Hans Christian Rasmussen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Hans Christian Rasmussen.
Hans Christian Rasmussen, gårdejer og sognerådsmedlem, Højbrinkgård, Bråde, Egebjerg sogn, Odsherred.

Han er født 16. maj 1877 i Egebjerg som søn af gårdejer Rasmus Petersen og hustru Ane Kristine, født Hansen.

Gift 1. juni 1906 med Manna Dorthea Marie Rasmussen, datter af gårdejer Jens Jensen og hustru Karen Eline, født Willumsen.

Uddannet ved landvæsenet.

Gårdejer, Højbrinkgård, 1906, tillige en nabogård og Assenbjerggård, Bråde, 1921, som den ældste søn, Jens Rasmussen, overtog.

Han var en af de første i sognet, der dyrkede lucerne og anskaffede malkemaskine.

Medlem af Værgerådet 1925.

Medlem af menighedsrådet i en årrække fra 1926.

Han var med til at starte Odsherreds Svineslagteri, og medlem af byggeudvalget, og i den første bestyrelse.

Sognerepræsentant for Landmandsbanken.

Han var i ledelsen for landbrugsforeningen og dyrskuerne i Nykøbing Sjælland.

Medlem af sognerådet i Egebjerg sogn 1925 for Venstre, og var det i et par perioder, ialt 12 år.

Formand for Vejudvalget.

To sønner overtog på et tidspunkt driften af gården.

En tredie søn er gårdejer Jens Rasmussen, Assenbjerggård.

Hans Christian Rasmussen døde 21. juli 1956.


Kilde: Danmarks Kommunale Forvaltning udg. af Selskabet ”Vort Samfund”, København. - Holbæk Amts Venstreblad 23. juli 1956. - Odsherred Tidende 12. maj 1947.--SOC 13. okt 2012, 14:54 (CEST)