Højby Kommunebibliotek

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Højby Kommunebibliotek, Højby, Odsherred.

Sonnerup Læseforening blev oprettet 21. januar 1880, men optegnelsen er først taget i brug i læreåret 1885.Foreningen begyndte sin virksomhed nærmest efter tilskyndelse af friskolelærer Anders Jørgen Pedersen i Sonnerup, som vidste, at der hos flere af de unge fandtes læselyst, særligt hos dem, som kom i aftenskole.

Således begyndte friskolelærer Anders Jørgen Pedersen, Sonnerup Friskole, en ny forhandlingsprotokol for Sonnerup læseforening den 12. november 1884.

I 1880 havde foreningen 18 medlemmer, som betalte hver 2 kroner i bidrag, og for disse penge blev de første bøger købt til foreningens bogsamling.

Det fremgår ikke af protokollen hvem der var foreningens formand i de første år.

Men fra 1885 til 1890 beklædte gårdmand Niels Andersen, Stenstrup, denne plads.

1890 afløstes han af parcellist Lars Jacobsen, Ellinge Kongepart indtil 1918 da Sonnerup Læseforening omdannedes, og fik navnet "Højby sogns Folkebogsamling".

Bogsamlingen havde 1880 til 1888 til huse i Sonnerup Friskole, og 1888 til 1919 i Stenstrup gamle Friskole, og udlånet blev i de fleste af disse år passet af ovennævnte friskolelærer Anders Jørgen Pedersen.

1919 overtog lærer K. Holst, Gudmindrup Friskole, stillingen som bibliotekar, og samtidig flyttedes bogsamlingen til Gudmindrup Friskole.

Lærer K. Holst var bibliotekar helt op til 1940, da han blev sparekassebestyrer for Højby Sogns Spare- og Lånekasse, og flyttede til Højby.

1942 overtog han igen stillingen som bibliotekar, og samtidig flyttedes bogsamlingen til Højby, og fik til huse i sparekassen.

Som formand for biblioteksforeningen fungerede fra 1918 til 1933 gårdmand Jakob Jakobsen, Gudmindrup.

1933 til 1940 gårdejer Peter Jacobsen, Ellinge Kongepart.

1940 til 1950 sparekassebestyrer K. Holst.

1950 til 1957 førstelærer Axel Christensen, Højby.

1956 flyttedes bogsamlingen til den nybyggede Højby Skole, og skoleinspektør O. Seye Jensen overtog stillingen som bibliotekar.

1957 afløstes han af lærer J. J. Christensen, men blev samtidig valgt som formand for Biblioteksforeningen, og fortsatte som formand for biblioteksudvalget, da Højby kommune i 1965 overtog Højby sogns Folkebogsamling, som sluttedes sammen med Lumsås Bibliotek til Højby Kommunebibliotek.

1958 overtog lærer Bent Nielsen, Højby, stillingen som bibliotekar, og blev 1965 ledende bibliotekar for Højby Kommunebibliotek, med førstelærer Ole Holtoug, Lumsås, som filialleder i Lumsås.

1970 den 1. april går biblioteket ind under Trundholm Kommunebibliotek, som filial af dette, idet hovedbiblioteket bliver i Vig.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 14. januar 1970.--SOC 14. sep 2014, 23:12 (CEST)