården

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Hjørnegården, matr. nr. 9a m.fl., Hønsinge, Vig st., Odsherred.

1906 til 1917 var gården ejet af Kristine og Andreas Andersen, der i stedet købte en gård i Lille Egebjerg.

+

Gården ejes af enkefru Maren Jensen født i Højby 7. juli 1884 som datter af Sofie og Rasmus Hansen, som var smedemester i Højby.

Hun er enke efter gårdejer Peter Jensen, som døde 1944. Han havde overtaget gården 1916.

Gården blev senere overtaget af sønnen.

Foruden nævnte søn, er i ægteskabet en datter, der er gift med Poul Petersen, Eskildstrup.

Arealet er på 40 tdr. land, hvoraf 12 tdr. land er eng.

Besætningen er på 4 heste, 18 køer og 17 ungkreaturer samt 30 svin og 2 får. Hestene er dels jyske, dels frederiksborgere, og kvæget er for størstedelen af R.d.M.

Stuehuset er opført 1845, staldene 1850 og laden 1942. Svinehuset er opført 1880 og stakhjelmen 1927. Bygningerne er dels opført af brændte sten, dels cementsten, stakhjelmen dog opført af træ og tækket med Cimbrit. Stuehus og vaskehus er tækket med teglsten og stakhjelmen med pandeplader. Resten er tækket med strå. der er indlagt elektrisk lys og kraft samt automatisk vandværk.

1956 den 17. januar var gården ejet af gårdejer Jens Jensen, og ved 13.30-tiden brændte gårdens stakhjelm, som var en storlukket træbygning, og hele gårdens høst. Brandårsagen var børns leg med tændstikker.


Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947. - Holbæk Amts Venstreblad 18. januar 1956 og 1. juli 1959.--SOC 5. dec 2011, 13:56 (CET)